Afgørelse

Krav som følge af fravalgt kurssikring.

Indledning.

Denne sag vedrører om Nordea Bank har pådraget sig et erstatningsansvar som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagernes fravalg af kurssikring ved hjemtagelse af et realkreditlån.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H var i 2006 kunder i Nordea.

Klagerne har oplyst, at de i forbindelse med køb af fast ejendom med overtagelse den 1. januar 2007 valgte at kurssikre hjemtagelsen af et realkreditlån.

Klagerne har oplyst, at de i sommeren 2008 kontaktede banken med ønske om en omprioritering, hvor de kunne få kontante midler frigivet. Klagerne har anført, at banken tilbød dem et tillægslån på 100.000 kr., som de valgte at kurssikre, men at banken efterfølgende annullerede aftalen, da friværdien udgjorde 70.000 kr., som var for lidt til et tillægslån. De valgte ikke at klage over forløbet.

Klagerne har oplyst, at de i december 2008 kontaktede banken med ønske om en låneomlægning fra et fastforrentet 7 % realkreditlån med afdrag til et 6 % lån uden afdrag. Klagerne har anført, at bankens rådgiver R1 oplyste, at det ville være muligt at få friværdien på ca. 70.000 kr. ud som kontante midler.

Af en konsekvensberegning af 7. januar 2009 udfærdiget af R1 fremgår, at klagerne ved en omprioritering, hvor kursen på det nye lån angives til 98,475, ville opnå en besparelse på ca. 25 % af nettoydelsen efter skat, men klagerne ville ikke få frigivet kontante midler.

Af et lånetilbud af 14. januar 2009 på et 6 % realkreditlån uden afdrag er anvendt en anslået kurs på 99,457 svarende til dagskursen.

Den 15. januar 2009 modtog klagernes filial lånetilbuddet.

Den 16. januar 2009 var klagerne til møde i banken med R1. Klagerne har anført, at de hverken fik forelagt R1’s konsekvensberegning eller lånetilbuddet. R1 oplyste, at der efter omkostninger ved låneomlægningen ikke var nogen friværdi, men i stedet et underskud på 12.150 kr. Klagerne valgte at gennemføre låneomlægningen uden at kurssikre lånene. Af en af klagerne underskrevet omprioriteringsaftale fremgår, at det nye lån skulle udbetales den 13. februar 2009, og klagerne bekræfter at være blevet rådgivet om muligheden for kurssikring. Af en underskrevet erklæring vedrørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom fremgår:

"…

Jeg har oplyst:
Min erfaring med at optage lignende lån er middel.

…

På mødet har vi talt om følgende emner for at afdække min risikovillighed i forbindelse med valg af lånet:
Min forventning til udviklingen i renten er et faldende niveau. I forbindelse med sikkerhed for udsving i ydelsen og restgælden lægger jeg særlig vægt på ydelsen er kendt i hele lånets løbetid. …

Øvrige råd:
Ejendommen er vurderet til 3.900.000,00 kr. frem til den 5. februar 09. En ny vurdering vil givetvis vise en lavere vurdering, hvorfor omprioriteringen til en lavere kupon foretages nu. Kunderne har fået forevist en provenuberegning, som viser et underskud, som skal afregnes ved hjælp af frie midler, idet der nu er fuld belåning inden for 80% pga. foranstående Nordea Prioritet og Byrde lyst pantstiftende.

…"

Klagerne har anført, at de ca. den 26. januar 2009 kontaktede banken med overvejelse om at foretage kurssikring, da de via tv var blevet opmærksom på, at kursen på deres endnu ikke udbetalte realkreditlån var faldet fra 99,5 til 97. De blev betjent af en anden rådgiver, R2, og blev oplyst om, at der var en fejl i R1’s beregninger. Omkostningerne ved låneomlægningen ville blive 30.000 kr. mindre end antaget. Klagerne valgte fortsat ikke at foretage kurssikring.

Klagerne har oplyst, at de den 28. januar 2009 af R2 fik udleveret en af hende samme dag udfærdiget konsekvensberegning, R1’s konsekvensberegning af 7. januar 2009 samt lånetilbuddet af 14. januar 2009. I R2’s konsekvensberegning er angivet, at låneomlægningen vil medføre et underskud på 9.000 kr. og en besparelse på ca. 25 % af nettoydelsen efter skat. Kursen 97,525 er anvendt.

Af en handelsbekræftelse af 30. januar 2009 til klagerne fremgår, at realkreditlånet var kurssikret og at lånet samme dag blev afregnet til kurs 97,30 som en strakshandel.

Af klagernes mail af 1. februar 2009 til R1 (og R2) fremgår:

"…

Det fremgår af det brev I har sendt den 30. januar, at vi har kurssikret vores lån og at det er handlet med en strakshandel til en kurs på 97,3. Fredag den 30. januar var gennemsnitskursen 97,7, hvilket betyder, at hvis skødet kom tilbage i fredags og lånet gik igennem fredag den 30. januar, så ville vi være bedre stillet (da du har oplyst, at handlen ville blive gennemført til gennemsnitskurs på dagen), end vi er nu, fordi I tilsyneladende har valgt at kurssikre mod vores vilje.

Jeg [H] vil sige det sådan, at hvis du havde lagt den rigtige omlægningsopgørelse frem til os, så ville vi kunne have frigjort ca. 18.000 kr., hvilket jo er formålet med afdragsfrihed. Men da vi på dagen skulle betale 12.000 kr., og kursen var opadgående, så valgte vi ikke at kurssikre til kurs 99,45. Det er min påstand, at vi havde kurssikret, hvis vi havde haft det rigtige grundlag. ([M] ville formentlig have syntes det var en dårlig ide, men jeg vil altid hellere have en fugl i hånden end 10 på taget, så jeg havde helt sikkert valgt at kurssikre)

…

Hvordan kan alt det her ske, og hvad skal vi gøre ved det?

Jeg kontakter dig mandag morgen, så må vi aftale et møde, eller få tingene afklaret i telefonen, hvis det er muligt.

…"

Klagerne har oplyst, at de den 9. og 20. februar samt 4. marts 2009 var til møde i banken med R1’s chef C. Ifølge klagernes beregninger, som blev overgivet til C på første møde, havde de lidt et tab på 59.641 kr. Banken kompenserede klagerne med 0,3 kurspoint og 2 flasker rødvin, fordi hjemtagelsen af lånet var sket til strakskurs og ikke til gennemsnitskursen på dagen. Ifølge klagernes beregninger var tabet herefter 51.346 kr.

Ved brev af 15. marts 2009 anmodede klagerne banken om at erstatte tabet som følge af, at R1 den 16. januar 2009 ikke havde rådgivet dem korrekt. Af brevet fremgår:

"…

Under mødet [den 16. januar 2009] spurgte vi 3 gange, hvordan det kunne være, at vi ikke kunne få penge ud, når der 5 måneder tidligere havde været omkring 70.000 kr. i friværdi. [R1] svarede alle gangene at det var omkostningerne … der var skyld i det. Dette var svært at sige noget til, specielt eftersom hun på intet tidspunkt viste os lånetilbuddet eller den konsekvensberegning som hun havde lavet. Det eneste hun viste os var den førnævnte oversigt hvoraf det fremgik, at vi skulle betale 12.150 kr. omlægningen.

Den 16. januar 2009 da vi sad til møde i banken, var kursen på lånet 99,5. Da vi skulle beslutte om vi skulle kurssikre lånet, spurgte vi hvad banken anbefalede og [R1] svarede ikke rigtig, men indikerede, at med den finanskrise der var/er og de rentenedsættelser der var, så kunne det ikke svare sig at kurssikre lånet for en så kort periode (ca. 14 dage), da der var en stor sandsynlighed for at kursen på lånet ville ramme 100 inden vores lån gik igennem. På baggrund af dette og da vi ikke syntes, at vi havde råd til at kurssikre, når vi allerede skulle trække 12.150 kr. på en kassekredit til 8½ % i rente, skrev vi under på dokumentet om ikke at kurssikre. …

…

Efter mødet med [R2] gennemgik jeg ([H]) dokumenterne, og det viste sig, at [R1] ikke kun havde lavet de ovenfor nævnte fejl i differencerenten og gebyret til Nordea, hun havde også brugt en forkert kurs (98,4 hvilket var kursen den 7. januar 2009, da hun lavede sin konsekvensberegning). Alle disse regnefejl medførte, at hun den 16. januar 2009 præsenterede os for et tab på 12.150 kr. når faktum er, at vi den pågældende dag skulle have haft et provenu på 31.939 kr.

