Afgørelse

Krav om ophævelse af ratepension etableret i 2000 under henvisning til, at der aldrig var indgået en aftale om en pensionsordning med banken.

Sagsnummer:	245/2019
Dato:	07-11-2019
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Inge Kramer, Mikkel Prehn, Morten Bruun Pedersen, Poul Erik Jensen.
Klageemne:	Ratepension - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Krav om ophævelse af ratepension etableret i 2000 under henvisning til, at der aldrig var indgået en aftale om en pensionsordning med banken.
Indklagede:	Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om ophævelse af en ratepension etableret i 2000 under henvisning til, at hun aldrig havde indgået en aftale om en pensionsordning med banken.

Sagens omstændigheder

Den 13. juli 2000 blev der etableret en ratepensionskonto -411 til klageren, der er født i august 1969, i Unibank (nu Nordea Danmark). Ratepensionen blev tilmeldt bankens puljeordning, Bankvalg, hvor banken automatisk tilpassede puljesammensætningen med investeringsrisikoen, Middel risiko. Udbetalingsdatoen var den 1. september 2029.

Banken har fremlagt årlige pensionsoversigter pr. 31. december for ratepension -411 sendt til klageren i perioden fra 2000 til 2018 samt årlige kontooversigter pr. 31. december for ratepensionskonto -411 sendt til klageren i perioden fra 2000 til 2004. Heraf fremgik følgende om de årlige indbetalinger på ratepensionen, de årlige renter og afkast samt puljeprovision og pensionsafkastskat:

Årstal	Indbetalinger i kr.	Renter og afkast	Puljeprovision og gebyr	Pensions-afkastskat	Saldo pr. 31/12
2000	1.800,00	÷140,65	÷41,65		1.617,69
2001	3.600,00	÷260,05	÷99,96		4.857,68
2002	3.300,00	÷989,97	÷99,96		7.067,75
2003	900,00	659,30	÷100,14		8.526,91
2004	0,00	527,28	÷99,96		8.954,23
2005	0,00	1.750,28	÷99,96		10.604,55
2006	0,00	364,59	÷99,96	÷113,20	10.755,98
2007	0,00	183,25	÷109,98	÷36.45	10.792,80
2008	0.00	÷2.049.96	÷96,10	÷11,37	8.635,37
2009	0,00	2.117,62	÷120,00		10.632,99
2010	0,00	1.524,62	÷120,00		12.037,61
2011	0,00	÷209,17	÷120,98	÷177,73	11.529,73
2012	0,00	1.365,02	÷139,72	÷137,88	12.755,03
2013	0,00	1.143,37	÷168,70	÷149,08	13.591,82
2014	0,00	1.615,18	÷181,07	÷219,42	14.876,85
2015	0,00	963,84	÷196,59	÷117,39	15.424,68
2016	0,00	1.306,07	÷200,11	÷169,16	16.412,92
2017	0,00	986,96	÷207,28	÷119,29	17.023,44
2018	0,00	÷735,23	÷213,98		15.954,94

Det fremgik yderligere af kontooversigterne for ratepensionskontoen fra 2000 til 2004, at der blev indbetalt 300 kr. 32 gange, dvs. i alt 9.600 kr. Pr. 31. december 2018 var der et indestående på 15.954,94 kr. på ratepensionen.

Banken har oplyst, at klageren, udover at hun hvert år pr. 31. december fik sendt en årlig pensionsoversigt og et årligt kontoudtog for ratepensionen samt en årsopgørelse fra banken, hvert kvartal fik sendt ”Puljeinformation” fra banken, der indeholdt information om afkastet i bankens forskellige puljeordninger, blandt andet Bankvalg, Middel risiko, som klagerens ratepension var placeret i.

Banken har endvidere oplyst, at klageren i 2010 henvendte sig til banken vedrørende ratepensionen. I et brev af 13. september 2010 til klageren anførte banken følgende:

”Ratepension

Vi har tidligere talt om din ratepension. Vi kan tilbyde at ophæve den for dig i utide. Dette vil medfører en afgift til staten på 60 % af beløbet.

Du har i alt indskudt 32 gange á 300 kr. Saldoen i dag er 10.632,99 kr.”

Den 12. april 2019 kontaktede klageren banken og bad om at få ratepensionen udbetalt med det samme uden betaling af afgift, idet hun anførte, at ratepensionen var oprettet uden hendes vidende. Banken forsøgte at finde pensionsaftalen indgået med klageren, med det var ikke muligt af fremskaffe den.

Banken svarede klageren, at ratepensionen enten kunne udbetales i rater over 10 år eller på en gang. Hvis ratepensionen skulle udbetales på en gang, skulle der betales en afgift til staten på 60 %.

Parternes påstande

Den 21. juni 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal annullere ratepensionskontoen og udbetale det indbetalte beløb med tillæg af renter.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun optog et boliglån i banken for ca. 20 år siden. I 2003 så hun, at der skete en opsparing til en pensionskonto, som hun aldrig havde bedt om. På trods af at hun bad om at få det rettet, skete det ikke, men træk fra hendes konto til pensionsopsparingen blev stoppet.

Boliglånet blev optaget, da hun var ved at etablere sig, fik børn og var under uddannelse, og det var derfor helt naturligt, at hun ikke lagde mærke til, at der blev trukket 3-400 kr. om måneden, før end der var kommet lidt mere ro på, og der var gået ca. 3 år.

