Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med omlægning af investeringsbeviser til en anden afdeling.

Sagsnummer: 18/2015
Dato: 14-12-2015
Ankenævn: Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Troels Hauer Holmberg, Kjeld Gosvig Jensen, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med omlægning af investeringsbeviser til en anden afdeling.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod rådgivning i forbindelse med omlægning af investeringsbeviser til en anden afdeling.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde et værdipapirdepot, der bl.a. indeholdt investeringsbeviser i Danske Invest i afdelingen Danske Lange Obligationer.

Banken inviterede klageren til et møde i banken den 19. november 2013 for at drøfte hans beholdning af investeringsbeviser.

Banken har oplyst, at den i samme periode kontaktede en række andre kunder med investeringsbeviser i Danske Lange Obligationer dels for at informere om bankens forventninger til renteudviklingen, og dels for at informere om alternative investeringsmuligheder.

På mødet udarbejdede banken i fællesskab med klageren en investeringsprofil. Af en fremlagt investeringsprofil, der efterfølgende blev sendt til klageren, fremgår, at klageren foretrak investering med lav risiko for tab, at han havde en tidshorisont på tre til syv år og en begrænset tabsevne.

Banken har fremlagt nogle plancher fra mødet med klageren om bankens forventninger til renteudviklingen, hvoraf bl.a. fremgik:

”…

  • Vi vurderer som nævnt ikke, at renterne i euroområdet skal meget længere ned, idet markederne allerede indregner, at ECB [Den Europæiske Centralbank] holder renten lav de næste par år. Det mindsker også sandsynligheden for rentefald i Danmark.”

Plancherne indeholdt ligeledes en prognose om, at obligationsrenten ville stige i løbet af de næste 12 måneder.

Banken har oplyst, at den på baggrund af klagerens investeringsprofil og bankens analyser af renteudviklingen, der viste en øget risiko for, at renten ville stige, anbefalede klageren at omlægge investeringsbeviserne i Danske Lange Obligationer til afdelingen Mix Obligationer, hvor kursfølsomheden som følge af renteændringer var mindre.

Klageren oplyste, at han ønskede at overveje investeringsforslaget, og det blev aftalt, at banken som opfølgning på mødet skulle sende en beskrivelse af klagerens investeringsprofil med videre til klageren.

Den 20. november 2013 sendte banken investeringsprofilen til klageren. Brevet indeholdt ligeledes et investeringsforslag, der var en anbefaling om, at klageren fordelte sine investeringer i 80 % obligationer og 20 % aktier.

Klageren ringede samme dag til banken og bad banken gennemføre omlægningen. Det fremgår af udskrift for klagerens opbevaringsdepot for perioden fra den 20. november 2013 til den 31. december 2013, at han solgte investeringsbeviser i Danske Lange Obligationer til en kursværdi på ca. 726.000 kr. og købte investeringsbeviser i Mix Obligationer for et tilsvarende beløb.

Klageren henvendte sig i september 2014 til banken og udtrykte utilfredshed med bankens rådgivning om omlægningen, der havde betydet et lavere afkast, end hvis han havde beholdt investeringsbeviserne i Danske Lange Obligationer.

I sit svar af 2. oktober 2014 til klageren beklagede banken klagerens utilfredshed med bankens rådgivning og oplyste, at rådgivningen var baseret på bankens daværende forventninger til renteudviklingen, som havde vist sig ikke at holde.

Til belysning af udviklingen i de to afdelinger af Danske Invest udarbejdede banken en oversigt over de aktuelle nøgletal. Heraf fremgik, at afdelingen Danske Lange Obligationer havde en risikoindikator på 3 og en varighed på 4,99, mens afdelingen Mix Obligationer havde en risikoindikator på 2 og en varighed på 2,29. Afkastet i 2013 i de to afdelinger havde været henholdsvis ÷ 0,40 % og 0,80 %. Fra 1. januar 2014 til 30. september 2014 var afkastet for afdelingen Danske Lange Obligationer 6,73 % og for afdelingen Mix Obligationer 3,90 %.

