Rådgivning om lånefinansieret kapitalpension.
| Sagsnummer: | 243/1999 |
| Dato: | 07-02-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning om lånefinansieret kapitalpension. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører en lånefinansieret kapitalpensionsaftale oprettet af klageren hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Ved skrivelse af 10. december 1992 rettede et pengeinstitut, som senere delvis er overtaget af indklagede, henvendelse til klageren og dennes ægtefælle vedrørende etablering af en lånefinansieret kapitalpension. Af skrivelsen fremgår:
"Hoslagt fremsendes ifølge aftale budgetskema, som I bedes godkende.
Samtidig vedlægges skema, der viser, hvad [klageren] i løbet af 6 år kan tjene uden selv at betale en krone.
Forudsætningerne står øverst på bilaget. Vi kan tilbyde at oprette et lån, som efter 6 år vil være på kr. 78.514. Opsparingen vil være ca. kr. 146.096,- efter 40% afgift. Der vil så ca. kunne udbetales kr. 67.500,-. Det kræver blot, at den skattefordel, der bliver udbetalt i foråret 1993, samt den skattefordel der forskudsregistreres indbetales på lånet hver måned. Dette minimerer samtidig også renten."
Det i skrivelsen nævnte bilag er ikke fremlagt under sagen.
Den 30. december 1992 underskrev klageren en rammeaftale vedrørende en "pensionsindskudskredit". Af aftalen fremgår:
"1. Formål
Finansiering af indtil maksimale indskud på opsparerens kapitalpensionskonto nr. .... idet finansieringen ikke omfatter den herved opnåede skattebesparelse.
2. Finansieringens størrelse og forrentning
Skylden på den til formålet oprettede finansieringskredit nr. ... kan hvert år til og med år 1998 stige med det enkelte års indskud plus tilskrevne renter minus den beregnede skattebesparelse af såvel indskud som renteudgifter.
Finansieringskreditten forrentes med den til enhver tid gældende rente for aktionærlån med et tillæg på for tiden 1%.
3. Indskudsstørrelse
Primo januar måned meddeler pensionsopspareren banken, hvor stort et indskud banken ultimo året skal overføre til kapitalpensionskontoen.
4. Skattebesparelse
På baggrund af det ønskede indskuds størrelse, sammenholdt med pensionsopsparerens forventede indkomstforhold i det kommende år, beregnes den forventede skattebesparelse.
Dette beløb forpligter pensionsopspareren sig til løbende at indbetale på finansieringskreditten, idet hele beløbets indbetaling er en udtrykkelig forudsætning for bankens overførelse af indskuddet ultimo året."
Klagerens ægtefælle underskrev som kautionist.
Indklagede har om forløbet af aftalen oplyst, at indskud på kapitalpensionsordningen for 1992 blev foretaget, hvorimod klagerens skattebesparelse, der fremkom som overskydende skat i løbet af 1993, ikke indgik på kreditten. I 1993 og 1994 blev indskuddet overført fra kreditten og i perioden fra 1. februar 1993 til 2. januar 1996 indbetalte klageren skattebesparelsen på kreditten ved månedlige indbetalinger på 1.320 kr.
Af en skrivelse af 31. august 1995 fra indklagede til klageren fremgår, at der var drøftelser om etablering af et nyt lån på 116.000 kr., der skulle anvendes til indfrielse af den i 1992 etablerede kredit samt indskud for 1995 for klageren og dennes ægtefælle.
Den 28. december 1995 underskrev klageren og ægtefællen gældsbrev vedrørende et lån på 125.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr. og forfaldt til indfrielse 1. marts 1999. Kreditten fra 1992 blev herefter ophævet den 11. januar 1996.
Indskuddet på klagerens kapitalpension for 1996 skete med klagerens egne midler.
Af skrivelse af 18. april 1996 fra indklagede til klageren fremgår, at indklagede rejste spørgsmål om forrentningen af indskuddet på klagerens og ægtefællens kapitalpensionskonti. Indklagede påpegede muligheden for at overføre beløb til individuelt depot med placering i investeringsbeviser eller lade kontoen tilknytte en pensionspulje. Af klagerens notat på skrivelsen fremgår, at klageren telefonisk drøftede spørgsmålet med indklagede, som skulle investere "efter bedste evne. Jeg sagde gerne med tilbagevirkende kraft".