Det bestrides, at hun kun har henvendt sig til banken en enkelt gang i 2010. Hun har løbende klaget gennem 17 år for at få rettet op på forholdet. Hun klagerede flere gange til banken, både ved personligt fremmøde i filialen og tre gange skriftligt, men hun blev konsekvent afvist uden forklaring. Den kvindelige direktør for filialen sagde, at ”hvis man låner penge af et institut og kontrakten mangler, betyder det ikke, at man ikke skal betale pengene tilbage”. Hun kan ikke se, at dette var er et professionelt svar på hendes klage.

Banken har flere gange oplyst, at den ikke er i besiddelse af en underskrevet kontrakt.

Hun har aldrig godkendt pensionskontoen, og der har aldrig foreligget en kontrakt. Kontoen er en fejl fra bankens side.

Hun blev konsekvent afvist af banken eller fik mulighed for at ophæve kontoen og miste 60% af sine penge. Hun fik bl.a. at vide, at hun burde have opdaget dette tidligere.

Nu, hvor hun er førtidspensionist, har hun igen kontaktet banken, men den siger, at hun kan få de ca. 15.000 kr. udbetalt over 10 år.

Banken må komme med et bevis på, at hun har indgået en aftale om en pensionsopsparing, ellers må kontoen ophæves og pengene, som banken har stjålet fra hende, må sættes ind på hendes konto med tillæg af renter. Det kan ikke passe, at banken kan gøre, som den vil, med hendes penge.

I stedet for at give hende pensionsrenten, må banken give hende en rente af pengene svarende til, at de siden år 2000 havde stået på en højrentekonto i banken til den rente, som det var muligt at få på daværende tidspunkt.

Selv om banken flere gange har sagt, at den ikke kan finde en kontrakt, betyder det åbenbart ikke noget. I de svar, som hun har fået fra banken, har den svaret, at hun må acceptere, at pengene er låst fast.

Nordea Danmark har anført, at et eventuelt erstatningsansvar vedrørende manglende eller mangelfuld rådgivning tilbage i 2000 er forældet.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende, og klageren har ikke lidt et erstatningsberettiget tab.

Det har formodningen imod sig, at banken – uden klagerens vidende – skulle have oprettet ratepensionskontoen, herunder sørge for at der skete indbetaling hertil fra klagerens konto.

Endvidere har klageren løbende modtaget kontoudtog, årsoversigter samt årlige pensionsoversigter fra banken uden at reagere herpå.

Klagerens forklaring om, at det først var efter, at der havde været indbetalt til ratepensionskontoen i nogle år, at hun opdagede trækkene til pensionskontoen, virker usandsynlig.

Banken har ikke nogen registrering af, at klageren henvendte sig til banken om ratepensionskontoen før i 2010, og det fremgik af bankens brev af 13. september 2010 til klageren, at hun på daværende tidspunkt alene henvendte sig vedrørende førtidig udbetaling.

Klageren har hverken opgjort eller dokumenteret, at hun har lidt et tab. Såfremt hun rent faktisk har lidt et tab, som kan dokumenteres, har klageren ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at reagere på de mange fremsendte kontoudtog, årsopgørelser og kvartalsvise puljeinformationer.

På trods af at klageren flere gange havde haft lejlighed til at stoppe indbetalingerne og gøre indsigelse mod oprettelsen af kontoen m.v., skete dette ikke før end hun henvendte sig til banken i april 2019.

Endvidere har klageren hen over årene samlet set haft en gevinst på sin opsparing, idet indbetalingerne på 9.600 kr. var steget i værdi til 15.954,94 pr. 31. december 2018. Derudover har klageren også haft både rente- og skattefradrag af de indsatte beløb, hvorfor hun ikke har haft noget tab, men derimod har fået en gevinst.

I relation til den manglende oprettelsesformular for ratepensionen, bemærkes det, at ratepensionen er oprettet i juli 2000, hvor banken hed Unibank. Der er således forløbet 20 år, hvorfor banken ikke længere er forpligtet til opbevaring heraf.

Ankenævnets bemærkninger

Den 13. juli 2000 blev der etableret en ratepensionskonto -411 til klageren i Unibank (nu Nordea Danmark). 

I perioden fra 2000 til 2003 blev der overført 300 kr. 32 gange, dvs. i alt 9.600 kr., fra klagerens konto i banken til ratepensionen.

Klageren har anført, at kontoen blev oprettet uden hendes medvirken. Banken har oplyst, at den ikke kan fremlægge en pensionsaftale med klageren vedrørende ratepensionskonto -411.

Klageren har oplyst, at hun i 2003 opdagede, at der skete overførsel til en pensionskonto og fik stoppet indbetalingerne. Det kan ikke lægges til grund, at klageren på daværende tidspunkt over for banken gjorde indsigelse mod oprettelsen af pensionskontoen. Klageren har løbende fået tilsendt kontoudtog, årsoversigter, pensionsoversigter samt kvartalsvise puljeinformationer fra banken, Det må endvidere lægges til grund, at klageren samlet set har opnået en gevinst på pensionsordningen, idet de skattefradragsberettigede indbetalinger på i alt 9.600 kr. var steget i værdi til 15.954,94 pr. 31. december 2018.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke, at klageren kan få medhold i sin påstand om, at banken skal annullere ratepensionskontoen og udbetale det indbetalte beløb med tillæg af renter.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.