Incassoomkostninger påløbet ved manglende betaling af ydelse på lån hos tredjemand. Spørgsmål om, hvorvidt pengeinstituttet havde accepteret at yde henstand som led i kreditorordning.
| Sagsnummer: | 197 /1995 |
| Dato: | 28-12-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Betalingsformidling - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Incassoomkostninger påløbet ved manglende betaling af ydelse på lån hos tredjemand. Spørgsmål om, hvorvidt pengeinstituttet havde accepteret at yde henstand som led i kreditorordning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med, at klagerne pr. 1. november 1994 solgte deres hus og skulle betale indskud på en udlejningslejlighed, ydede indklagedes Haderslev afdeling mod kaution klagerne et lån på 22.000 kr., som skulle tilbagebetales over 4-5 måneder. Samtidig anmodede klagernes økonomiske rådgiver deres kreditorer om midlertidig henstand. Ved skrivelse af 5. december 1994 til indklagede sendte rådgiveren kopi af 6 kreditorers skriftlige accept af, at der blev ydet henstand mod betaling af ydelser, således at betalingerne skulle genoptages enten den 1. marts, den 1. april eller den 1. maj 1995. Rådgiveren oplyste endvidere, at der med Handelsfinans var indgået mundtlig aftale om henstand til og med 1. februar 1995, således at den næste betaling skulle ske med 750 kr. den 1. marts 1995. Samtidig anmodedes indklagede om at tilbageføre 2 ydelser á 2.000 kr. overført til klagerens billån hos indklagede den 1. november og 1. december 1994, idet det anførtes, at disse var omfattet af henstandsordningen, og at "Næste betaling skal på lige fod med de andre kreditorer ske næste gang 1/3-1995". Indklagede har anført, at man havde afvist at yde henstand på billånet, med mindre klagerne solgte deres bil, og at man efter modtagelsen af skrivelsen af 5. december 1994 meddelte, at man fortsat ikke ønskede at bevilge ydelsesfritagelse.
Ved skrivelse af 15. marts 1995 tog advokat V på vegne Handelsfinans en fordring på 17.697,07 kr. til inkasso. Årsagen var, at ydelsen 750 kr. pr. 1. marts 1995 ikke var betalt. Inkassoomkostningerne udgjorde 1.873,75 kr.
Ved skrivelse af 25. marts 1995 til indklagede anmodede klagernes rådgiver om, at ydelserne til Handelsfinans pr. 1. marts og 1. april blev betalt øjeblikkeligt og anførte videre:
"De yderligere omkostninger, der er påført sagen i henhold til skrivelse af 15. marts 1995 fra advokatfirmaet [.....], kr. 1.873,75, skyldes [indklagedes] forsømmelse, hvorfor [klagerne] skal holdes skadesløse. Beløbet bedes derfor indbetalt til advokatfirmaet [.....] straks og senest 1. april 1995."
I skrivelse af 28. marts 1995 til klagernes rådgiver anførte indklagede, at man den 2. marts 1995 med henblik på afklaring af betalingen til Handelsfinans telefonisk havde kontaktet rådgiverens kontor og talt med en mand, der lovede at give rådgiveren besked om at ringe tilbage. Rådgiveren kontaktede først indklagede den 15. marts 1995. I skrivelsen anmodede indklagede om at få oplyst, hvor meget der skulle betales til Handelsfinans, og om betalingen skulle ske direkte til advokaten. Indklagede tilbød endvidere at yde henstand på klagernes billån i 1-2 måneder.
Ved skrivelse af 30. marts 1995 meddelte rådgiveren bl.a. følgende:
"....... henviser jeg til mit brev af 5/12-1994 og 25/3-1995, hvoraf det fremgår, at betalingen er kr. 750,00 pr. måned f.g. 1/3-1995. Dette betyder, at der skal betales 2 x kr. 750,00 pr. 1/4-1995. Mit brev af 25/3-1995 omhandler bl.a. netop, at sagen er blevet påført yderligere omkostninger grundet [indklagedes] forsømmelse med hensyn til betalingen til Handelsfinans, hvorfor beløbet naturligvis skal sendes til advokatfirmaet, der har sagen til inkasso."
Ved skrivelse af 6. april 1995 meddelte indklagede, at der var betalt 3.397,50 kr. til advokat V. Beløbet var hævet på klagernes konto. I skrivelse af 8. april 1995 anmodede klagernes rådgiver om, at 1.897,50 kr. af dette beløb blev tilbageført til klagernes konto.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 1.897,50 kr. med renter, samt at tilbageføre 4 ydelser á 2.000 kr., i alt 8.000 kr. til klagernes konto med henblik på fordeling blandt klagernes kreditorer.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede har undladt at betale ydelsen til Handelsfinans på 750 kr. pr. 1. marts 1995, uanset at de havde anmodet herom i skrivelse af 5. december 1994. Undladelsen medførte inkassoomkostninger på 1.873,75 kr., som indklagede derfor bør erstatte. Indklagede har under alle omstændigheder været uberettiget til at hæve 1.897,50 kr. på deres konto til betaling af inkassoomkostningerne. Indklagede har heller ikke overholdt aftalen om ydelse af henstand på billånet.
Indklagede har anført, at man havde påtaget sig fra klagernes budgetkonto at honorere de giroindbetalingskort, som klagerne eller deres rådgiver indleverede - dækning forudsat. Derimod havde man ikke påtaget sig at påse overholdelsen af de aftaler, klagerne havde indgået med deres kreditorer, og klagerne var bekendt hermed. Man havde ikke forud for den 1. marts 1995 modtaget anmodning om betaling af ydelsen på 750 kr. den 1. marts 1995 til Handelsfinans. Indklagede blev den 30. marts 1995 udtrykkeligt anmodet om at betale ydelserne pr. 1. marts og 1. april 1995 samt inkassoomkostninger 1.873,50 kr. Indklagede bestrider, at der er indgået aftale om ydelsesfrihed vedrørende billånet, hvorfor kravet om tilbageførsel af 4 ydelser á 2.000 kr. afvises.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at indklagede ved modtagelsen af skrivelsen af 5. december 1994 fra klagernes rådgiver burde have indset, at denne gik ud fra, at indklagede uden indlevering af giroindbetalingskort eller anden yderligere instruks ville betale ydelsen på 750 kr. pr. 1. marts 1995 til Handelsfinans. Hertil kommer, at det må lægges til grund, at indklagede rettede henvendelse til rådgiverens kontor den 2. marts 1995, men først modtog den lovede opringning fra rådgiveren den 15. s.m. Efter indholdet af skrivelserne af 25. og 30. marts 1995 fra rådgiveren findes det heller ikke at kunne bebrejdes indklagede, at man på vegne klagerne ud over ydelserne pr. 1. marts og 1. april 1995 betalte det omhandlede inkassoomkostningsbeløb. Klagernes påstand om, at indklagede i forhold til klagerne skal tilbageføre betalingen af dette beløb, tages herefter ikke til følge.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede havde forpligtet sig til at yde klagerne henstand med betalingen af ydelser på billånet. Klagernes påstand om, at indklagede skal tilbageføre 4 ydelser à 2.000 kr. tages derfor ikke til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.