Afgørelse

Indsigelse mod tab på valutaterminsforretninger, der oversteg maksimum i rammeaftale

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om, at Spar Nord Bank skal frafalde hans hæftelse for tab på valutaterminsforretninger, der oversteg maksimum i rammeaftale.

Sagens omstændigheder

I slutningen af 2008 underskrev klageren en investeringsaftale med Spar Nord Bank. Klagerens generelle risikoprofil var høj risiko. Klageren var godkendt til handel med bl.a. "Derivater-renter/valuta". For så vidt angår en rammeaftale på 250.000 kr. med banken var klagerens risikoprofil meget høj. Ifølge et bilag til aftalen, som klageren underskrev særskilt, svarede klageren "ja" til at kunne acceptere at "komme til at betale et beløb der overstiger tabsline i rammeaftalen".

Klageren indgik valutaterminsforretninger med banken via sin far, der også var kunde i banken.

Den 19. juli 2008, hvor klagerens tabsline på 250.000 kr. var overskredet, underskrev klageren en ny rammeaftale med banken med en tabsline på 275.000 kr. Af aftalen fremgår bl.a.:

"7. Overskridelse af forretningsline eller tabsline
…

Ved overskridelse af tabsline vil Spar Nord tilstræbe at kontakte Kunden med krav om, at overskridelsen afvikles straks ved kontant indbetaling eller der stilles sikkerhed derfor.

Såfremt forretningsline eller tabsline overskrides har Spar Nord ret, men ikke pligt til at

·stille krav om supplerende sikkerhed. Sikkerheden skal stilles på anfordring

·lukke Kundens forretninger helt eller delvist efter eget valg

·træffe anden aftale med Kunden

Uanset om Kunden kontaktes eller ej, kan Kunden ikke etablere nye forretninger, såfremt forretningsline eller tabsline er overskredet.
…
15. Risiko og hæftelse
…
Kunden hæfter ved sin underskrift på rammeaftalen som debitor på alle indgåede forretninger og for ethvert tab derpå, uanset aftalen om maksimum på tabsline.
…
Spar Nord påtager sig ingen forpligtelse til at overvåge de indgåede forretninger. Spar Nord er således ikke forpligtet til at kontakte Kunden ved kurs- og renteændringer eller lignende.
…"

Banken har oplyst, at man den 3. august 2011 kontaktede klagerens far, idet klagerens tabsline var overskredet med 23.000 kr. Faren blev kontaktet på ny den 4. august 2011, hvor overtrækket var steget til 25.000 kr. Det blev aftalt, at faren skulle drøfte stop loss af de åbenstående positioner med klageren. Klageren havde da samlet set en åbenstående position på 200.000 CHF. Under en samtale den 5. august 2011 mellem faren og bankens erhvervschef blev det aftalt at indlægge stop loss på 6,90 for CHF 100.000 og 7,0 for CHF 100.000, og at faren selv skulle kontakte bankens såkaldte Kundebord herom. Banken har fremlagt en intern mail afsendt den 5. august 2011 kl. 12.27 fra bankens erhvervschef til bankens direktør, hvori det hedder:

"…

Hej igen [direktørens navn]

Har lige talt med [klagerens far] der er lavet stop på alle forretninger således:

[Klageren] – samlet eksponering 200.000 CHF – stop på 6,90 på 100.000 CHF og stop på 7,00 på de sidste 100.000

[Klagerens far] – samlet eksponering 600.000 CHF . stop på 6,85 på 150.000, stop på 6,94 på 150.000, top på 7,15 på de resterende 300.000 CHF

Desuden aftalt stop på udlandslånet på 7,50 kr.

Så har vi vist "prop" i alle.

Venlig hilsen

[erhvervschefens navn]

…"

Banken har videre anført, at faren ved sin henvendelse til Kundebordet ikke indlagde de aftale stop loss grænser, men i stedet straks købte 50.000 CHF til kurs 6,85, aftalte stop loss på 6,95 for 50.000 CHF og stop loss på 7,15 for 100.000 CHF.

Den 9. august 2011, hvor klageren var stødt på den første stop loss på 6,95, forhøjede faren stop loss grænsen på de resterende 100.000 CHF fra 7,15 til 7,25.

Klageren har bestridt det af banken anførte om overskridelse af tabsline og telefonisk kontakt den 3. og 4. august 2011. Klageren har endvidere bestridt det af banken anførte om, at der blev aftalt stop loss på 6,90 og 7,00. Klageren har anført, at der tværtimod blev aftalt køb af 50.000 CHF (lukning) til kurs 6,85, stop loss på 6,95 for 50.000 CHF og stop loss på 7,15 for 100.000 CHF som faktisk blev gennemført.

