Afgørelse

Betaling af fællesudgifter i forbindelse med frivilligt salg

Det indklagede realkreditinstitut fik i april 1993 salgsfuldmagt fra de daværende ejere af den omhandlede ejerlejlighed. Ifølge salgsfuldmagten var instituttet efter de tidligere ejeres fraflytning af lejligheden berettiget til at betale forbrugsafgifter m.v. for deres regning. Klageren købte i maj 1993 lejligheden med overtagelse den 15. juli 1993. Af et tillæg til slutsedlen fremgik det, at refusionsopgørelsen skulle udarbejdes mellem instituttet og klageren. På forespørgsel fra ejendomsmægleren oplyste den daværende formand for ejerforeningen i maj 1993, at de månedlige fællesudgifter udgjorde 2.960 kr. Klagerens advokat bad ultimo maj 1993 ejendomsmægleren om dokumentation for, at blandt andet fællesudgifter var betalt rettidigt. Slutsedlen blev underskrevet af instituttet den 24. juni 1993. Refusionsopgørelse med skæringsdag den 15. juli 1993 blev underskrevet af klageren den 28. oktober 1993 og af instituttet den 12. november 1993. Ifølge refusionsopgørelsen havde sælgerne betalt fællesudgifter og á conto varme for juli måned med 2.960 kr., og klageren skulle derfor refundere et beløb på 1.578 kr. for perioden 15. til 30. juli 1993. Refusionsopgørelsen blev underskrevet af begge parter med forbehold for fejl og forglemmelser, dog således at indsigelser skulle fremsættes inden 3 måneder fra dato. Den tidligere ejerforeningsformand fremsendte i oktober 1995 en erklæring til klageren om, at det til og med 1994 havde været praksis, at fællesudgifterne blev betalt bagud ved månedens udgang. Klageren fremsendte den 24. oktober 1995 ejerforeningens regnskab for 1993 samt erklæringen fra den tidligere formand til instituttet, og oplyste, at han - på trods af, at han via refusionsopgørelsen havde betalt fællesudgifter for perioden 15. juli til 1. august 1993 - af ejerforeningen var blevet afkrævet fællesudgifter for juli 1993, idet fællesudgifter på tidspunktet for handlen havde været bagudbetalte og således ikke for juli 1993 havde været betalt af sælgeren/instituttet.

Realkreditinstituttet afviste den 14. november 1995 at betale det krævede beløb. Yderligere korrespondance førte ikke til enighed, hvorefter klageren indbragte sagen for Nævnet med påstand om, at realkreditinstituttet skulle betale 2.960 kr. i fællesudgifter for juli 1993. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at klageren var afskåret fra at afkræve instituttet beløbet for fællesudgifter for juli 1993, allerede fordi indsigelse ikke var fremsat inden 3 måneder fra refusionsopgørelsens datering 28. oktober 1993/12. november 1993, således som det var et vilkår efter refusionsopgørelsen. Nævnet bemærkede herved, at klageren ved handlens berigtigelse var repræsenteret af en advokat, der forestod udfærdigelsen af refusionsopgørelsen. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet.