Afgørelse

Berettiget p.g.a. misligholdelse.

Sagsnummer:	230/1990
Dato:	18-03-1991
Ankenævn:	Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:	Pant - realisation
Ledetekst:	Berettiget p.g.a. misligholdelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Til sikkerhed for klagerens og dennes ægtefælles engagement med indklagede håndpantsatte klageren i januar 1989 et ægte tæppe, en møntsamling, en guldkæde, to jagtgeværer og en jagtriffel.

Efter misligholdelse af engagementet med indklagede overgav indklagede sagen til inkasso i oktober 1989. Under inkassosagen blev der afholdt auktion over de håndpantsatte løsøreeffekter, som under auktionen erhvervedes af indklagede for i alt 7.600 kr. for jagtvåbnene og i alt 4.750 kr. for de øvrige effekter.

Det aftaltes herefter mellem indklagede og klageren, at klageren kunne købe effekterne for 90.000 kr. KØbesummen skulle være indklagedes advokat eller indklagede i hænde senest den 17. maj 1990 kl. 16.00. Der er mellem parterne enighed om, at aftalen gik ud på, at de 90.000 kr. skulle krediteres klagerens konto hos indklagede.

Den 17. maj 1990 blev indklagede kontaktet af klageren vedrørende betalingen, og det aftaltes, at betaling den 18. maj også ville være rettidig. Klageren meddelte, at han muligvis ville indsætte beløbet direkte på indklagedes konto i et pengeinstitut i Flensborg, og indklagede oplyste ham om kontonummeret.

Klageren har oplyst, at han den 18. maj anmodede sin bankforbindelse i Flensborg om at overføre beløbet til indklagedes bankforbindelse. Efter overførslen orienterede klageren indklagede herom. Den 21. maj meddelte klagerens pengeinstitut i Flensborg, at der skulle udfærdiges et nyt overførselsbilag. Klageren orienterede telefonisk indklagedes direktionssekretær herom.

Den 22. maj overførtes herefter 23.500 DEM til indklagedes bankforbindelse i Flensborg. Beløbet bogførtes den 25. maj på indklagedes konto.

Den 23. maj solgte indklagede via sin advokat skydevåbnene til en trediemand for 14.000 kr. Ifølge indklagede kontaktedes forinden indklagedes tyske bankforbindelse, som oplyste, at der ikke var modtaget noget beløb.

Under henvisning til at klagerens betaling var sket for sent, nægtede indklagede efterfølgende at udlevere de omhandlede effekter.

Efter ved sin advokat at have korresponderet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand principalt om, at indklagede tilpligtes at udlevere klageren de i sagen omhandlede skydevåben, subsidiært at indklagede tilpligtes at betale klageren 46.360 kr. eller et mindre beløb efter Ankenævnets skøn. Beløbet 46.360 kr. er den af en bøssemager oplyste pris for jagtvåbnene som nye.

Indklagede, der under klagesagens behandling har udleveret de omhandlede effekter med undtagelse af jagtvåbnene, har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at betalingen af det omhandlede beløb ikke skete for sent, idet indklagedes direktionssekretær den 21. maj 1990 telefonisk blev underrettet om problemerne med hensyn til overførslen og ikke i denne forbindelse gjorde indvendinger imod en forsinkelse. Beløbet er da også modtaget hos indklagedes tyske bankforbindelse den 22. maj. Indklagedes salg af våbnene til en trediemand den 23. maj er sket på et tidspunkt, hvor indklagede var orienteret om, at det med klageren aftalte beløb var indbetalt til indklagedes bankkonto, og indklagede havde den 23. maj ikke hævet aftalen med klageren vedrørende salget af våbnene, jf. købelovens § 28, ligesom indklagede ikke havde fremsat påkrav overfor klageren. Da den skete forsinkelse må anses for at være af uvæsentlig betydning, kan købet i øvrigt ikke hæves. Indklagede har således uret mæssigt bortsolgt de omhandlede skydevåben, og indklagede må enten skaffe disse til veje påny eller erstatte deres værdi. Det forhold, at indklagedes bankforbindelse i Flensborg afgav forkert oplysning med hensyn til beløbets modtagelse kan ikke komme klageren til skade, idet risikoen herfor må påhvile indklagede.

Indklagede har anført, at i forbindelse med klagerens direkte henvendelse til indklagede orienteredes klageren om, at der var tale om en inkassosag, som var overgivet til indklagedes advokat, og at det videre praktiske skulle aftales med denne. Det omhandlede beløb er af klageren betalt for sent. Klageren kontaktede ikke trods indklagedes opfordring indklagedes advokat, hvorfor klageren må bære risikoen for, at begivenhederne udviklede sig som sket. Klageren bærer endvidere risikoen for den valgte betalingsform, og betaling kan først anses for sket, når beløbet er krediteret på beløbsmodtagerens konto, hvilket skete den 25. maj 1990. Selv om det er klageren, der skulle dokumentere, at indbetaling var sket, kontaktede indklagede, inden endelig afgørelse om bortsalg af effekterne blev truffet, sin tyske bankforbindelse og fik der oplyst, at der ikke var modtaget noget beløb. Det bestrides, at der foreligger et køb i egentlig forstand, idet det var et led i aftalen, at klagerens indbetaling skulle afskrives på klagerens mellemværende med indklagede. Havde der været tale om et egentlig køb, ville indklagede være berettiget til frit at disponere over købesummen. Det følger heraf, at det ikke var nødvendigt at afgive påkrav eller foretage en formel ophævelse. måtte Ankenævnet nå til, at klageren har krav på tilbagebetaling af noget beløb, har indklagede gjort gældende, at man er berettiget til at foretage modregning med et sådant beløb til nedbringelse af klagerens i øvrigt misligholdte mellemværende med indklagede.

Ankenævnets bemærkninger:

Der er mellem parterne enighed om, at det aftalte beløb på 90.000 kr. skulle afskrives på klagerens gæld til indklagede. Der var derfor ikke tale om et køb, men om en aftale om, at klageren

- uanset den afholdte auktion - kunne få effekterne udleveret (indløse dem) mod betaling af et ekstraordinært afdrag på 90.000 kr.

Indklagede havde oprindeligt betinget sig, at betaling skulle ske senest den 17. maj 1990, og der er enighed om, at denne frist blev forlænget med en dag. Betalingen blev imidlertid først modtaget i indklagedes tyske bankforbindelse den 22. maj 1990, og det findes ikke godtgjort, at indklagede har accepteret denne forsinkelse. Da det således må lægges til grund, at betalingen ikke var rettidig, har indklagede ikke været forpligtet til at opfylde den indgåede aftale om udlevering af effekterne, herunder jagtvåbnene. Som følge heraf kan klagerens påstande ikke tages til følge.

Det bemærkes, at Ankenævnet går ud fra, at det beløb på 14.000 kr., som indklagede har opnået ved salg af jagtvåbnene til trediemand, godskrives klageren ved kreditering af dennes konto.

Som følge af det anførte

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.