Vores hovedformål med at konvertere var at få penge ud, og så ønskede vi at få mere luft i hverdagen. Hvis [R1] havde præsenteret os for de korrekte tal, er der ingen tvivl om, at vi havde kurssikret lånet ligesom vi har gjort alle de andre gange vi har optaget lån. Vi ville have fået det vi kom efter (31.939 kr. i kontanter) og vi ville have haft råd til at kurssikre, uden at skulle bekymre om et ekstra træk på en dyr kassekredit.

…"

Ved brev af 16. april 2009 afviste banken at erstatte det af klagerne opgjorte tab. I den følgende korrespondance mellem klagerne og banken blev henholdsvis klagen og afvisningen heraf fastholdt. Klagerne ønskede et notat vedrørende rådgivningsforløbet udleveret af banken, hvilket blev imødekommet, efter at klagerne rettede henvendelse til Datatilsynet om sagen.

Parternes påstande.

Klageren har den 11. august 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark tilpligtes at erstatte et tab på 51.347 kr. med fradrag af omkostninger til kurssikring.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at R1 i løbet af 6 måneder har lavet adskillige fejl, hvilket støtter påstanden om, at hendes rådgivning i forbindelse med konverteringen ikke var korrekt.

R1 lovede dem i august 2008 et tillægslån på 100.000 kr., hvilket efterfølgende blev annulleret telefonisk, da hun opdagede, at der ikke var tilstrækkelig friværdi.

R1 vidste i januar 2009, at der forelå en vurdering af ejendommen, som var under 6 måneder gammel. Hun oplyste alligevel, at huset skulle vurderes.

R1 lavede i konsekvensberegningen fejl i både differencerenten, i gebyrerne og i den anvendte kurs. Hun anbefalede dem ikke at kurssikre og udleverede ikke lånetilbud eller konsekvensberegning. De blev bedt om at underskrive sagens dokumenter, uden at de blev gennemgået.

R1 oplyste, at lånet kunne kurssikres i samtlige 14 dage, indtil lånet går igennem. Det oplyses ikke, at dette vil medføre en stor renteudgift til lånet, som bliver opsagt, da kurssikringen tager 10 dage.

R1 oplyste, at afregningen ville ske til gennemsnitskurs, hvilket ifølge Nordea Kredit er forkert, da praksis er, at alle handler gennemføres til strakskurs, når Nordea Kredit modtager pantebrevet.

R1 opsagde ikke lånet, som aftalt. Dette blev kun rettet, fordi H kontaktede R2.

R1’s fejl viser tydeligt, at rådgivningen i forbindelse med konverteringen var mangelfuld.

R1 ved, at de ville have valgt at kurssikre lånet, som de har gjort samtlige andre gange, hvis hun havde anbefalet dét og præsenteret dem for det korrekte provenu.

Det var R1’s faste overbevisning, at det ikke kunne svare sig at kurssikre pga. fortsat faldende renter. Det er ikke korrekt, at de havde en fast holdning til, om renten ville falde. Hvis R1 havde anbefalet kurssikring, havde de gjort dét.

C tog imidlertid hurtigt over i sagen og R1 deltog ikke i de aftalte møder, så det er nok for meget forlangt at få hendes oprindelige opfattelse. Hendes notat, som banken først fremlagde efter klagen til Datatilsynet, er ifølge R1 lavet af C.

Man må som kunde have krav på at blive korrekt rådgivet og præsenteret for de rigtige fakta, så beslutningerne bliver truffet på et reelt grundlag.

