Gebyr for eftersøgning af pantebrev. Mortifikationsomkostninger.
| Sagsnummer: | 111/1990 |
| Dato: | 25-06-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Erik Sevaldsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - omkostninger ved mortifikation
|
| Ledetekst: | Gebyr for eftersøgning af pantebrev. Mortifikationsomkostninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Til sikkerhed for et lån ydet af indklagedes Nørreport afdeling i oktober 1972 til klageren håndpantsatte klagerens far i 1974 et ejerpantebrev på 9.000 kr. i sin ejendom, i hvilken forbindelse der blev tinglyst påtegning på ejerpantebrevet om, at meddelelser i henhold til retsplejelovens § 561 m.v. skulle sendes til indklagede. Lånet blev indfriet i februar 1980.
Ved faderens død i 1989 blev klageren opmærksom på, at ejerpantebrevet på 9.000 kr. ikke var i boets besiddelse, men henstod uaflyst.
Klageren rettede herefter henvendelse til indklagede med anmodning om udlevering af ejerpantebrevet. Efter at indklagede havde foranstaltet forgæves eftersøgning af ejerpantebrevet, afkrævede indklagede herfor klageren et gebyr på 1.050 kr., som klageren afviste at betale.
Ved stævning af 23. januar 1990 har indklagede sagsøgt klageren til betaling af gebyret på 1.050 kr., hvorefter retten på Frederiksberg den 5. marts 1990 har henvist sagen til Ankenævnet.
I oktober 1989 foranledigede klageren mortifikationssag igangsat vedrørende ejerpantebrevet. I skrivelse af 7. december 1989 fremsatte klageren overfor indklagede krav om betaling af 2.550 kr., der udgjorde klagerens omkostninger ved mortifikationssagen. Heraf var 1.500 kr. oplyst som delvis godtgørelse af klagerens timeforbrug.
Af en fremlagt tingbogsattest fremgår, at påtegningen på ejerpantebrevet om meddelelser til indklagede ikke er blevet aflyst.
For Ankenævnet har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet om betaling af gebyr på 1.050 kr. samt at refundere klageren de udgifter, han har haft i forbindelse med mortifikation af pantebrevet, i alt 2.550 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han i slutningen af september 1989 henvendte sig hos indklagede. Den 29. september meddelte en medarbejder hos indklagede, at man ville søge i fjernarkivet, og den 12. oktober fik han at vide, at han dagen efter ville få endelig besked om resultatet af eftersøgningen, og at indklagede ville debitere ham for et gebyr for tidsforbruget. Det er ikke korrekt, når indklagede anfører, at gebyret er opkrævet efter aftale med ham. Da indklagede er ansvarlig for pantebrevets bortkomst, idet pantebreve m.v. efter gældende lov ikke er underlagt forældelsesfristen på 5 ar, må indklagede godtgøre klageren udgifterne ved mortifikationssagen.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at klageren anmodede indklagede om at eftersøge ejerpantebrevet, hvilket indklagede indvilgede i. Da indklagede havde konstateret, at man ikke havde det efterlyste pantebrev eller relevant materiale i afdelingen, tilbød indklagede at foranstalte en eftersøgning på sit fjernarkiv. Før denne eftersøgning blev iværksat, fordrede indklagede og fik accept på, at klageren skulle betale for tidsforbruget ved eftersøgningen. Beløbets størrelse blev først oplyst, da man kendte tidsforbruget for eftersøgningen.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at klageren har accepteret at skulle betale gebyr for indklagedes eftersøgning af ejerpantebrevet.
Da indklagede ikke kunne fremlægge dokumentation for, at ejerpantebrevet var udleveret, og da påtegningen på pantebrevet om meddelelser til indklagede ikke var blevet aflyst, kunne det ikke udelukkes, at indklagede fortsat var i besiddelse af pantebrevet. Uanset at eftersøgningen viste sig at være forgæves, findes der på denne baggrund ikke at være tilstrækkeligt grundlag for indklagedes krav om, at klageren skal betale for eftersøgningen.
Det kan på den anden side ikke anses for godtgjort, at indklagede er ansvarlig for pantebrevets bortkomst, og klagerens krav om godtgørelse af udgifter i forbindelse med mortifikationssagen tages derfor ikke til følge.
Som følge heraf