Afgørelse

Spørgsmål om frigivelse for hæftelse for fælles engagement også omfattede frigivelse af pantsat livpolice.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om udbetaling af tilbagekøbsværdien for en livspolice.

Sagens omstændigheder.

Ved henholdsvis låneaftale og kreditaftale af 16. november 1995 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle, M, et lån på 354.945 kr. og en kassekredit på 600.000 kr.

Af låneaftalen og kreditaftalen fremgår, at indklagede fik sikkerhed i bl.a. de til enhver tid beroende effekter i klagerens depot hos indklagede. I depotet var en livspolice.

Af de almindelige bestemmelser for lånet og kreditten fremgår bl.a.:

"Særligt om pant

…

2. Pengeinstituttets rettigheder over det pantsatte

Pengeinstituttet kan udnytte alle pantsætters rettigheder over det pantsatte, herunder modtage og kvittere for ethvert beløb ifølge det pantsatte, opsige og inddrive, kvittere samt transportere pantsatte fordringer og pantebreve til sig selv eller andre.

Ved udøvelsen af disse rettigheder er dette dokument legitimation for pengeinstituttet også i forhold til tinglysningsmyndighederne.

…

Hvis pantet omfatter forsikringspolice, er pantsætter pligtig til på anfordring at forevise pengeinstituttet behørig kvittering for præmiens rettidige betaling.

Såfremt pengeinstituttet vælger at søge sig fyldestgjort i policens tilbagekøbsværdi, skal pengeinstituttet være berettiget hertil uden at afvente det i forsikringsaftalen fastsatte varsel.

Pengeinstituttet har ingen pligt til forlods at søge dækning i det stillede pant, ligesom pengeinstituttet har valgfrihed med hensyn til anvendelsen i forhold til debitors samlede engagement.

…

Fælles bestemmelser

…

2. Sikkerhedsstillelsens omfang

…

Pantet tjener tillige til sikkerhed for enhver anden forpligtelse, som debitor nu har eller senere måtte få over for pengeinstituttet, herunder dettes filialer og afdelinger."

I 1998 ophævede klageren og M samlivet.

I slutningen af 1999 og starten af 2000 blev der som led i bodelingen forhandlet med indklagede om engagementet, som vedrørte M's erhvervsvirksomhed.

Af årsoversigten pr. 31. december 1999 fremgår, at fællesengagementet ud over lånet og kassekreditten bestod af et maskinlån med en restgæld på 135.502 kr. Gælden på fællesengagementet var i alt 724.015 kr.

M havde et gældssaneringslån ydet af Hypotekbanken, nu Finansstyrelsen, på oprindelig 864.000 kr., for hvilket klageren havde påtaget sig kaution for de rangsidste 168.000 kr. Til sikkerhed for gældssaneringslånet havde Finansstyrelsen sekundær pant i nogle ejerpantebreve i M's ejendom, som primært lå til sikkerhed for engagementet med indklagede. Efter anmodning fra indklagede i efteråret 1999 gav Finansstyrelsen tilsagn om at rykke for investeringer i ejendommen på i alt 121.327 kr. på visse nærmere betingelser, herunder at klageren gav samtykke hertil.

Ved skrivelse af 10. februar 2000 rettede indklagede henvendelse til klagerens advokat herom. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"På denne baggrund kan vi nu oplyse, at såfremt [klageren] tiltræder rykningen af Finansstyrelsens sekundære pant som ovenfor anført ved underskrift på håndpantsætningserklæringen, vil vi umiddelbart efter modtagelsen af den underskrevne erklæring frigøre [klageren] fra hendes forpligtelser hos os som meddebitor på fællesengagementet med [M]."

Ved skrivelse af 22. september 2000 fremsendte klagerens advokat rykningserklæringen med klagerens underskrift. Af skrivelsen fremgår:

"Efter drøftelse med [klageren] fremsender jeg herved rykningserklæring, idet jeg henviser til telefonsamtaler.