Parternes påstande

Den 19. januar 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank skal stille ham, som om omlægningen ikke var gennemført, herunder betale kompensation for forskellen i afkastet i de to afdelinger.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken inviterede ham til et møde den 19. november 2013, og at omlægningen til investeringsbeviser i afdelingen Mix Obligationer skete på bankens anbefaling.

På mødet blev bankens forventninger til renten kun omtalt en gang og ganske flygtigt. Derimod blev der talt om investeringsbeviserne i Danske Lange Obligationer, og han fik indtryk af, at det på længere sigt ikke ville være klogt at beholde investeringsbeviserne, idet de ville forsvinde fra markedet. Der var tale om en ”hensygnende patient, som var ved at dø”.

Som lægmand ville han ikke sige nej tak til et tilbud fra den højeste ekspertise om forebyggelse af et potentielt tab.

Afdelingen Mix Obligationer, som banken anbefalede, var en ny afdeling. Det er derfor nærliggende at tro, at bagtanken med forslaget om omlægning var, at banken gerne ville have gang i salget.

Han mener ikke, at et værdipapir i risikoklasse 3 på en skala fra 1-7 burde give anledning til den helt store ”katastrofeudrykning”. Der er trods alt et stykke vej til 7.

Kurserne på investeringsbeviserne i de to afdelinger har indtil i dag fulgtes ad, og han kan ikke få øje på en tendens til forringelse af nogen af investeringsbeviserne. Bankens rådgivning har indtil udgangen af 2014 betydet, at han er gået glip af et udbytte på 21.626 kr.

Danske Bank har anført, at klageren modtog fyldestgørende rådgivning, og at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Bankens daværende analyser viste, at renten ville stige, hvorfor der var en øget risiko for faldende kurs på investeringsbeviser i afdelingen Danske Lange Obligationer.

Der var endvidere tale om, at markedet generelt forventede, at renten ville stige, og rentefaldet i 2014 var derfor en overraskelse for markedet.

Fra midten af 2012 til november 2013 var afkastet i afdelingen Danske Lange Obligationer 3,18 %, mens det var 3,84 % i afdelingen Mix Obligationer, hvilket var en del af baggrunden for bankens anbefaling, sammenholdt med den større følsomhed over for renteændringer for afdelingen Danske Lange Obligationer.

Varigheden for obligationerne i Danske Lange Obligationer var næsten dobbelt så høj som varigheden for obligationerne i Mix Obligationer, hvorfor banken generelt anbefalede afdelingen Mix Obligationer som en alternativ investering for at nedbringe risikoen for kursfald som følge af stigende rente.

Banken rådgav klageren ud fra hans personlige risikoprofil, der under hensyntagen til hans begrænsede tabsevne og risikovillighed viste, at han burde foretage omlægning til investeringsbeviser i afdelingen Mix Obligationer. Bankens rådgivning var korrekt henset til klagerens risikoprofil og bankens og markedets daværende forventninger til renteudviklingen og dennes påvirkning af obligationerne i henholdsvis afdelingen Danske Lange Obligationer og afdelingen Mix Obligationer.

Afdelingen Mix Obligationer blev introduceret i juli 2012, altså mere end et år før mødet med klageren blev afholdt. Der var således ikke tale om et ny-lanceret produkt i november 2013.

Klageren traf selv beslutningen om omlægningen.

Banken kan ikke gøres ansvarlig for den uventede renteudvikling og klagerens skuffede forventninger til afkastet efter omlægningen.

Banken har ikke tilsikret klageren et bestemt afkast af investeringsbeviserne.

Ankenævnets bemærkninger

Danske Bank anbefalede i november 2013 klageren at omlægge sin beholdning af investeringsbeviser i Danske Invest i afdelingen Danske Lange Obligationer til afdelingen Mix Obligationer på baggrund af klagerens investeringsprofil og bankens forventninger til renteudviklingen.

Ankenævnet finder ikke, at banken i forbindelse med klagerens omlægning af investeringsbeviserne har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Klageren måtte indse, at bankens forventninger om stigende renter kunne vise sig ikke at holde, og selv bære risikoen herfor.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.