Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar for kurstab som følge af manglende opgørelse af kapitalpensionsordning.

Sagsnummer: 334/2007
Dato: 08-04-2008
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Bent Olufsen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Kapitalpensionskonti - rådgivning
Ledetekst: Spørgsmål om erstatningsansvar for kurstab som følge af manglende opgørelse af kapitalpensionsordning.
Indklagede: Kreditbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af, at hendes kapitalpension ikke blev opgjort tidligere end sket.

Sagens omstændigheder.

I april 2001 blev klageren kunde i Kreditbanken Aabenraa afdeling. Engagementet bestod bl.a. af en kapitalpensionskonto med et tilknyttet værdipapirdepot.

I juni 2005 blev klageren tilknyttet en bestemt medarbejder, M, som skulle rådgive klageren om investering på grundlag af en høj risikovillighed og en lang investeringshorisont. Kapitalpensionen havde på daværende tidspunkt en værdi på ca. 3.332.000 kr.

Klageren er født i 1939, og kapitalpensionen skulle efter det oplyste opgøres/afgiftsberigtiges senest den 18. november 2007.

Under et møde i afdelingen den 18. juli 2007 underskrev klageren en erklæring om udbetaling af kapitalpensionen, jf. pensionsbeskatningslovens § 26.

Den 20. juli 2007 havde kapitalpensionen en værdi på ca. 4.098.000 kr. Den 4. oktober 2007 var værdien ca. 4.016.000 kr., og den 9. november 2007 var værdien ca. 3.940.000 kr.

Den 16. november 2007 blev kapitalpensionen opgjort og afgiftsberigtiget. På opgørelsestidspunktet var værdien af kapitalpensionen faldet til ca. 3.853.000 kr.

Ved brev af 29. november 2007 rejste klageren krav om en erstatning på 100.000 kr. som følge af, at kapitalpensionen ikke var blevet afgiftsberigtiget tidligere end sket. Banken afviste kravet.

Parternes påstande.

Den 18. december 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Kreditbanken skal betale 100.000 kr.

Kreditbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at kapitalpensionsordningen blev forvaltet af banken, og at hun ringede til M omtrent hver måned. De drøftede beholdningen, udviklingen og tidspunktet for afgiftsberigtigelse. Hun var tryg ved M, som havde en årelang ekspertise på fondsområdet. M gav udtryk for, at hun kunne være helt rolig, idet han dagligt kontrollerede udviklingen.

Under mødet den 18. juli 2007, hvor hun underskrev erklæringen om udbetaling af kapitalpensionen, gav hun udtryk for usikkerhed, idet M skulle på ferie i tre uger i september. Hun er af den klare overbevisning, at det blev aftalt, at M skulle vælge det rigtige tidspunkt for afgiftsberigtigelsen. Det bestrides, at hun blev gjort opmærksom på, at valget af opgørelsestidspunkt suverænt var hendes.

Ved flere lejligheder fulgte hun op på, om tidspunktet var inde og nævnte ofte, at slutdatoen var den 18. november 2007. Hver gang sagde M "vi venter lidt", også da hun henvendte sig henholdsvis den 9., 12. og 13. november 2007 kort før fristens udløb.

Bankens manglende afgiftsberigtigelse af hendes kapitalpension var en klar mangelfuld varetagelse af hendes interesser og forglemmelse i forhold til deres aftaler. Banken bør derfor erstatte hendes tab herved.

Under et møde den 20. november 2007 om forløbet oplyste M, at han havde "søvnløse nætter", hvilket hun opfattede som en indrømmelse af fejldispositionen.

Kreditbanken har anført, at klageren, der har bopæl i Århus, blev betjent i bankens Aabenraa afdeling. Under mødet i afdelingen den 18. juli 2007 blev erklæringen om udbetaling af kapitalpensionen underskrevet af praktiske grunde, således at kapitalpensionen på trods af den geografiske afstand hurtigt kunne gøres op på anmodning fra klageren og senest den 18. november 2007.

I tidsrummet fra mødet og frem til opgørelsen fortsatte den tætte dialog mellem klageren og M. Det må i hvert fald på grundlag af disse drøftelser have været klart for klageren, at valget af opgørelsestidspunkt suverænt var hendes.

Den 16. november 2007 blev kapitalpensionen på anmodning fra klageren opgjort og afgiftsberigtiget.

Klageren havde i perioden juni 2005 - juli 2007 en værditilvækst på i alt ca. 766.000 kr. på kapitalpensionen. Set bagud kan det konstateres, at investeringsmarkederne begyndte at vende (til det negative) fra juli 2007, hvilket også havde indflydelse på klagerens kapitalpensionsdepot. Uroen på markedet havde en længere varighed end mange forventede.

Værditilvæksten fra juni 2005 til opgørelsen i november 2007 blev på ca. 520.000 kr. svarende til en gennemsnitlig forrentning på ca. 7,5 % p.a., hvilket er væsentligt højere end ved en kontant- henholdsvis obligationsplacering.

Efter opgørelsen af kapitalpensionen investerede klageren ca. 600.000 kr. i værdipapirer, der matchede sammensætningen af værdipapirer i kapitalpensionsordningen, og klagerens investeringer bygger fortsat på en høj risikoprofil og en lang tidshorisont.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren på mødet den 18. juli 2007 og under de efterfølgende telefoniske drøftelser fulgte en anbefaling fra banken om at udskyde opgørelsen af kapitalpensionen i forventning om en positiv udvikling i værdien af kapitalpensionsdepotet. Ankenævnet finder, at klageren måtte indse, at bankens anbefaling var begrundet i forventninger til kursudviklingen, som kunne vise sig ikke at holde, og at hun selv måtte bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.