I 1997 blev lånet etableret i december 1995 forhøjet til 117.125,85 kr., som fortsat skulle afvikles med 2.000 kr. månedligt, og således at lånet forfaldt til fuld indfrielse 1. marts 1999.
Klagerens indskud på kapitalpensionen for 1997 overførtes fra lånet. I 1998 indbetalte klageren indskuddet af egne midler.
Efter at klageren var fyldt 60 år, blev kapitalpensionen ophævet i oktober 1998. Efter indfrielse af lånet, opstod der et underskud på 27,87 kr.
Klageren rettede i december 1998 henvendelse til indklagede med krav om en kompensation. Dette afviste indklagede.
Parternes påstande.
Klageren har den 14. juni 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 67.500 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede undlod at anmode om, at skattebesparelsen for 1992 blev indbetalt. Indklagede kunne have hævet pengene på hans eller hans ægtefælles konto.
Han stiller sig uforstående over for, at han selv skulle forestå investeringen af midlerne, som i en længere periode indestod på kontant forrentning.
Han blev oprindeligt lovet et afkast på 67.500 kr. af indklagede, som bestemte størrelsen af hans indbetalinger, og derfor også måtte have gjort beregninger over relationerne mellem indlåns- og udlånsrente. Dette er indklagedes ansvar. Han betalte, hvad indklagede anmodede om, og regnede derfor med, at aftalen holdt.
Han mener ikke, at indklagede har ydet favørrente på lånet.
Indklagede har anført, at man ikke længere er i besiddelse af alle oplysninger i sagen. Enkelte af de medarbejdere, som har haft med denne at gøre, er ikke længere ansat hos indklagede.
Klageren blev ved etableringen af arrangementet gjort bekendt med forudsætningerne herfor. Disse har ændret sig væsentligt bl.a. som følge af, at skattebesparelsen for 1992 ikke blev indbetalt, at der skete en omlægning af kreditten til et nyt lån, hvis formål var ændret i forhold til formålet med kreditten, at ydelserne ændrede sig som følge af denne omlægning, hvorved klagerens egne indbetalinger ikke var som forudsat.
Som følge af de ændrede forudsætninger måtte klageren være klar over, at et afkast af den oprindeligt anførte størrelse ikke kunne forventes.
Det bestrides, at der var tale om et garanteret afkast.
Det var ikke fra begyndelsen aftalt, at indklagede skulle foretage investeringer af indeståendet på kapitalpensionen.
Kreditten havde ved etableringen en favørrente i overensstemmelse med det aftalte. Ved overgangen til indklagede pr. 1. januar 1994 bibeholdtes forrentningen, hvilket fortsat var en favørrente. Efter ændringen til lån var rentesatsen indklagedes rentesats for privatudlån med fradrag af 3,5% point.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af skrivelsen af 10. december 1992 fremgår, at det var en forudsætning for arrangementet, at den overskydende skat, som klagerens indskud for 1992 ville udløse, og som kom til udbetaling i foråret 1993, skulle indbetales på pensionskreditten. Dette skete ikke, og Ankenævnet finder ikke, at indklagede havde pligt til at erindre klageren herom.
For så vidt angår indeståendet på klagerens kapitalpensionskonto er der ikke godtgjort nogen aftale om, at indklagede skulle forrente kontoen med favørrente eller lignende. For så vidt angår pensionskreditten og det lån, der afløste denne, finder Ankenævnet at kunne lægge indklagedes oplysning til grund om, at klageren har modtaget en favørrente.
De vilkår, der oprindelig var aftalt for arrangementet, blev ultimo 1995/primo 1996 ændret i forbindelse med, at pensionskreditten blev omlagt til et fast lån, ligesom afviklingen blev ændret.
Ankenævnet finder herefter, at de forudsætninger, der under sagen er oplyst om arrangementet i forbindelse med dettes etablering, senere blev ændret med klagerens accept. Derfor kunne klageren ikke længere berettiget forvente at opnå det provenu på 67.500 kr., som oprindeligt var stillet i udsigt.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at give klageren medhold i klagen, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.