Sagsnummer: | 507/1994 |
Dato: | 07-04-1995 |
Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jens Ole Stahl |
Klageemne: | Realkreditbelåning - ekspeditionstid |
Ledetekst: | Forsinket fremsendelse af dokumenter til tinglysning. |
Indklagede: | |
Øvrige oplysninger: | OF |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Den 18. april 1994 underskrev klageren aftale om omprioritering, hvorefter indklagede skulle hjemtage et kontantlån på 760.000 kr. Af aftalen fremgik, at lånet ikke skulle hjemtages, før indklagede havde ekspederet tinglysningen af dokumenterne, ligesom det ved afkrydsning var anført, at der ikke ønskedes kurssikring. Indklagede oplyste overfor klageren, at ekspeditionstiden af tinglysning var ca. tre uger.
Den 28. april 1994 afleverede klageren fuldmagt til indklagede til brug for lånets hjemtagelse. Indklagede oplyste i denne forbindelse fejlagtigt, at kreditforeningspantebrevet var sendt til tinglysning den 18. april 1994. Fremsendelse skete imidlertid først den 6. maj 1994.
Ved klagerens henvendelse til indklagede i anden anledning den 10. maj 1994 orienterede indklagede om det korrekte tidspunkt for pantebrevets fremsendelse til tinglysning.
Efter at indklagede den 25. maj 1994 havde modtaget pantebrevet fra tinglysning, anmodede klageren den følgende dag om lånets hjemtagelse.
Efter afslutningen af omprioriteringen rettede klageren henvendelse til indklagede og drøftede sin utilfredshed med sagens ekspedition, idet lånet som følge af forsinkelsen var blevet effektueret til en dårligere kurs. Indklagede godtgjorde herefter kulancemæssigt ekspeditionsgebyret på 2.100 kr. for lånesagens gennemførelse.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille ham, som om lånet var blevet hjemtaget den 7. maj 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i forbindelse med ekspeditionen den 18. april 1994 fik oplyst, at dokumenterne ville blive sendt til tinglysning senest den følgende dag, ligesom ekspeditionstiden på tinglysningskontoret var højst tre uger. I tillid hertil valgte han at undlade at kurssikre. Da han senere afleverede udbetalingsfuldmagten, fik han oplyst, at dette ikke forsinkede tinglysningen. Havde pantebrevet været indleveret til tinglysning som oprindeligt oplyst, ville det være blevet returneret den 7. maj. Indklagede bør derfor godtgøre ham forøgelsen af lånets obligationsgæld beregnet som forskellen mellem den faktisk solgte mængde obligationer og den mængde, som ville have været solgt den 7. maj. At han også den 10. maj 1994 afslog at lade lånet kurssikre har baggrund i, at indklagede var ansvarlig for omprioriteringen og således selv måtte tage stilling til, hvad der skulle foretages.
Indklagede har anført, at klageren valgte ikke at kurssikre det nye lån. Den 10. maj 1994 afslog klageren at kurssikre, selv om han blev orienteret om, at man ikke som tidligere oplyst havde sendt pantebrevet til tinglysning den 18. april 1994. Klageren måtte på dette tidspunkt påregne en forsinkelse på ca. 14 dage. Indklagede kan ikke drages til ansvar for, at klagerens forventninger til kursudviklingen ikke holdt stik. Klageren kan ikke fralægge sig ansvaret ved at henvise til, at indklagede selv måtte tage stilling til, hvad der skulle foretages. Den 7. maj var en lørdag, hvorfor man, hvis pantebrevet var blevet fremsendt til tinglysning som oprindelig aftalt, tidligst ville have modtaget det retur den 9. maj.
Ankenævnets bemærkninger:
Det lægges til grund, at klagerens beslutning den 18. april 1994 om at undlade at kurssikre det nye lån blev truffet på grundlag af indklagedes oplysning om, at ekspeditionstiden for tinglysning var ca. tre uger. Da klageren den 10. maj 1994, dvs. ca. tre uger senere, blev gjort bekendt med sagens forsinkelse, valgte han at undlade at foretage kurssikring. Ankenævnet finder, at klageren under disse omstændigheder må være afskåret fra at kræve erstatning for kurstab.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.