Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for rådgivning i forbindelse med optagelse af fælleslån med sikkerhed i klagerens ejendom til indfrielse bl.a. af samlevers lån

Indledning

Sagen vedrører, om Danske Bank har pådraget sig et rådgivningsansvar i forbindelse med klagerens og dennes samlevers optagelse af fælleslån med sikkerhed i klagerens ejendom til indfrielse af klagerens egne og samleverens lån.

Sagens omstændigheder

I foråret 2006 rettede klageren og hendes daværende samlever, M, henvendelse til Danske Bank vedrørende optagelse af et lån. Klageren var kunde i et andet pengeinstitut, P, mens M allerede var kunde i Danske Bank.

Klageren havde et lån hos P på ca. 205.000 kr. Danske Bank har oplyst, at den månedlige ydelse på klagerens lån udgjorde ca. 2.500 kr. Lånet var sikret ved et ejerpantebrev i klagerens faste ejendom, på oprindeligt 150.000 kr. Ejerpantebrevet var den 5. maj 2006 blevet forhøjet til 200.000 kr.

M havde blandt andet et usikret privatlån hos Danske Bank med en restgæld på ca. 30.000 kr. Banken har oplyst, at M derudover havde en række forbrugslån hos forskellige kreditinstitutter, og at M betalte i alt ca. 10.000 kr. i månedlig ydelse på sine lån.

Den 19. maj 2006 optog klageren og M et 30-årigt boliglån på 502.222,22 kr. hos Danske Bank. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.928,03 kr. til forventet indfrielse pr. den 30. maj 2036. Renten var variabel, for tiden 5,75 % p.a. Af gældbrev, underskrevet af klageren og M, fremgik i øvrigt blandt andet:

"… Med min underskrift erklærer jeg at skylde Danske Bank A/S det lånte beløb med tillæg af renter og eventuelle gebyrer og omkostninger.

Hvis der er flere låntagere, hæfter jeg solidarisk med de andre. …"

Til sikkerhed for boliglånet fik banken samtidig håndpant i ejerpantebrevet, der blev forhøjet til 500.000 kr. den 19. maj 2006.

Danske Bank har oplyst, at låneoptagelsen forinden var blevet drøftet på møde i banken den 17. maj 2006, og at følgende fremgår af bankens interne registrering den 17. maj 2006:

"På mødet er det meget klart forklaret for [klageren] at hun påtager sig en meget større risiko, hvilket hun har acc. faktisk er hele sagen aftalt direkte med hende."

Klageren har under klagesagen opfordret banken til at fremlægge den interne registrering, hvilket banken har afslået.

Af låneprovenuet blev ca. 205.000 kr. anvendt til indfrielse af klagerens gæld til P. Af det resterende låneprovenu på ca. 285.000 kr. blev ca. 28.000 kr. anvendt til indfrielse af M’s privatlån hos Danske Bank, mens ca. 241.000 kr. blev anvendt til indfrielse af M’s anden gæld.

Ved gældsbreve underskrevet af klageren og M den 21. januar 2007, den 26. marts 2008, den 26. februar 2009 og den 24. november 2009 blev den månedlige ydelse og afviklingstiden på lånet ændret, ligesom renteændringer fremgik.

Den 21. januar 2007 blev ydelsenændret til3.000 kr., til forventet indfrielse pr. den 31. august 2051. Renten var for tiden 6,75 % p.a. Banken har oplyst, at ændringen skete på foranledning af klageren og M.

Den 26. marts 2008 blev ydelsen forhøjet til3.600 kr., til forventet indfrielse pr. den 30. december 2036. Renten var for tiden 7,5 % p.a. Banken har oplyst, at ændringen skete på foranledning af banken, som følge af renteforhøjelse.

Den 26. februar 2009 blev ydelsenforhøjet til4.300 kr., til forventet indfrielse pr. den 30. juni 2037. Renten var for tiden 9 % p.a. Banken har oplyst, at ændringen skete på foranledning af klageren og M, der ønskede at stabilisere deres økonomi.

Ved gældsbrev underskrevet af klageren og M den 24. november 2009 blev lånet forhøjet med 2.750 kr. kr. Ydelsen var fortsat 4.300 kr., til forventet indfrielse pr. den 30. juli 2032. Renten var for tiden 8,1 % p.a. Af gældbrevet fremgik i øvrigt blandt andet:

"Ydelsen hæves pr. 28.2.2010 således:

Kr. 3070 hæves fra konto …. tilhørende [M]

- 1230 hæves fra konto …. tilhørende [klageren]

… Med min underskrift erklærer jeg at skylde Danske Bank A/S det lånte beløb efter forhøjelsen med tillæg af renter og eventuelle gebyrer og omkostninger.

