Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Hæftelse for lån i forbindelse med bodeling. Placering af pensionsordning.

Sagsnummer: 598/1994
Dato: 06-09-1995
Ankenævn: Peter Blok, Ole Just, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl
Klageemne: Puljepension - øvrige spørgsmål
Udlån - hæftelse
Ledetekst: Hæftelse for lån i forbindelse med bodeling. Placering af pensionsordning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I februar 1990 blev klageren og dennes daværende ægtefælle enige om at søge skilsmisse. Parrets engagement med indklagede bestod bl.a. af to lån på oprindeligt henholdsvis 100.000 kr. og 30.000 kr., for hvilke lån ægtefællerne begge var debitorer.

I februar 1990 afholdtes hos indklagede et møde med deltagelse af klageren og den tidligere ægtefælle. Ifølge klageren gav indklagede på mødet tilsagn om, at hendes forpligtelse for de to lån ville bortfalde. Dette bestrides af indklagede.

Efter skilsmissen fortsatte den fraskilte ægtefælle afviklingen af de to lån. Denne førte endvidere en korrespondance med indklagede om betingelserne for, at klageren udgik som meddebitor. En afklaring heraf fremkom dog ikke.

Af sagen fremgår, at indklagede i efteråret 1993, hvor den samlede restgæld på de to lån var ca. 135.000 kr., indgik aftale med den tidligere ægtefælle, hvorefter denne udgik som meddebitor mod indbetaling af et beløb på de omhandlede lån.

I april 1994 oplyste klageren gennem sin advokat indklagede om, at hun havde mulighed for at låne 50.000 kr., hvilket beløb hun tilbød indklagede til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet. Restgælden på de to lån var da godt 70.000 kr. Indklagede besvarede henvendelsen med anmodning om, at klageren fremkom med seneste lønsedler skatteopgørelser m.v., forinden man tog stilling til tilbuddet. Det ønskede klageren ikke.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun er frigjort fra sine forpligtelser i henhold til de to lån mod indbetaling af 50.000 kr., idet hun samtidig frafalder et erstatningskrav vedrørende indklagedes forvaltning af hendes kapitalpensionskonto.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagedes bestyrer på mødet i februar 1990 gav tilsagn om, at hendes forpligtelser vedrørende de to lån ville bortfalde. Indklagede må være forpligtet til at overholde denne mundtlige aftale. Aftalen støttes endvidere af den under sagen fremlagte korrespondance mellem hendes tidligere ægtefælle og indklagede. Med hensyn til hendes kapitalpension er forholdet det, at indklagedes medarbejder på et tidspunkt meddelte, at når ordningen oversteg en værdi af ca. 80.000 kr., skulle hun omlægge den fra puljeordning til en ordning med individuelt depot. Dette havde hun senere en samtale med medarbejderen om, og denne oplyste da, at hun ikke kunne udtræde af puljen, idet denne aktuelt havde et underskud; men medarbejderen lovede at orientere hende, når puljen igen gav overskud. Senere fik hun oplyst, at hun ikke var med i puljeordningen, men at denne havde givet overskud i flere år. Hun mener, at indklagedes forvaltning af kapitalpensionen har påført hende et tab.

Indklagede har anført, at man hele tiden har forsøgt at opnå en ordning vedrørende klagerens og den tidligere ægtefælles engagement. Det bestrides, at indklagede gav tilsagn om, at klageren udgik som meddebitor for de omhandlede lån. Indklagede er ikke bundet af eventuelle interne aftaler mellem klageren og meddebitor. Kapitalpensionsordningen blev i september 1991, på hvilket tidspunkt ordningen var en puljeordning, overført til indklagedes City afdeling og samtidig ændret til en individuel ordning med tilknyttet depot.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes ikke godtgjort, at indklagede har givet klageren tilsagn om, at hun udgik som meddebitor vedrørende de omhandlede to lån. Der er heller ikke godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar overfor klageren i forbindelse med administrationen af hendes kapitalpensionsordning.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.