Afgørelse

Spørgsmål om rettidig meddelelse ved bortkomst af hævekort.

Indledning.

Denne klage vedrører, i hvilket omfang klageren hæfter for et misbrug i forbindelse med tyveri af sit hævekort.

Sagens omstændigheder.

Den 17. maj 2003 fik klageren frastjålet hævekortet til sin konto hos indklagede. Kortet blev misbrugt ved to hævetransaktioner på henholdsvis 3.000 kr. og 200 kr. foretaget samme dag kl. 05.49 og kl. 05.50.

Af sagen fremgår, at klageren den 17. maj 2003 opholdt sig på en cafe, hvor hun ca. kl. 01.00 opdagede, at hendes taske, der stod på en bænk bagved, hvor hun sad, var væk. Hun søgte forgæves efter tasken, herunder i det omkringliggende kvarter. Kl. 05 tog hun hjem for at sove. Omkring middagstid anmeldte hun tyveriet til politiet, der oplyste hende om muligheden for at spærre kortet. Kortet blev herefter spærret kl. 12.45.

Indklagede har oplyst, at der ved hævningerne blev anvendt korrekt pinkode. Forinden misbruget var der et disponibelt beløb på kontoen på 3.222,39 kr.

Den 19. maj 2003 underskrev klageren afklaringskema vedrørende misbruget, hvoraf bl.a. fremgår, at pinkoden til hævekortet blev opbevaret på hendes bopæl, og at kortet havde været opbevaret i hendes pung. Koden var ikke oplyst til andre.

Ved skrivelse af 26. maj 2003 meddelte indklagede klageren, at hun hæftede for det fulde misbrug som følge af, at hun havde spærret kortet senere end en time efter, at hun opdagede, at kortet var stjålet.

Parternes påstande.

Klageren har den 19. juni 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 2.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun stiller sig uforstående over for, hvordan misbruget kunne ske, idet hun ikke har udleveret pinkoden til andre, ligesom hun aldrig har behandlet kortet letsindigt eller tankeløst. Koden blev ikke opbevaret sammen med kortet.

Det var hendes faste overbevisning, at kortet ikke kunne misbruges, og af denne grund eftersøgte hun tasken i kvarteret, inden hun kontaktede indklagede.

Hun finder, at hun alene bør hæfte for selvrisikoen på 1.200 kr.

Indklagede har anført, at klageren først spærrede kortet ca. 12 timer efter at have konstateret, at dette var bortkommet. Klageren hæfter derfor i medfør af § 11, stk. 3, nr. 1, for det fulde misbrug, idet hun har undladt at underrette indklagedes snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab. Herved bemærkes, at den hemmelige kode blev anvendt ved begge hævninger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1, således som denne bestemmelse er fortolket i Ankenævnets praksis, jf. Ankenævnets kendelse af 3. juli 2001 i sag 51/2001, påhviler det indehaveren af et betalingskort at spærre dette snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet.

Klageren har erkendt, at hun den 17. maj 2003 kl. ca. 01.00 blev klar over, at hævekortet til hendes konto hos indklagede var blevet frastjålet hende. Hun spærrede først kortet ved henvendelse til indklagede samme dag kl. 12.45. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at klageren hæfter for det fulde misbrug af hævekortet ved transaktionerne foretaget samme dag kl. 05.49 og kl. 05.50.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.