Hvis der er flere låntagere, hæfter jeg solidarisk med de andre. …"

Banken har oplyst, at ændringen skete på foranledning af klageren og M, der oplyste, at de var ved at gå fra hinanden, og at M var blevet arbejdsløs.

I februar 2010 blev samlivet mellem klageren og M ophævet.

Banken har fremlagt en oversigt over indbetalinger på lånet i perioden fra den 30. juni 2006 til den 30. september 2010, hvoraf fremgår, at klageren har indbetalt i alt 10.760 kr. i perioden, heraf 7 indbetalinger á 1.230 kr. fra den 31. marts 2010, mens M har indbetalt i alt 119.456 kr. i perioden, heraf tre indbetalinger à 3.070 kr. fra den 31. marts 2010.

Parternes påstande

Den 4. maj 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal nedskrive hendes gæld til banken til 205.000 kr. med fradrag af de skete indbetalinger samt nedlyse ejerpantebrevet til 150.000 kr. og afholde omkostningerne herved.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken ikke rådgav hende om, at hun påtog sig en forøget risiko ved optagelsen af det nye fælleslån til indfrielse af M’s gæld, der var stiftet inden samlivet med hende.

Hun havde ingen nytte eller fordele af det fælles lån.

Banken rådgav hende ikke om, at hun påtog sig en forøget risiko ved forhøjelsen af ejerpantebrevet.

Banken medinddrog hende som debitor på lånet og fik sikkerhed i hendes ejendom.

Banken fulgte ikke de etiske retningslinjer, der følger af Finansrådets og Forbrugerrådets fælles holdning til privatkaution fra september 2001. Disse regler er anvendelige i denne sag, hvor hun er meddebitor, men reelt påtog sig en kaution for M’s gæld på 280.000 kr.

Banken sikrede sig ikke på tilstrækkelig vis, at hun forstod indholdet og konsekvenserne af forpligtelsen.

Hun kautionerede reelt for gammel gæld, hvilket er i strid med de etiske regler.

Forpligtelsen stod i misforhold til hendes økonomi, jf. principperne anført i Højesterets dom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2010.1628.

M betalte ikke den aftalte ydelse på 3.070 kr. på det samlede lån.

Danske Bank har blandt andet anført, at klageren klart og tydeligt blev rådgivet om risikoen ved sin medhæftelse.

Klageren ønskede at optage et fælles lån og var indstillet på at stille sikkerhed i form af et ejerpantebrev i sin ejendom.

Parret rettede henvendelse til banken, da de ønskede en helhedsløsning på deres økonomi. Parret havde netop fået et barn og havde derfor behov for en ydelsesnedsættelse. Formålet med lånet var et ønske fra parrets side om dels at få et overblik over deres økonomi dels en billigere afvikling, hvorved de kunne opnå et større samlet rådighedsbeløb.

Banken holdt møde med klageren og M forud for låneoptagelsen og tilkendegav her, at det var en forudsætning for ydelsen af det nye fælleslån, at klageren ville forhøje ejerpantebrevet til 500.000 kr. til sikkerhed for det nye lån.

Låneprovenuet blev indsat på en konto tilhørende klageren. De aftalte låneindfrielser fandt sted fra denne konto.

Klageren bekræftede gentagne gange medhæftelsen i forbindelse med ændringerne af det fælles lån.

Finansrådets og Forbrugerrådets fælles holdning til privat kaution omfatter ikke medhæftelse for et lån eller en kredit, hvor der er et direkte skyldforhold til pengeinstituttet. Højesterets dom refereret iUgeskriftfor Retsvæsen 2010.1628 er ikke relevant for denne sag.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren underskrev gældsbrev af 19. maj 2006 samt efterfølgende ændringer til gældbrevet som debitor. Klageren underskrev pantsætningserklæring vedrørende ejerpantebrev på 500.000 kr. i hendes ejendom.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hun ikke er bundet af sin underskrift på gældsbrevet og pantsætningserklæringen, herunder vedrørende forhøjelsen af ejerpantebrevet til 500.000 kr. Der er heller ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hendes hæftelse for lånet helt eller delvist er bortfaldet.

Da gældsforholdet ikke kan ligestilles med en kautionsforpligtelse kan Forbrugerrådets og Finansrådets fælles holdning til privatkaution ikke medføre et andet resultat.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.