Afgørelse

Klageren, der er født i 1910, politianmeldte ultimo 1996 sin hjemmehjælper for misbrug i forbindelse med hævning af beløb på klagerens konto -56 (standardkonto) og -02 (sæsonkonto) i indklagedes Brøndby Strand afdeling. Hævningerne er foretaget i perioden fra februar 1995 til udgangen af november 1996. Efter klagerens opfattelse udgør det samlede misbrug over 100.000 kr. Denne klage angår spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med udbetalingerne til hjemmehjælperen.

Sagens omstændigheder er følgende:

Den 1. februar 1995 var saldiene på klagerens konti hos indklagede:

For konto -56 er fremlagt kopi af bankbog fra ultimo 1990 og fremefter. Det fremgår, at der månedligt er overført faste beløb til kontoen, ligesom der månedligt er overført beløb til klagerens anden konto hos indklagede. Endvidere er der hævet kontantbeløb fra kontoen; med undtagelse af én hævning er alle hævninger på hele tusinder, og ingen er større end 5.000 kr. og oftest i størrelsen 2.000 kr. eller 1.000 kr. Kontanthævningerne udgjorde i årene 1991 til 1994:

På konto -02 er der i 1995 ikke sket bevægelser ud over rentetilskrivning ultimo året. I 1996 er der den 26. februar og 20. marts hævet 2 x 4.000 kr. Den 22. marts er der hævet 2.000 kr.; kontoens vilkår blev samtidig ændret til en konto med 6 måneders opsigelse.

Indklagede har oplyst, at der ved samtlige hævninger er forevist bog og oplyst korrekt mærke.

Klageren har oplyst, at hun er blind, næsten døv og stærkt gangbesværet. Hendes søn har en lejlighed i samme ejendom, som hun bebor.

Anklagemyndigheden har i efteråret 1997 rejst tiltale mod den pågældende hjemmehjælper.

Klageren har den 12. maj 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække hendes tab som følge af hjemmehjælperens misbrug samt at indføre sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med ældre kunders konti.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at den omhandlede hjemmehjælper tiltrådte i februar 1995. Efter dette tidspunkt blev hævemønstret på konto -02 stærkt ændret. De foregående år var der hævet beløb på mellem 15.000 og 26.000 kr. I 1995 og 1996 steg antallet af hævninger, og det samlede hævede beløb udgjorde i 1995 75.000 kr. og i 1996 64.200 kr. Indklagede burde have været opmærksom på dette ændrede hævemønster. Indklagede, der var klar over, at hævningerne ikke blev foretaget af klageren selv, burde derfor have rettet direkte henvendelse til hende. Ikke blot steg antallet af hævninger, men beløbene blev også ændret fra at være nærmest undtagelsesfrit i hele tusinder til skæve beløb. Heller ikke hævningen på 8.000 kr., som ganske vist er anvendt til betaling af en trappe, gav anledning til reaktion fra indklagede. Ændringen af konto -02 til en konto med 6 måneders opsigelse skete i henhold til en falsk fuldmagt, men heller ikke dette gav indklagede anledning til at rette henvendelse. Det bestrides, at hendes søn har haft mulighed for at kontrollere, hvad der skete med hendes konti, idet hun og sønnen er to separate husstande med hver sit liv og velbevarede selvstændighed. Indklagede bør stramme sine systemer op med hensyn til kontrol over for ældres konti ved for eksempel stikprøvevis opringninger til en pårørende og løbende information uden for bedragerens rækkevidde. Indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for hende, idet man ikke på nogen måde har reageret i anledning af det stærkt ændrede hævemønster på hendes konti.

Indklagede har anført, at klagerens konti var med tilhørende bøger, hvoraf fremgik, at udbetaling kunne ske til ihændehaveren, når kontoens navn og eventuelt mærke blev opgivet, medmindre der var noteret særligt forbehold. Samtlige udbetalinger er sket mod forevisning af bog, oplysning om klagerens navn samt mærke til bøgerne. Hjemmehjælperen var derfor behørigt legitimeret til at disponere på kontiene. Indklagedes medarbejder kontrollerer ved den enkelte udbetaling, om denne efter omstændigheder fremstår som usædvanlig. Ingen af udbetalingerne fremstod som usædvanlig. Udbetalingerne var hver for sig af begrænset beløbsstørrelse, og kun hævningen på 8.000 kr. var et lidt større beløb. Den ekspederende medarbejder har ikke mulighed for at kontrollere gradvise ændringer i udbetalingsmønstret. Kontohaver har mulighed for at gøre sig bekendt med de faktiske udbetalinger. Indklagede finder derfor, at de fleste kontohavere ville finde det uacceptabelt at blive kontaktet af indklagede efter hver udbetaling, som måtte afvige fra et sædvanligt udbetalingsmønster, selv om udbetalingen i øvrigt måtte fremstå som usædvanlig. Konto -02 har siden oprettelsen i april 1992 været en konto med bankbog og mærke. Det må antages, at hjemmehjælperen er kommet i besiddelse af bogen hjemme hos klageren. Efter kontoens ændring i marts 1996 udsendtes automatisk kontoudskrift om ændringen med oplysning om aktuel saldo. Uanset at klageren er svagtseende, har hendes søn efter indklagedes oplysninger boet hos hende i den periode, hvor hævningerne foregik. Man har derfor ikke haft anledning til at nære mistanke om, at en del af hævningerne ikke skete i overensstemmelse med klagerens ønske. Indklagede har yderligere anført, at det ikke er konstateret, om og i hvilket omfang hjemmehjælperen faktisk har disponeret i strid med klagerens instruktioner, ligesom indklagedes personale har udvist den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med udbetalingerne som ved ændringen af konto -02.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet lægger ved sagens afgørelse til grund, at der til begge de omhandlede konti var tilhørende bøger, hvoraf fremgik, at udbetaling kunne ske til enhver, der foreviste bogen og oplyste korrekt navn og mærke. Selv om der i 1995 og 1996 skete en væsentlig ændring af hævemønstret for konto -56, finder Ankenævnet ikke, at der var tale om en sådan ændring, at indklagede på et tidspunkt burde have afkrævet hjemmehjælperen nærmere bevis for dennes ret til at hæve på kontoen, jf. gældsbrevslovens § 33, stk. 1, 2. pkt. Klagerens påstand om betaling af erstatning kan herefter ikke tages følge.

Ankenævnet kan ikke behandle klagerens påstand om, at indklagede skal indføre sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med ældre kunders konti, idet den ikke angår en konkret formueretlig tvist.

Som følge af det anførte