Modregning i selvpensioneringskonto efter udløb af bindingsperioden tilsidesat. Kontohaver ikke modtaget pensionsoversigt de seneste år.
| Sagsnummer: | 212/1995 |
| Dato: | 22-02-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Modregning - pensionskonto
Selvpensioneringskonto - modregning |
| Ledetekst: | Modregning i selvpensioneringskonto efter udløb af bindingsperioden tilsidesat. Kontohaver ikke modtaget pensionsoversigt de seneste år. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 14. november 1979 oprettede klageren en selvpensioneringskonto hos indklagede med bindingsperiode indtil 14. november 1994.
Den 27. februar 1995 ophævede indklagede selvpensioneringskontoen og benyttede kontoens nettoindestående på 61.645,03 kr. til nedbringelse af indklagedes forfaldne tilgodehavende hos klageren.
Ved indklagedes skrivelse af 3. marts 1995 modtog klageren meddelelse om modregningen.
Klageren har den 18. april 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indeståendet på selvpensioneringskontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ved selvpensioneringskontoens etablering ikke modtog kopi af oprettelsesaftalen, og at han i de senere år ikke har modtaget kontoudtog eller årsopgørelser fra indklagede. Der var således ikke anledning for ham til at kræve indeståendet udbetalt umiddelbart efter bindingsperiodens udløb. Indklagede burde have orienteret om selvpensioneringskontoen ved årsopgørelser, således at han havde haft en faktisk mulighed for at være bekendt med størrelsen af indeståendet og datoen for bindingsperiodens udløb. Indklagede bør ikke have en økonomisk fordel ved at undlade at opfylde denne informationspligt.
Indklagede har anført, at indeståendet på selvpensioneringskontoen efter bindingsperiodens udløb den 14. februar 1995 ikke længere havde karakter af en beskyttet pensionsopsparing. Modregningen blev foretaget mere end tre måneder efter bindingsperiodens udløb til dækning af et forfaldent krav mod klageren. Da samtlige modregningsbetingelser var opfyldt, og da princippet i retsplejelovens § 512, stk. 3 blev respekteret, var modregningen berettiget. Det er fast procedure, at der ved oprettelsen af konti udleveres kopi af den pågældende kontrakt til kontohaver. Af kontrakten vedrørende selvpensioneringskontoen fremgår datoen for bindingsperiodens udløb. Efterfølgende har klageren løbende modtaget pensionsoversigter vedrørende kontoen. Pensionsoversigt blev dog ikke fremsendt til klageren i 1993 og 1994, idet klagerens engagement var nødlidende. Det er indklagedes sædvanlige procedure at ophøre med at fremsende skriftlige meddelelser, herunder årlige pensionsoversigter, når et engagement er nødlidende. I øvrigt fremgår bindingsperiodens udløb ikke af pensionsoversigten. Man havde ikke pligt til at fremsende varsling om kontoens frigivelse til klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen og Mette Reissmann - udtaler:
Indklagede gav ikke ved udløbet af bindingsperioden for klagerens selvpensioneringskonto den 14. november 1994 klageren meddelelse herom. Det må endvidere lægges til grund, at klageren i 1993 og 1994 ikke modtog sædvanlige pensionsoversigter eller andre årsopgørelser, hvoraf indeståendet på selvpensioneringskontoen fremgik. Det forhold, at klagerens øvrige engagement var misligholdt, udgør efter vor opfattelse ikke en rimelig begrundelse for ikke at fremsende sædvanlige meddelelser vedrørende selvpensioneringskontoen, og vi finder samtidig, at der ikke kan bortses fra muligheden af, at indklagedes undladelse heraf har været medvirkende årsag til, at klageren ikke var opmærksom på indeståendet på selvpensioneringskontoen og bindingsperiodens udløb. Vi finder, at indklagedes modregning i indeståendet på kontoen under disse omstændigheder må anses for uberettiget, selv om den fandt sted mere end 3 måneder efter bindingsperiodens udløb, jf. retsplejelovens § 512, stk. 3, og at indklagede som konsekvens heraf er forpligtet til at udbetale indeståendet med tillæg af renter til klageren uden nu at kunne foretage modregning heri. Vi stemmer derfor for at tage klagen til følge som nedenfor bestemt.
2 medlemmer - Jørn Rytter Andersen og Allan Pedersen - udtaler:
Bindingsperioden for klagerens selvpensioneringskonto udløb den 14. november 1994. Beskyttelsen mod udlæg i indeståendet ophørte 3 måneder senere, jf. princippet i retsplejelovens § 512, stk. 3, og indklagedes modregning i indeståendet den 27. februar 1995 var derfor efter almindelige regler berettiget. Det må lægges til grund, at klageren ved kontoens oprettelse fik udleveret en genpart af aftalen, hvoraf bindingsperiodens udløb fremgik, og indklagedes findes ikke at have haft pligt til ved bindingsperiodens udløb at give klageren særskilt underretning herom. Vi finder heller ikke, at modregningen var uberettiget som følge af, at klageren, fordi engagementet var nødlidende, ikke i 1993 og 1994 modtog pensionsoversigter eller andre årsopgørelser, hvoraf indeståendet på selvpensioneringskontoen fremgik, hvorved bemærkes, at bindingsperioden ikke fremgår af disse oversigter og opgørelser. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 61.645,03 kr. med tillæg af den rente, der gælder for selvpensioneringskonti, hvis bindingsperiode er udløbet, fra den 27. februar 1995 til den 17. april 1995 og af rente efter renteloven fra den 18. april 1995, til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klageren.