Afgørelse

Ekspeditionstid ved overførsel af to ratepensionskonti og et ratepensionsdepot.

Indledning

Sagen vedrører ekspeditionstiden i forbindelse med overførsel af klagerens ratepensionskonti og ratepensionsdepot fra et andet pengeinstitut til Danske Bank.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i et andet pengeinstitut, hvor hun bl.a. havde en lønkonto, en budgetkonto, en opsparingskonto, et frit depot, en ratepensionskonto med et kontant indestående på ca. 48.000 kr., der var placeret på en højrentekonto til en rente på 3,25 % med udløb den 31. marts 2015, en ratepensionskonto med et kontant indestående på ca. 7.200 kr. og et ratepensionsdepot.

Klageren har under sagsforløbet været repræsenteret af sin ægtefælle M og er under klagesagen ligeledes repræsenteret af M.

På et møde i Danske Bank den 26. marts 2014 traf M beslutning om at overføre klagerens engagement til Danske Bank.

Den 10. april 2014 underskrev klageren aftaler om oprettelse af nye konti i Danske Bank, herunder aftale om oprettelse af ratepension. Klageren underskrev ligeledes en overførselsanmodning bl.a. vedrørende overførsel af hendes lønkonto og budgetkonto.

Den 28. maj 2014 underskrev klageren en særskilt overførselsanmodning vedrørende de to pensionskonti og ratepensionsdepotet via sin netbank.

Overførslen af klagerens engagement fandt sted i løbet af maj/juni 2014 bortset fra de to ratepensionskonti og ratepensionsdepotet, hvor overførslen trak ud.

Engagementet blev overført via et nyt elektronisk overførselssystem, som var blevet implementeret i foråret 2014, og som blev benyttet ved overførsel mellem banker.

M har oplyst, at han på vegne klageren i perioden fra den 15. maj 2014 til den 18. juni 2014 via Danske Bank investerede overførte kontantmidler på ca. 167.000 kr. i investeringsbeviser i Danske Invest i afdelingerne Bioteknologi og Danmark Focus.

M har endvidere oplyst, at han fra starten af juni 2014 ikke længere kunne disponere over klagerens ratepensionsmidler via det afgivende pengeinstituts netbank. Han gik ud fra, at dette skyldtes, at midlerne var ved at blive overført til Danske Bank.

Den 18. juni 2014 rykkede M Danske Bank for overførsel af pensionsmidlerne. Han fik oplyst, at det afgivende pengeinstitut var i gang med sagen, og at der ville komme et brev til klageren, når banken havde modtaget pengene.

Den 7. august 2014 rykkede M via mail på ny Danske Bank for overførslen af pensionsmidlerne.

I en mail af 13. august 2014 svarede banken:

”…

Du stikker til en dårlig sag og min samvittighed L og jeg beklager rigtigt meget.

Jeg har løbende opfølgning på sagen og har ”skubbet” til sagen igen. Bankerne har lidt problemer med vores nye e-engagement som er et helt nyt system som [klagerens] overførsel var en af de første som kom med i – når det kører skulle det gå fantastisk hurtigt og det glæder vi os til.

Noget tid efter vi sendte overførselsanmodningen til [det afgivende pengeinstitut] fik vi svar retur omkring den ene Ratepension var et fast rente produkt – nok for at de vil være sikker på vi mente den skulle overføres. Vi har svaret tilbage og der hænger den nu.

…

Jeg beklager rigtig meget den meget langsommelige proces og regner med der sker noget inden for de næste par uger.

…”

I mails af 9. september 2014 og 10. september 2014 til banken rykkede M på ny for overførslen og oplyste, at hans plan var, at han ville have investeret pensionsmidlerne i investeringsbeviser i Danske Invest, Bioteknologi, når de var blevet overført til banken, og at kursen på investeringsbeviserne var steget betydeligt siden slutningen af april 2014. Han anførte, at han forventede en tilfredsstillende løsning på problemet, når overførslerne havde fundet sted.

Klagerens pensionsmidler, der på daværende tidspunkt udgjorde ca. 70.000 kr., blev overført til Danske Bank den 15. september 2014.

Herefter kontaktede M banken med henblik på afholdelse af et møde, og den 7. oktober 2014 var han til møde i banken om sagen.

I en mail af 16. oktober 2014 afviste banken M’s krav om erstatning og anførte, at den ikke havde handlet ansvarspådragende, og at M ikke havde dokumenteret, at klageren havde lidt et tab som følge af sagsbehandlingstiden.

Parternes påstande

Den 31. oktober 2014 har M på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale en erstatning på 16.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

M har anført, at det er ansvarspådragende for banken, at sagsbehandlingstiden har været så lang. Det har taget knap seks måneder at overføre ratepensionsmidlerne til banken.

På mødet den 26. marts 2014 blev det ikke udtrykkelig nævnt, hvor lang tid det ville tage at overføre engagementet udover, at det ville blive på den anden side af påsken (17. april 2014 – 21. april 2014). M havde hørt fra et familiemedlem, der var ansat i en stor bank, at overførsel af et samlet engagement fra et pengeinstitut til et andet godt kunne tage fire til seks uger.

På mødet den 26. marts 2014 oplyste M, at klageren fik en rente på 3,25 % og 3,50 % på sine ratepensionskonti i det afgivende pengeinstitut. Dette kunne Danske Bank ikke tilbyde, men bankrådgiveren sagde, at M sikkert kunne investere til væsentligt mere.

Banken fortalte ikke M, at der var problemer med et helt nyt elektronisk overførselssystem, og at overførslen kunne trække ud og vare op til et halvt år. Hvis han havde fået den oplysning i marts 2014, havde han kunnet disponere derefter.

