Kaution for flere debitorer. Opdeling af ydelsesbetalingen.
| Sagsnummer: | 258/1989 |
| Dato: | 26-03-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mogens Hvelplund, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kaution - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Kaution for flere debitorer. Opdeling af ydelsesbetalingen. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 12. juni 1986 ydede Den Østjyske Egnssparekasse (senere DK Sparekassen, nu indklagede) et ægtepar et lån på 250.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.100 kr., første gang den 30. maj 1986. Med virkning fra 30. december 1987 skulle den månedlige ydelse ændres til 4.600 kr.
Til sikkerhed for lånet meddelte den ene skyldner indklagede håndpant i et ejerpantebrev i fast ejendom på 170.000 kr., mens den anden debitor gav indklagede håndpant i et løsøreejerpantebrev på 19.000 kr. med pant i en bil. Endelig påtog klageren sig selvskyldnerkautionsforpligtelse, dog maksimeret til 35.000 kr.
Ved påtegning af 22. august 1986 meddelte Egnssparekassen tilladelse til, at ydelserne pr. 30. august og 30. september 1986 ikke blev indbetalt. Påtegningen blev endvidere underskrevet af den ene af låntagerne.
Ved påtegning af 7. juli 1987 meddelte indklagede, efter at der dagen forinden var indbetalt et ekstraordinært afdrag på ca. 47.000 kr., således at restgælden herefter udgjorde ca. 196.000 kr., tilladelse til, at den månedlige ydelse med virkning fra den 31. juli 1987 blev nedsat til 3.400 kr. Denne påtegning blev tiltrådt af klageren som kautionist.
Efter at debitorerne havde ophævet samlivet, skrev indklagedes Nørretorv afdeling den 19. maj 1989 bl.a. således til den ene af debitorerne: "Efter at vi har aftalt, at De betaler halvdelen af den månedlige ydelse på nævnte lån, og at .... betaler den anden halvdel af ydelsen, har vi konstateret, at De ikke har indbetalt Deres andel, svarende til kr. 2.200. Beløbet bedes indbetalt straks og senest den 26. maj 1989, i modsat fald ser vi os nødsaget til at opsige lånet til fuld og endelig indfrielse." Kopi af brevet blev sendt til medskyldneren og til klageren.
Ved skrivelse af 25. maj 1989 til afdelingen oplyste klageren, at han ikke var bekendt med, at lånet som anført i afdelingens skrivelse af 19. maj 1989 skulle være blevet delt mellem debitorerne, og meddelte, at han ikke anså sig forpligtet til på dette tidspunkt at udrede noget beløb, idet indklagede måtte søge lånet betalt hos den anden låntager. Subsidiært gjorde klageren gældende alene at være forpligtet til at indbetale halvdelen af sin kautionsforpligtelse.
Ved skrivelser af 12. juni 1989 til låntagerne anmodede afdelingen dem om at rette henvendelse med henblik på en total opdeling af deres engagement med afdelingen.
Ved skrivelse af 21. juni 1989 opsagde indklagede overfor låntagerne lånet til fuld indfrielse.
Ved skrivelse af 29. juni 1989 opgjorde afdelingen overfor klageren dennes forpligtelse til 35.000 kr. af lånebeløbet på 250.000 kr., som skulle nedbringes forholdsmæssigt med afviklingen. Da restgælden på skrivelsens dato udgjorde ca. 178.000 kr., blev klagerens kautionsforpligtelse opgjort til 24.932,45 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke er bundet ved den den 12. juni 1986 afgivne kautionserklæring, subsidiært at erklæringen alene kan gøres gældende med hensyn til halvdelen af det ham afkrævede beløb eller 12.466,22 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at indklagede har ydet den ene af låntagerne yderligere lån på et tidspunkt, hvor det måtte stå indklagede klart, at der var en overhængende risiko for, at dette ikke kunne tilbagebetales. Herved er hans risiko i forbindelse med det i juni 1986 optagne lån blevet forøget. Indklagede har endvidere uden hans vidende forlænget lånets løbetid. Endelig har indklagede været uberettiget til som sket uden hans samtykke og endog uden at give ham meddelelse herom at opdele lånet mellem låntagerne, således at de hver alene indbetaler den halve månedlige ydelse.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at man ikke har indgået aftale om opdeling af lånet med låntagerne, men blot har taget til efterretning, at disse i forbindelse med ophævelse af samliv meddelte indklagede, at de for fremtiden ønskede hver at blive trukket for halvdelen af den aftalte ydelse. Begge låntagere hæfter således fortsat for den fulde restgæld, og lånet må derfor betragtes som misligholdt, da den ene af debitorerne ikke har betalt sin del af ydelserne, og den anden debitor har afvist at betale restancerne. Afviklingsperioden for lånet er ikke blevet forlænget udover ved påtegningen af 7. juli 1987, som blev tiltrådt af klageren som kautionist. Det er korrekt, at indklagede har ydet den ene af låntagerne et yderligere lån med kaution fra den anden låntager, men dette har ikke bevirket nogen risikoforøgelse for klageren, hvis mulige tilsvar i henhold til kautionserklæringen er maksimeret til 35.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at den i forbindelse med ophævelsen af debitorernes samliv etablerede ordning, hvorefter hver af debitorerne skulle indbetale halvdelen af den månedlige ydelse, ikke indebar en opdeling af lånet, hvorfor hver af debitorerne fortsat hæftede for den fulde restgæld og for betaling af de fulde månedlige ydelser. Det må endvidere lægges til grund, at den ene af debitorerne har misligholdt sin del af betalingsforpligtelsen, og at den anden debitor har afvist at indbetale den herved opståede restance. Indklagede har herefter været berettiget til at opsige den fulde restgæld til indfrielse og til, da restgælden ikke blev betalt, at gøre klagernes fulde kautionsforpligtelse gældende mod klageren. Der er heller ikke oplyst andre forhold, som kan føre til bortfald eller nedsættelse af kautionforpligtelsen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.