Da kursen på CHF senere på måneden oversteg stop loss kurserne, blev engagementet lukket med et tab på 347.790 kr.

Parternes påstande

Den 13. januar 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal dække tabet.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning og overvågning af engagementet bør dække tabet.

Banken bør i hvert fald dække den del af tabet, der overstiger hans tabsline på 275.000 kr.

Engagementet blev af praktiske grunde varetaget af faren, der imidlertid aldrig handlede uden først at informere ham.

Banken burde have lukket hans forretninger, da grænsen på 275.000 kr. blev nået. Hvis banken ikke så sig i stand at sikre, at tabet ikke oversteg 275.000 kr., burde banken have informeret ham om det.

Ved henvendelsen den 5. august 2011 oplyste banken ikke, at tabsline var overskredet. Opkaldet blev foretaget af bankens erhvervschef, idet den sædvanlige rådgiver var på ferie. De forretninger, der blev gennemført samme dag, skete efter krav fra banken og i den tro, at tabsline på 275.000 kr. herved ikke ville blive overskredet. Hvis banken havde oplyst, at tabslinen var overskredet, ville han ikke have indlagt stop loss, men i stedet lukket forretningerne. Beløbet på 275.000 kr. svarede til hans formue.

Bankens krav om stop loss betød yderligere tab på en i forvejen overskredet tabsline.

Ved CHF kursen den 3. august 2011, som var 6,80, ville tabet have udgjort i alt 284.000 kr.

Banken krævede ikke yderligere sikkerhed eller en ny rammeaftale med en højere tabsline, hvilket bestyrkede ham i, at den gældende tabsline på 275.000 kr. ikke var overskredet.

Det bestrides, at der blev indgået handler i strid med parternes aftale. Alle aftaler blev udført i samråd med erhvervschefen.

Banken havde tidligere, hvor tabsline var overskredet krævet en ny rammeaftale.

Ifølge rammeaftalen kan der ikke etableres nye forretninger, hvis tabsline er overskredet.

Banken vidste, at han ikke kunne stille yderligere sikkerhed.

Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det fremgår tydeligt af rammeaftalen, at tabet ikke er maksimeret til tabsline. Banken var ikke forpligtet til at overvåge forretningerne, og klageren accepterede risikoen for et tab, der oversteg tabsline.

Forhøjelsen af tabsline den 19. juli 2011 skete netop fordi den tidligere tabsline var overskredet. Den 5. august 2011valgte klageren i strid med en telefonisk aftale med erhvervschefen at indlægge stop loss kurser, hvorved tabet, der allerede oversteg tabsline, blev forøget med ca. 25.000 kr. Den 9. august 2011 blev stop loss kursen yderligere forhøjet.

Banken var ifølge rammeaftalen ikke forpligtet til at lukke forretningerne ved overskridelse af tabsline.

Banken overvåger systemmæssigt de indgåede forretninger, hvilket netop var årsagen til, at banken ringede til faren den 3. august 2011.

Den 3. august 2011 svingede kursen på CHF mellem 660,16 og 689,97. På tidspunktet for telefonsamtalen med klagerens far var kursen 6,80 svarende til en overskridelse af tabsline med ca. 23.000 kr.

Faren havde handlet i mange år og fik derfor lov til selv at ringe til Kundebordet med henblik på at indlægge de aftalte stop loss kurser.

Klageren havde både et kontant indestående på ca. 300.000 kr. og værdipapirer for ca. 100.000 kr., og var således i stand til at dække et større tab end 275.000 kr. Klageren har desuden en løbende indtægt.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at der er så stor uenighed om de faktiske forhold, at sagen bør afgøres ved domstolene, hvor der er mulighed for vidneafhøring.

Ankenævnets bemærkninger

Det følger af rammeaftalen mellem Spar Nord bank og klageren, at banken ikke var forpligtet til at henvende sig til klageren i ethvert tilfælde af overskridelse af tabslinen, og at klageren accepterede at hæfte for ethvert tab, uanset aftalen om maksimum på tabsline.

Den af banken fremlagte mail af 5. august 2011 understøtter det af banken anførte om aftalen med klagerens far, som var klagerens repræsentant.

Ankenævnet finder herefter, at der ikke kan gives klageren medhold for tabet på forretningerne i henhold til rammeaftalen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får i ikke medhold i klagen.