Hjemtagelse af omprioriteringslån ca. 2 måneder før indfrielse af eksisterende lån til termin.
| Sagsnummer: | 215 /1998 |
| Dato: | 07-12-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Hjemtagelse af omprioriteringslån ca. 2 måneder før indfrielse af eksisterende lån til termin. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren har lidt tab ved, at provenuet af et omprioriteringslån blev hjemtaget og indsat på en omprioriteringskonto i ca. 2 måneder, indtil et eksisterende lån blev indfriet ved termin.
Sagens omstændigheder.
Primo 1998 gennemførte indklagede en omprioritering af klagerens ejendom, idet et eksisterende 8% obligationslån i Totalkredit med en restgæld på knap 600.000 kr. blev omlagt til et 6% obligationslån på 649.000 kr. i samme realkreditinstitut.
Under sagen er der fremlagt en konsekvensberegning udarbejdet af indklagede den 22. januar 1998, hvorefter klageren ved det aktuelle kursniveau på 94,50 på 6% obligationer kunne opnå en besparelse på 1. års ydelse på 6.169 kr. før skat. I opgørelsen af omkostningerne er indregnet differencerenter ved straksindfrielse af det eksisterende lån.
Endvidere er der fremlagt omprioriteringsaftale og aftale om uigenkaldelig fuldmagt, transport og håndpanteret i prioriteringsprovenu mellem klageren og indklagede. Det fremgår ikke af aftalerne, der er udaterede, hvorledes omprioriteringssagen skulle ekspederes.
Omprioriteringen blev faktisk gennemført således, at omprioriteringslånet blev hjemtaget den 29. januar 1998. Provenuet på 613.955 kr. blev indsat på en nyoprettet lånesagskonto hos indklagede, der forrentedes med 2,75% p.a.
Det eksisterende lån blev indfriet den 27. marts 1998 i forbindelse med termin.
Lånesagskontoen blev den 16. april 1998, hvor sagen afsluttedes, tilskrevet 2.747,77 kr. i rente.
Indklagede har under sagen fremlagt en beregning, der viser, at klageren ikke ville have opnået en besparelse ved i stedet at have straksindfriet det eksisterende lån. Ifølge beregningen skulle klageren ved valg af straksindfrielse have betalt rente på 8% af obligationsbeløbet i 90 dage, 11.994,69 kr., med fradrag af rentegodtgørelse i 2,25% i 61 dage, 2.286,49 kr.
Parternes påstande.
Den 18. juni 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at den af indklagede anvendte fremgangsmåde ved gennemførelsen af omprioriteringen har medført, at han i 2 måneder har betalt dobbelt husleje, idet både det eksisterende lån og omprioriteringslånet skulle forrentes og afdrages i perioden 29. januar til 27. marts 1998. Uanset at lånesagskontoen er blevet tilskrevet rente med 2.747,77 kr. har han lidt et tab herved. Indklagedes fremgangsmåde er ikke sædvanlig, og han blev ikke på forhånd orienteret herom.
Indklagede har gjort gældende, at klageren ikke har lidt noget tab og herved anført, at klageren valgte indfrielse til termin frem for straksindfrielse. Omprioriteringen blev gennemført i overensstemmelse med indklagedes generelle retningslinier og forretningsgang ved valg af denne indfrielses- og hjemtagelsesmetode, hvorved klageren blev belastet med mindst mulige differencerenter. Omprioriteringslånet blev hjemtaget på garanti uden omkostninger for klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det er uklart, om indklagede forud for omprioriteringens gennemførelse drøftede fordele og ulemper ved de forskellige måder at gennemføre en omprioritering på med klageren, herunder om omprioriteringen skulle gennemføres ved straksindfrielse af det eksisterende lån eller ved indfrielse til termin og i sidstnævnte tilfælde, om omprioriteringslånet skulle hjemtages straks eller eventuelt på kurskontrakt pr. den kommende termin. Det bemærkes, herved, at det ikke af ompioriteringaftalen fremgår, hvilken fremgangsmåde der skulle benyttes.
På det foreliggende grundlag finder Ankenævnet imidlertid ikke, at man ikke valgte den for klageren mest fordelagtige løsning ved, at omprioriteringslånet blev hjemtaget ca. 2 måneder før indfrielsen af det eksisterende lån til termin. Herved bemærkes, at klageren ved en senere hjemtagelse af omprioriteringslånet måtte påregne en udgift til kurskontrakt, og at indklagede har modsvaret fordelene ved straksindfrielse ved at undlade at opkræve garantiprovision og ved at forrente lånesagskontoen med 2,75%, hvilken rentesats overstiger den rentegodtgørelse, som klageren ville have kunnet opnå hos realkreditinstituttet ved en straksindfrielse af lånet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.