Rådgivning om investering af kapitalpensionsmidler. Krav om erstatning.
| Sagsnummer: | 332/2002 |
| Dato: | 11-02-2003 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - rådgivning
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning om investering af kapitalpensionsmidler. Krav om erstatning. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning som følge af tab på investeringer foretaget med kapitalpensionsmidler.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1935, har i en årrække været kunde hos indklagede, hvor han bl.a. har en arbejdsgiveradministreret og to private kapitalpensionsordninger. Til hver kapitalpensionsordning er der tilknyttet et værdipapirdepot.
Værdien af værdipapirerne i kapitalpensionsdepoterne var pr. årsskiftet 1999/2000 i alt ca. 2,2 mio. kr. Heraf var ca. 750.000 kr. placeret i investeringsforeningsbeviser baseret på danske og udenlandske obligationer, ca. 190.000 kr. var placeret i investeringsforeningsbeviser baseret på aktier, og ca. 1.260.000 kr. var placeret i danske og udenlandske enkeltaktier.
Der blev løbende foretaget handler med værdipapirerne i kapitalpensionsdepoterne på grundlag af telefoniske drøftelser mellem en investeringsrådgiver hos indklagede og klageren. Der blev fremsendt fondsnotaer til klageren vedrørende gennemførte handler, og klageren fik løbende tilsendt kvartalsoversigter for kapitalpensionsdepoterne.
Den 4. januar 2001 gennemførte indklagede klagerens salg af en række teknologiaktier, hvorved klageren realiserede et betydeligt kurstab. Baggrunden for salget var, at klageren i en fjernsynsudsendelse havde hørt en generel opfordring til at sælge teknologiaktier, idet der var et misforhold mellem visse selskabers relative indtjeninger i forhold til deres tilsvarende aktiekurser, som betød en markant risiko for store kursfald.
Den 23. maj 2001 gennemførte indklagede klagerens køb af 869 stk. Palm aktier til kurs 51 og 600 stk. Sonera aktier til kurs 50. Den 7. september 2001 blev aktierne solgt til henholdsvis kurs 21 og 14.
Samtidig med salget af Palm og Sonera aktierne købte klageren Openware aktier. Det blev aftalt, at indklagede skulle kontakte klageren, såfremt kursen på denne aktie faldt med 10%. Kursen faldt få dage efter, og indklagede kontaktede klageren.
Klageren har under sagen fremlagt en oversigt over tab på en række investeringer i perioden 1999-2001.
Parternes påstande.
Den 19. august 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hans tab på investeringerne af kapitalpensionsmidlerne i perioden 1999-2001.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at investeringen af kapitalpensionsmidlerne skete efter råd fra indklagedes investeringsrådgiver, som løbende rettede telefonisk henvendelse med anbefaling om køb og salg. Han havde tillid til indklagedes professionelle indsigt i investeringer og stolede på investeringsrådgiverens anbefalinger. Han har ikke selv forstand på investeringer og har kun en enkelt gang selv foreslået et bestemt aktiekøb. Han blev ikke rådgivet om risikoen ved investeringerne. Han har aldrig udtrykt særligt ønske om spekulative aktier. Rådgiveren foreslog gunstige aktier, og han accepterede altid investeringsrådgiverens forslag.
Fra og med 1998 lagde han under samtalerne med investeringsrådgiveren vægt på, at der blev investeret med forsigtighed, idet pensionsopsparingerne snart skulle udbetales. Han meddelte, at han ikke tålte kursfald, og gav rådgiveren fuldmagt til at sælge aktier, hvis der indtraf kursfald på tidspunkter, hvor han ikke kunne træffes. Det var hans bestemte opfattelse, at indklagede overvågede investeringerne. I de perioder, hvor han via kvartalsoversigterne kunne konstatere et samlet tab på aktierne, troede han, at kurserne var faldet på så kort tid, at rådgiveren ikke havde kunnet nå at afværge kursfaldene. Investeringsrådgiveren og andre hos indklagede har erkendt indklagedes forpligtelse til kursovervågning. Der blev endvidere indgået en aftale om en absolut procentvis grænse for kursfald. Da kursen på en konkret aktie faldt, blev han da også kontaktet som aftalt, og der blev gennemført et afværgesalg.
