Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Eftergivelse.

Sagsnummer: 138/1990
Dato: 19-09-1990
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Akkord - indgåelse
Ledetekst: Eftergivelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 24. maj 1989 foretoges ved fogedretten i Ringsted efter indklagedes begæring udlæg i klagerens faste ejendom på grundlag af en af Københavns Byret den 21. december 1987 afsagt udeblivelsesdom.

Grundlaget for byrettens dom var en gæld, som klageren havde pådraget sig ved underskrift på en kassekreditkontrakt.

I tidsrummet efter dommens afsigelse er der mellem parterne ført forhandlinger om en forligsmæssig afvikling af mellemværendet. Mellemværendet er pr. 31. december 1989 opgjort til 247.697,01 kr. Hertil kommer et andet udlån med en restgæld i størrelsesorden 38.000 kr. (pr. 12. februar 1990).

Klageren har efter brevveksling med indklagede indbragt sagen for Ankenævnet og nedlagt påstand om, at indklagede. tilpligtes at anerkende, at klageren skal være frigjort for sin samlede gæld til indklagede mod betaling af 2.500 kr. pr. måned i 10 år.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at klagerens tilbud om betaling af 2.500 kr. månedligt i 10 år udgør en samlet betaling på 300.000 kr. Klageren og dennes ægtefælle er begge 40 ar, og klagerens ægtefælle er alvorligt syg og går til behandling på Finseninstitutet. En afdragsperiode længere end 10 år forekommer udsigtsløs for klageren, hvis familie i alt består af 4 personer. Klagerens alternativ til den foreslåede afdragsordning vil være at flytte i lejlighed og opgive at afdrage gælden. Klageren har siden april måned 1990 indbetalt 2.500 kr. på en spærret konto hos indklagede. Klageren har endvidere henvist til, at der for den del af mellemværendet, hvor der er tinglyst udlæg, er en medhæftende debitor, som indklagede bør rette sit krav imod.

Indklagede har anført, at man ikke ønsker at afskære sig fra muligneden fra at få sit fulde tilgodehavende. Indklagede mener ikke at have forpligtet sig til delvist at eftergive klageren gælden. For så vidt angår den solidarisk medhæftende debitor har denne på et tidspunkt været umulig at opspore, men indklagede vil efter at være kommet i besiddelse af meddebitors adresse forsøge også at inddrive beløbet hos denne.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes ikke godtgjort, at indklagede har forpligtet sig til helt eller delvist at eftergive klageren dennes gæld til indklagede. Da Ankenævnet endvidere ikke kan pålægge indklagede at tale en akkordering af klagerens gæld til indklagede,

Den indgivne klage tages ikke til følge.