M rykkede Danske Bank for overførslen af ratepensionsmidlerne adskillige gange og fik hver gang at vide, at banken var i gang med sagen.

Det bestrides, at det var en afvigelse fra klagerens risikoprofil at investere alle ratepensionsmidlerne i et enkelt værdipapir. M købte på vegne klageren i perioden fra den 15. maj 2014 til den 18. juni 2014 investeringsbeviser i Danske Invest i afdelingerne Bioteknologi og Danmark Focus for klagerens kontantmidler på ca. 167.000 kr., der var blevet overført til banken. Disse værdipapirer tilhørte begge højrisikogruppen og havde en risikofaktor på henholdsvis 6 og 7 på en skala fra 1-7. Klageren havde pr. 18. juni 2014 53 % af sin portefølje investeret i aktier og 43 % i obligationer.

M havde også selv investeret sine egne midler i Danske Invest, Bioteknologi.

M ville ligeledes købe investeringsbeviser i Danske Invest, Bioteknologi for klagerens ratepensionsmidler. Hvis han havde købt investeringsbeviserne den 30. april 2014, hvor der efter afholdt generalforsamling blev betalt udbytte, og som var et godt ”kurstidspunkt”, havde kursen været 168,5. Efterfølgende var kursen steget betydeligt, og han købte efter overførslen 275 stk. investeringsbeviser i Danske Invest, Bioteknologi til kurs 251.

M har opgjort klagerens tab til ca. 16.000 kr. svarende til kursstigningen på investeringsbeviserne som følge af den lange ekspeditionstid.

M handler værdipapirer via netbank og har siden netbanks ”opfindelse” aldrig taget kontakt til banken i forbindelse med værdipapirhandler.

Fra starten af juni 2014 kunne M ikke længere disponere over klagerens ratepensionsmidler via det afgivende pengeinstituts netbank, og han havde derfor ikke længere mulighed for at foretage investeringerne.

Danske Bank har anført, at banken ikke har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med overførslen af ratepensionsmidlerne til banken.

Det bestrides, at banken på mødet den 26. marts 2014 stillede M i udsigt, at klagerens engagement ville være overført kort tid efter påske. Banken oplyste, at den ikke præcis kunne sige, hvornår hele engagementet ville være overført. M fik oplyst, at klageren først skulle underskrive de nødvendige dokumenter og herefter ville banken oprette nye konti til klageren. M blev også orientereret om det nye elektroniske overførselssystem. Banken oplyste, at den ville sende overførselsanmodningen til det afgivende pengeinstitut efter påske. Derudover orienterede den M om, at det også havde en betydning, hvor hurtigt det afgivende pengeinstitut ekspederede overførslen.

M oplyste på daværende tidspunkt ikke banken om, at han på vegne klageren ville købe et bestemt værdipapir på et bestemt tidspunkt. M oplyste først banken om, at det var hans intention at investere klagerens ratepensionsmidler i Danske Invest, Bioteknologi i en mail af 10. september 2014.

Banken kunne ikke påregne, at M på vegne klageren påtænkte at investere de midler, som stod på en højrentekonto med udløb den 31. marts 2015 i det afgivende pengeinstitut, og dermed var kontant placeret i en bindingsperiode. En sådan investering ville endvidere indebære en markant fravigelse af klagerens risikoprofil, idet hun derved gik fra 100 % kontantplacering af midlerne til 100 % placering i værdipapirer.

Hvis investering af pensionsmidlerne havde været afgørende for klageren, ville det have været nærliggende, at M på vegne klageren havde gjort banken opmærksom på det.

Alternativt kunne M på vegne klageren have kontaktet det afgivende pengeinstitut og gennemført investeringen før overførslen. Klageren har således ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.

Klageren har ikke dokumenteret et tab.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerens ægtefælle M, der repræsenterer klageren i sagen, ønskede den 26. marts 2014 at overføre klagerens engagement fra hendes daværende pengeinstitut til Danske Bank. Engagementet bestod udover en lønkonto, en budgetkonto, en opsparingskonto og et frit depot tillige af to ratepensionskonti og et ratepensionsdepot. Det er oplyst, at den ene ratepensionskonto havde et kontant indestående på ca. 48.000 kr., der var placeret på en højrentekonto til en rente på 3,25 % med udløb den 31. marts 2015.

Den 10. april 2014 underskrev klageren en overførselsanmodning bl.a. vedrørende overførsel af lønkontoen og budgetkontoen, og den 28. maj 2014 underskrev hun via netbank en overførselsanmodning vedrørende overførsel af pensionsmidlerne.

Efter M havde rykket banken for overførslen flere gange, blev overførslen gennemført den 15. september 2014.

Banken har oplyst, at årsagen til den lange sagsbehandlingstid bl.a. var problemer med et nyt elektronisk overførselssystem, som var blevet implementeret i foråret 2014, og at det afgivende pengeinstitut havde problemer med at effekture overførslen, fordi den ene ratepensionskonto var placeret på en højrentekonto med en bindingsperiode.

Banken har i den mailkorrespondance, der er udvekslet med M, flere gange beklaget den lange sagsbehandlingstid.

Det fremgår, at parterne er enige om, at overførslen tidligst ville ske ”på den anden side af påsken”.

Det er uklart, om Danske Bank, det afgivende pengeinstitut eller begge bærer ansvaret for, at ekspeditionstiden blev så lang.

Ankenævnet finder det imidlertid ikke godtgjort, at klageren blev påført et tab som følge af ekspeditionstiden. Det bemærkes herved, at M på vegne klageren ikke var afskåret fra at disponere over ratepensionsmidlerne, idet M havde mulighed for at kontakte det afgivende pengeinstitut og investere pensionsmidlerne inden overførslen.

Klageren får derfor ikke medhold i sin påstand om erstatning.

Klageren får ikke medhold i klagen.