Efterfølgende har han konstateret, at indklagede rent faktisk ikke har forvaltet midlerne som aftalt. Såfremt han havde været bekendt hermed, ville han have anvendt en anden fremgangsmåde eller valgt en anden art af investering med henblik på at formindske risikoen.
Fondsnotaerne og de kvartalsmæssige oversigter gav ikke tilstrækkelig mulighed for kontrol, idet nogle aktier blev købt og solgt inden for et kvartal og derfor ikke fremgik.
Indklagede burde have rådgivet ham om risikoen ved teknologiaktier, idet der var et væsentligt misforhold mellem selskabernes lave indtægter og de høje aktiekurser.
Da han efter at være blevet opmærksom herpå via en fjernsynsudsendelse rettede henvendelse til indklagede ved årsskiftet 2000/2001, burde indklagede have frarådet ham at sælge, idet kursen var så lav, at det ikke kunne betale sig. Ved salget blev han således afskåret fra senere gunstige stigninger.
I november 2001 konstaterede han ved et tilfælde, at kursen på Palm og Sonera aktierne var faldet kraftigt over en periode på fem måneder, uden at investeringsrådgiveren havde kontaktet ham herom. Indklagede erkendte sit ansvar herfor og gav tilsagn om en erstatning, hvilket senere blev frafaldet. Efterfølgende konstaterede han, at også andre aktier havde haft kursfald over længere perioder uden, at indklagede havde reageret herpå.
Indklagede bør som følge af mangelfuld rådgivning og manglende overholdelse af indgåede aftaler erstatte hans tab på investeringerne.
Indklagede har anført, at klageren på grundlag af løbende drøftelser med investeringsrådgiveren selv har taget alle beslutninger om køb og salg af værdipapirer. Der er ikke indgået nogen forvaltnings- eller overvågningsaftale, og herunder heller ingen aftale om, at indklagede kunne sælge på klagerens vegne for at minimere tab. I et enkelt tilfælde har man undtagelsesvis givet tilsagn om at overvåge en enkeltaktie (Openware) og kontaktet klageren som aftalt.
Der er efter aftale taget kontakt med klageren i visse tilfælde for at foreslå såvel køb som salg af værdipapirer, men man har ikke herved forpligtet sig til at henvende sig til klageren, hver gang der skete ændringer. Det er til stadighed blev tilkendegivet over for klageren, at han selv skulle træffe alle beslutninger om køb og salg. Indklagede har ikke garanteret nogen bestemt udvikling, og det var således ikke ansvarspådragende for indklagede, hvis markedet udviklede sig anderledes, end man tidligere havde vurderet.
Klageren blev informeret om og var bekendt med risikoen ved investering i aktier. Klageren ønskede at investere en del af sin formue i enkeltaktier ud fra et ønske om muligheden for at opnå et større afkast.
Ved salget den 4. januar 2001 var investeringsrådgiveren ligesom klageren af den opfattelse, at det amerikanske marked var nede, og at der var fare for yderligere kursfald. Investeringsrådgiveren lagde vægt på, at klageren skulle tage den beslutning, der var rigtigst for ham. Klageren valgte herefter at sælge sine Nasdaq aktier.
I maj 2001 valgte klageren igen at købe nogle aktier, som var noteret på Nasdaq (Palm og Sonara). I september 2001 blev de solgt med tab, og klageren gav i denne forbindelse udtryk for, at han var utilfreds med sit tab på disse aktier. Klagerens erstatningskrav i forbindelse med hermed blev vurderet og afslået.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Investeringerne med klagerens kapitalpensionsmidler skete på baggrund af løbende drøftelser og indklagedes vurderinger og anbefalinger.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar. Klageren måtte indse, at han selv måtte bære såvel den generelle risiko ved, at størstedelen af midlerne var placeret i aktier, som risikoen ved de enkelte dispositioner.
Det findes ikke godtgjort, at indklagede - når bortses fra den særlige aftale, der blev indgået vedrørende Openware aktierne - havde påtaget sig at overvåge porteføljen med henblik på at sikre klageren mod væsentlige kurstab. Klageren havde via fondsnotaerne og kvartalsoversigterne mulighed for at følge investeringerne.
Det findes heller ikke godtgjort, at indklagede gav tilsagn om erstatning for tabet på Palm og Sonera aktierne i 2001.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.