Meddelelse om indfrielse af sælgerpantebrev i forbindelse med ejendomshandel.
| Sagsnummer: | 241/1995 |
| Dato: | 22-02-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Pantebreve - forhold ved køb/salg af fast ejendom
|
| Ledetekst: | Meddelelse om indfrielse af sælgerpantebrev i forbindelse med ejendomshandel. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 12. december 1994 blev der afholdt møde med klagerne i indklagedes Slagelse afdeling, idet klagerne ønskede at erhverve en fast ejendom. På baggrund af en salgsopstilling, klagerne havde medbragt, og en budgetberegning, der blev udarbejdet af afdelingen samme dag, gav indklagede bl.a. tilsagn om lån til indfrielse af et sælgerpantebrev på 113.000 kr. til kurs 80.
Ved købsaftale af 17. og 18. januar 1995 købte klagerne den pågældende ejendom med overtagelse 1. maj s.å. Ifølge købsaftalen skulle købesummen på 710.000 kr. berigtiges ved et 30-årigt kontantlån i BRFkredit på 553.000 kr., en udbetaling på 44.000 kr. og et sælgerpantebrev på 113.000 kr. Af købsaftalens pkt. 8.3.1 fremgår bl.a.:
"Køber kan - indtil 14 dage efter, at slutsedlen er underskrevet af såvel køber som sælger, dog senest indtil overtagelsesdagen - konvertere restkøbesummen (sælgerpantebrevet) incl. eventuel regulering som følge af erlagte afdrag på prioritetsgælden samt hovedstols- og ydelsesregulering til kurs: 80."
Det fremgik af købsaftalens punkt 10, at køber var repræsenteret ved en navngiven advokat.
Indklagede har oplyst, at man inden fristens udløb telefonisk meddelte den medvirkende ejendomsmægler, at sælgerpantebrevet ikke skulle udstedes, idet indklagede ville finansiere klagernes indfrielse af sælgerpantebrevet. Klagerne havde ved personlig henvendelse til ejendomsmægleren meddelt, at pantebrevet ønskedes indfriet til kurs 80 i henhold til købsaftalen.
Den 16. februar 1995 anmodede den medvirkende ejendomsmægler om klagernes underskrift på sælgerpantebrevet. Ved indklagedes skrivelse af 17. februar 1995, der var medunderskrevet af klagerne, returneredes sælgerpantebrevet uden underskrift, idet ejendomsmægleren blev gjort opmærksom på, at pantebrevet var udstedt ved en fejl, da både indklagede pr. telefon og køberne personligt havde meddelt, at pantebrevet ønskedes indfriet til kurs 80 i henhold til købsaftalen.
Ved skrivelse af 21. februar 1995 til indklagede afviste ejendomsmægleren at have modtaget meddelelse om, at klagerne "ønskede at gøre brug af forkøbsretten til sælgerpantebrevet". Ejendomsmægleren henviste til, at han den 30. januar 1995 havde modtaget en skrivelse fra indklagede, der ikke indeholdt oplysninger vedrørende sælgerpantebrevet, og at det ikke fremgik af skødet, at sælgerpantebrevet ønskedes indfriet.
Efter aftale med sælgeren havde ejendomsmægleren formidlet salg af sælgerpantebrevet til trediemand den 6. februar 1995.
Klagerne udstedte efterfølgende et sælgerpantebrev på 113.000 kr.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 22.600 kr. svarende til forskellen mellem købsaftalens indfrielseskurs og pari.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de accepterede indklagedes tilbud om finansiering af sælgerpantebrevet, hvorefter de i tillid til, at indklagede forestod indfrielsen, ikke foretog sig yderligere. Det må påhvile et pengeinstitut over for den medvirkende ejendomsmægler at tilkendegive købers ønske, således at handlen afvikles på den mellem køber og pengeinstitut aftalte måde. Hvis denne meddelelse til mægleren svigter af den ene eller anden grund, må risikoen herfor påhvile pengeinstituttet. Indklagede bør derfor være erstatningsansvarlig for det tab, de har lidt ved, at indfrielsen af sælgerpantebrevet ikke fandt sted som aftalt.
Indklagede har anført, at såvel klagerne som indklagede inden for den angivne tidsfrist meddelte ejendomsmægleren, at pantebrevet ikke skulle udstedes. Der er herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar. Vedrørende opgørelsen af erstatningskravet har indklagede anført, at tabet højst kan udgøre 11.300 kr., idet pantebrevskøber har erklæret sig indstillet på at indløse sælgerpantebrevet til kurs 90.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at indklagede gav klagerne endeligt tilsagn om et lån til indfrielse af sælgerpantebrevet i forbindelse med klagernes ejendomskøb. Efter underskrivelsen af købsaftalen og inden udløbet af den i købsaftalen fastsatte frist accepterede klagerne indklagedes tilbud om finansiering af indfrielsen af sælgerpantebrevet. Parterne er enige om, at de begge har givet den medvirkende ejendomsmægler underretning om, at sælgerpantebrev ikke skulle udstedes. Det lægges til grund, at indklagede ikke havde givet tilsagn om på egen hånd at gennemføre konverteringen, og Ankenævnet finder ikke, at dette burde være sket, uden at indklagede havde modtaget instruks herom.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.