Vurdering af smykke.
| Sagsnummer: | 120/1991 |
| Dato: | 21-10-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Gert Bo Gram, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Pant - realisation
|
| Ledetekst: | Vurdering af smykke. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indklagedes Frederiksberg afdeling bevilgede i september måned 1987 klageren en kassekredit med et maximum på 50.000 kr. Til sikkerhed for kreditten håndpantsatte klageren et smykke bestående af en guldkæde vedhæftet en guldbarre. Smykket var af en tredjemand i juli 1987 vurderet til en samlet værdi af 78.000 kr.
Ved en udateret skrivelse fra foråret 1988 meddelte klageren afdelingen, at han ophørte med driften af sin forretning; i skrivelsen anførte klageren endvidere:
"Jeg har som sikkerhed og garanti for kreditten lagt en guldkæde med et guldbarrevedhæng i jeres bank.
Den giver jeg hermed min tilladelse til, at [indklagede] sælger for mig evt. på auktion hos Bruun og Rasmussen eller lign.
Da den har en dagværdi af kr. 78.000 skulle der være rigeligt til dækning af min gæld hos jer, og overskuddet kan I tilsende mig på en check".
Ved anbefalet skrivelse af 26. maj 1988 til klageren meddelte afdelingen, at man opsagde kreditten til fuld indfrielse. Restgælden opgjordes til 41.353,28 kr. I skrivelsen var endvidere anført: "Den for kreditten deponerede sikkerhed vil blive søgt solgt som gl. guld".
I skrivelse af 27. juni 1988 meddelte indklagedes hovedsæde klageren, at man havde indhentet tilbud på den for kassekreditten deponerede guldkæde, og dette var på ca. 18.000 kr. Klageren opfordredes til at kontakte indklagede inden 8 dage for at aftale afdragsordning, idet man ellers ville sælge smykket for det nævnte bud. Klageren bestrider at have modtaget denne skrivelse.
Den 22. juli 1988 afhændede indklagede det omhandlede smykke for 20.000 kr. til en privatperson.
Efter igennem sin advokat at have korresponderet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende at have været uberettiget til at afhænde klagerens smykke på den foretagne måde samt til det omhandlede beløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at den omhandlede salgstilladelse fra foråret 1988 gav indklagede tilladelse til at sælge det pantsatte som smykke og ikke efter guldvægt. Indklagede har således undladt at søge det omhandlede smykke udbudt i en videre kreds, og derved undladt at få den bedst mulige pris. Det må antages, at salg af smykket på auktion som smykke kunne have indbragt en pris, der ville have dækket indklagedes fordring mod klageren.
Indklagede har anført, at klageren ved sin skrivelse fra foråret 1988 gav indklagede tilladelse til salg ved auktion eller i fri handel. Indklagede indhentede herefter flere tilbud på smykket, efter de indhentede tilbud kunne smykket ikke afhændes til en højere pris end 20.000 kr., idet de bydende kun ville give guldprisen. Indklagedes skrivelse af 27. juni 1988 var alene en servicemeddelelse, som indklagede ikke var forpligtet til at afgive. Det bør endvidere tages i betragtning, at indklagede efter salget af smykket havde en stor udækket fordring, hvorfor det også var i indklagedes interesse, at smykket indbragte mere end guldprisen.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren gav ved sin udaterede skrivelse fra foråret 1988 indklagede fuldmagt til, at indklagede kunne realisere det af klageren håndpantsatte smykke. Af skrivelsen fremgår, at klageren forventede en realisationspris, der klart oversteg det beløb, hvortil indklagede senere solgte smykket. Indklagede har oplyst, at man forud for salget den 27. juni 1988 orienterede klageren om salgsmåde og det forventede provenu ved salget af smykket. Da det mod klagerens benægtelse ikke findes godtgjort, at klageren har modtaget denne skrivelse, lægger Ankenævnet til grund, at indklagede uden klagerens vidende solgte det håndpantsatte smykke til en pris, som var langt lavere end den, som klageren i forbindelse med salgsfuldmagtens meddelelse tilkendegav, at han forventede. Under disse omstændigheder tages klagen til følge som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende at have været uberettiget til at afhænde klagerens smykke som sket. Spørgsmålet om hvorvidt klageren herved har lidt et tab, henhører i det foreliggende tilfælde under domstolenes afgørelse. Klagegebyret tilbagebetales klageren.