[Klageren] er herefter frigjort for enhver forpligtelse over for [indklagede]."

Den 26. september 2000 fremsendte indklagede følgende skrivelse til klageren:

"Dine forpligtelser som meddebitor på fællesengagementet med [M]

Vi kan herved meddele dig, at du nu er frigjort for dine forpligtelser som meddebitor på fællesengagementet med [M], idet engagementet nu er tilrettet, således at [M] har overtaget lånene og kreditten som enedebitor.

Vort pant i din livspolice med opr. Statsanstalten for Livsforsikring, nu Danica, bevares uændret."

Klageren har anført, at hun ikke har modtaget skrivelsen.

På begæring af indklagede udbetalte forsikringsselskabet den 23. februar 2001 forsikringens tilbagekøbsværdi, som var 14.594 kr.

Ved skrivelse af 14. maj 2001 gjorde klageren via sin advokat krav på forsikringsudbetalingen.

Indklagede afviste kravet.

Parternes påstande.

Den 24. september 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 14.594 kr. med tillæg af renter fra den 23. februar 2001.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at forsikringen blev stillet som pant for hendes forpligtelser over for indklagede. I forbindelse med rykningen blev hun uden forbehold frigivet for forpligtelserne, og pantet bortfaldt dermed.

Siden ophævelsen af samlivet i 1998 har hun betalt præmierne på forsikringen. Hun betalte præmierne i tiltro til, at det var hendes forsikring.

Efter at hun var blevet frigjort for sine forpligtelser, opsagde hun forsikringen over for forsikringsselskabet. Dette kunne ifølge selskabet ikke lade sig gøre, da forsikringen fortsat var registreret som pantsat. Hun anmodede derfor indklagede om at meddele forsikringsselskabet, at pantet var ophørt. Indklagede holdt hende hen med, at der manglede nogle papirer fra M's advokat. Hun rykkede indklagede og meddelte, at hun ikke ville betale den præmie, der var forfalden. Indklagede oplyste, at man ville prøve at få M til at betale præmien. Hun hørte herefter ikke noget, før forsikringen var opsagt og udbetalt til indklagede.

Hendes advokat var ikke bekendt med pantsætningen af forsikringen og havde derfor ikke anledning til særskilt at rykke for frigivelsen af denne.

Hun modtog ikke skrivelsen af 26. september 2000. Indklagede korresponderede på daværende tidspunkt med hendes advokat, og skrivelsen burde derfor være fremsendt til denne. Advokaten kunne i givet fald have reageret herpå.

Indklagede har anført, at forsikringen var pantsat til sikkerhed for fællesengagementet og ikke kun til sikkerhed for klagerens egne forpligtelser. I overensstemmelse med de førte forhandlinger blev klageren frigivet som meddebitor på fællesengagementet. Der blev ikke forhandlet om andre engagementsmæssige ændringer, herunder om frigivelse af den pantsatte forsikring. Man har hverken direkte eller indirekte accepteret at frigive sikkerheden i forsikringen. Det var således berettiget at anvende tilbagekøbsværdien til dækning af det sikrede engagement.

Under hele sagsforløbet har klageren og dennes advokat haft uhindret adgang til at få fuldt overblik over situationen. Pantsætningen af forsikringen blev imidlertid ikke bragt ind i forhandlingerne.

Ved skrivelsen af 26. september 2000 blev det i overensstemmelse med den indgåede aftale bekræftet, at klageren var frigjort som meddebitor, og at forsikringen fortsat var pantsat.

Forsikringspræmien blev løbende betalt via kreditten.

Klageren kunne ikke have en berettiget forventning om at få udbetalt noget beløb.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke, at det kan lægges til grund, at indklagede har accepteret, at den pantsatte livspolice blev frigivet til klageren i forbindelse med frigivelsen af denne som meddebitor på engagementet, og Ankenævnet finder ikke, at klageren kunne have en berettiget forventning herom. Dette gælder, uanset om klageren ikke måtte have modtaget skrivelsen af 26. september 2000.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.