Spørgsmål om, hvorvidt en livsforsikringspolice pantsat til sikkerhed for enhver forpligtelse tillige tjente til sikkerhed for en kautionsforpligtelse.
| Sagsnummer: | 53 /1995 |
| Dato: | 28-12-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Pant - frigivelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om, hvorvidt en livsforsikringspolice pantsat til sikkerhed for enhver forpligtelse tillige tjente til sikkerhed for en kautionsforpligtelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I juni 1993 ydede indklagede klageren, der er advokat, to lån. I forbindelse hermed fik indklagede ved sikkerhedsstillelsesdokument af 28. s.m. pant i et skadesløsbrev på 500.000 kr. i klagerens ejendom, nominelt 5 mio. kr. aktier i et holdingselskab samt en gruppelivs- og gruppeulykkesforsikring på 608.000 kr. Forsikringen blev tegnet samme dag gennem indklagede.
Af sikkerhedsstillelsesdokumentet fremgår bl.a.:
"Mellemværende:
Sikkerhedsstillelse ifølge dette dokument tjener for så vidt angår skadesløsbrev kr. 500.000,00 og aktier, nom. kr. 5.000.000,00 alene til sikkerhed for lån nr. [...] og [...], jfr. ovenfor.
Sikkerhedsstillelse for så vidt angår ophørende livspolice i PFA Pension, jf. ovenfor, tjener til sikkerhed for enhver forpligtelse, som låntager ved egen medvirken har eller måtte få over for [indklagede]."
Klageren havde i 1991 påtaget sig begrænset selvskyldnerkaution for et kommanditselskabs engagement med indklagede.
I oktober 1994 indfriede klageren lånene, i hvilken forbindelse skadesløsbrevet og aktierne blev frigivet.
Ved skrivelse af 6. januar 1995 til klageren meddelte indklagede, at der til brug for debitering af præmie vedrørende forsikringen var oprettet en konto lydende på klageren. Det oplystes endvidere, at man samme dag havde betalt præmien for 1. kvartal 1995 med 441 kr., hvilket beløb man anmodede klageren om at indbetale snarest.
Ved skrivelse af 11. januar 1995 protesterede klageren over oprettelsen af kontoen og debiteringen af præmien med henvisning til, at engagementet med indklagede var indfriet, og at grundlaget for den pantsatte livsforsikring herefter var bortfaldet.
Indklagede fastholdt opretholdelsen og pantsætningen af forsikringen med henvisning til kautionsforpligtelsen og meddelte samtidig, at klageren kunne indbetale præmiebeløbet kontant ved forfald, såfremt han ikke ønskede at benytte en konto hos indklagede.
Det er oplyst, at indklagede har rejst krav om betaling af 1.364.731,25 kr. i henhold til kautionen, og at der verserer retssag mellem klageren og indklagede herom.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke er forpligtet til at betale præmie på livsforsikringen.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at kautionen blev stillet uden krav om sikkerhedsstillelse i form af en livsforsikring. Livsforsikringen blev tegnet og pantsat i forbindelse med etableringen af udlånsengagementet i juni 1993. Efter indfrielsen af dette engagement er han ikke er forpligtet til at opretholde livsforsikringen. Såfremt indklagede ønsker at opretholde forsikringen, må det ske uden omkostninger for ham.
Indklagede har anført, at klageren, der er advokat, selv formulerede påtegningen på sikkerhedsstillelsesdokumentet. Der er en klar forskel på ordlyden vedrørende pantsætningen af de forskellige sikkerheder. Indklagede er berettiget til at opretholde pantsætningen af livspolicen indtil kautionsforpligtelsen er indfriet, og klageren er som følge heraf forpligtet til at betale den præmie, der er nødvendig for opretholdelsen.
Ankenævnets bemærkninger:
De citerede bestemmelser i sikkerhedsstillelsesdokumentet er efter det oplyste udfærdiget af klageren, som er advokat. Der sondres nøje mellem henholdsvis pantsætningen af skadesløsbrevet og aktierne, som alene skete til sikkerhed for to specificerede lån, og pantsætningen af livsforsikringspolicen, der skulle tjene til sikkerhed for enhver forpligtelse, som klageren ved egen medvirken havde eller måtte få over for indklagede. På denne baggrund findes pantsætningen af livsforsikringspolicen i overensstemmelse med ordlyden af den pågældende bestemmelse at måtte anses for sket tillige til sikkerhed for den kautionsforpligtelse, som klageren i 1991 havde påtaget sig for et kommanditselskabs engagement. Heraf må følge, at klageren indtil videre er forpligtet til at betale præmien på livsforsikringen, således at denne holdes i kraft. Klagerens påstand tages derfor ikke til følge.
Da der verserer retssag vedrørende kautionsforpligtelsen, finder Ankenævnet dog anledning til yderligere at bemærke, at klageren efter nævnets opfattelse må kunne stille krav om refusion af de af ham betalte forsikringspræmier, såfremt det måtte blive fastslået, at han ikke var indklagede noget beløb skyldig i henhold til kautionsforpligtelsen.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.