Indklagedes engagement med klageren og dennes ægtefælle bestod i slutningen af 1993 af bl.a. et billån, en løn/kassekredit med et maksimum på 25.000 kr., og et boliglån. Til sikkerhed for engagementet var bl.a. givet håndpant i et ejerpantebrev med pant dels i en ejendom dels i en grund.
Ved slutseddel af 3. december 1993 blev ejendommen solgt med overtagelse 15. december 1993. Handelen skulle berigtiges ved hjemtagelse af et 30-årigt kontantlån på 464.000 kr., udstedelse af sælgerpantebrev på 91.000 kr. og en kontant udbetaling på 40.000 kr., i alt 595.000 kr.
Ifølge salgsbudget af 1. december 1993 ville ejendomshandelen indbringe et provenu på ca. 78.000 kr. med forbehold af restgæld i henhold til ejerpantebrevet. Cirka 70.000 kr. af provenuet fremkom ved salg af sælgerpantebrevet.
Ved skrivelse af 7. december 1993 til indklagede, meddelte klageren, at ejendommen var solgt, og at han formodede, at indklagede ville aflyse ejerpantebrevet mod at få sikkerhed i sælgerpantebrevet. Herudover ville klageren henholdsvis pr. 1. januar og 1. februar 1994 indfri boliglånet og løn/kassekreditten med restgæld på i alt ca. 61.500 kr.
Indklagede reagerede ved skrivelse af 13. december 1993, idet der var uoverensstemmelse mellem provenuberegningen og det af klageren forudsatte. Som svar herpå oplyste klageren telefonisk, at dennes arbejdsgiver ville refundere et beløb på ca. 30.000 kr. i flytte- og mægleromkostninger, og at provenuet derfor ville blive større end angivet i salgsbudgettet.
Den 21. december 1993 gav klageren indklagede transport i provenuet af ejerskiftelånet, sælgerpantebrevet og den kontante udbetaling. Transporterne blev noteret af henholdsvis BRF Kredit og den medvirkende advokat, der tog forbehold for udgiften til ejendomsmægleren.
Den 10. marts 1994 tinglystes indklagedes påtegning på ejerpantebrevet om, at den solgte ejendom udgik af ejerpantet.
På klagerens sikringskonto hos indklagede indgik følgende beløb:
28.01.94 | Provenu af ejerskiftelån | 14.445,84 kr. |
Fordelingen af ovennævnte beløb foreslås således:
[Boliglån], saldo pr. 31.12.93: | kr. 47.845,78 (negativ) |
Ved skrivelse af 20. april 1994 til klageren meddelte indklagede, at man samme dag havde overført 46.018,75 kr. til indfrielse af boliglånet og 17.510 kr. til indfrielse af lønkassekreditten. I skrivelsen meddelte indklagede, at restsaldoen på 34.592,04 kr. ikke kunne frigives til betaling af restskat, men foreslog, at beløbet anvendtes til nedbringelse af klagerens billån hos indklagede.
Klageren protesterede herimod ved skrivelse af 1. maj 1994.
Den 5. maj 1994 blev restsaldoen 34.607,11 kr. incl. renter 19,87 kr. med fradrag af 3.100 kr. i omprioriteringsgebyr, overført som ekstraordinært afdrag på billånet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at overføre 34.592,04 kr. til skattevæsenet og godtgøre ham de omkostninger, der er påløbet ved forsinket betaling af beløbet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i skrivelsen af 20. april 1994 forespurgte, hvorledes restsaldoen ønskedes anvendt, hvorefter han meddelte, at 30.000 kr. ønskedes anvendt til indbetaling af restskat, og at restsummen skulle indsættes på hans budgetkonto. Han har ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at billånet skulle indfries før udløb, idet han alene ønskede indfrielse af kassekreditten og boliglånet samt betaling af restskat. Beløbet på 30.000 kr., som hans arbejdsgiver ville refundere, var fuldt ud skattepligtigt.
Indklagede har anført, at anvendelse af provenuet til nedskrivning af klagerens engagement hos indklagede var en betingelse for at frigive pantet i ejendommen, hvilket klageren var bekendt med. Klageren gav transport i den kontante udbetaling, provenuet af sælgerpantebrevet og provenuet af kreditforeningslånet. Det samlede provenu udgjorde 91.419,31 kr. Som transporthaver var indklagede berettiget til at modsætte sig frigivelsen af provenuet. For så vidt angår saldoen på refusionsopgørelsen, 6.696,68 kr., vedrørte 2.549,97 kr. heraf en forholdsmæssig ydelse på sælgerpantebrevet, hvorfor dette beløb var omfattet af transporten. I øvrigt var kassekredittens negative saldo forfalden, hvorfor man var berettiget til at modregne i refusionssaldoen. Da klagerens engagement er blevet nedbragt med 98.135,86 kr., vil ejerpantebrevet på 100.000 kr. kunne frigives mod indbetaling af 1.864,14 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at det fremgår af klagerens skrivelse af 7. december 1993 til indklagede, at han var klar over, at indklagede ville betinge aflysning af pantet på den solgte ejendom af en tilsvarende sikkerhed for klagerens engagement eller anvendelse af provenuet af ejendomshandelen til nedbringelse af engagementet. Ankenævnet finder endvidere, at transporterne i låneprovenu, sælgerpantebrev og den kontante udbetaling blev etableret for at skabe sikkerhed for, at betingelsen for aflysning af pantet i ejendommen blev opfyldt, hvilket klageren tiltrådte med sin underskrift på transportdokumenterne. Indklagede ses ikke på noget tidspunkt at have accepteret, at de beløb, man således fik til sikkerhed for engagementet i stedet for ejerpantebrevet, kunne anvendes til andet end nedskrivelse af klagerens engagement, hvilket også udtrykkeligt fremgår af indklagedes skrivelse af 20. april 1994 til klageren. Da der herefter ikke er grundlag for at give klageren medhold i klagen