Havde R1’s beregning vist et stort positivt provenu - som den burde - og ikke et tab, som skulle inddækkes kontant, ville de have kurssikret.

Når banken laver fejl, som koster kunderne penge, må banken dække tabet.

Nordea Bank Danmark har bl.a. anført, at klagerne flere gange gav udtryk for, at R1 har erkendt, at der er ydet mangelfuld rådgivning vedrørende kurssikring. Dette er ikke korrekt. Det er erkendt, at lånet blev hjemtaget på grundlag af en forkert handelsmetode, hvilket klagerne er blevet kompenseret for, og at det ikke var korrekt, at omprioriteringen ville give et negativt provenu. Det er ikke erkendt, at rådgivningen vedrørende kurssikring har været fejlbehæftet.

R1 står inde for det udleverede notat, som blev udarbejdet i samarbejde med C og en anden rådgiver, som også betjente klagerne.

Klagerne, som havde kurssikret realkreditlån i 2006 og august 2008, var bekendt med kurssikring.

Kurssikring blev drøftet på mødet den 16. januar 2009. Klagerne havde en fast holdning til, at renten ville falde frem til hjemtagelsen ca. 14 dage senere. I forventningen om at provenuet blev større på denne baggrund, fravalgte de kurssikring.

Klagerne underskrev herefter omprioriteringsaftalen og rådgivningsreferatet, hvori beslutningen om ikke at kurssikre stod afspejlet som anført ovenfor.

Da klagerne fravalgte kurssikring, blev der heller ikke, som ved de tidligere lejligheder indgået en terminshandel af de underliggende obligationer. Havde dette været tilfældet, ville klagerne have modtaget en afregningsnota, som i de foregående tilfælde.

Der er følgelig ikke grundlag for at pålægge banken erstatningsansvar eller at banken skal betale kompensation for det provenutab, som det efterfølgende kursfald afstedkom.

Det kan ikke lægges til grund, at klagerne havde truffet beslutning om at kurssikre, selvom de havde fået stillet et positivt konverteringsprovenu i udsigt. De var overbeviste om, at renten ville falde frem til hjemtagelsen, og de følgelig ville opnå et højere provenu, hvilket altså ikke skete.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klagerne i forbindelse med hjemtagelsen af realkreditlånet var bekendt med muligheden for at kurssikre lånet.

Klagerne har anført, at de faktisk ville have kurssikret hjemtagelsen af realkreditlånet, hvis de konkret var blevet anbefalet dette.

Ankenævnet bemærker, at klagerne måtte indse, at de selv måtte træffe beslutningen vedrørende kurssikring og bære risikoen herved uanset bankens eventuelle anbefaling vedrørende spørgsmålet.

Klagerne har anført, at de ville have kurssikret, hvis de den 16. januar 2009 var blevet oplyst om det korrekte positive provenu ved omprioriteringen.

Nordea Bank har anført, at klagerne ikke ville have valgt kurssikring, selvom de havde fået oplyst det korrekte provenu, da klagerne var overbeviste om, at renten ville falde frem til hjemtagelsen, og at de i så fald ville opnå et højere provenu.

Ankenævnet bemærker, at det af den underskrevne erklæring vedrørende rådgivningen fremgår, at klagernes "forventning til udviklingen i renten er et faldende niveau".

Ankenævnet bemærker desuden, at det af klagernes mail af 1. februar 2009 fremgår, at: "Det er min [H’s] påstand, at vi havde kurssikret, hvis vi havde haft det rigtige grundlag. ([M] ville formentlig have syntes det var en dårlig ide, men jeg vil altid hellere have en fugl i hånden end 10 på taget, så jeg havde helt sikkert valgt at kurssikre)".

Ankenævnet finder det herefter ikke bevist, at klagerne ville have valgt at kurssikre hjemtagelsen af realkreditlånet, hvis de var den 16. januar 2009 havde fået oplyst et korrekt udregnet positivt provenu ved omprioriteringen, hvorfor klagen allerede af denne grund ikke tages til følge.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.