Spørgsmål om bank var ansvarlig for klagerens tab ved spekulation i råoliefutures via bankens handelsplatform
| Sagsnummer: | 748/2010 |
| Dato: | 21-03-2012 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Søren Geckler, Ole Jørgensen, Morten Bruun Pedersen, George Wenning |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om bank var ansvarlig for klagerens tab ved spekulation i råoliefutures via bankens handelsplatform |
| Indklagede: | Saxo Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører, om Saxo Bank har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens tab ved spekulation i råoliefutures via bankens handelsplatform. Spørgsmål om handelsanbefalinger via bankens chatfunktion havde karakter af investeringsrådgivning.
Sagens omstændigheder
Klageren blev kunde i Saxo Bank medio 2006 og udfyldte i den forbindelse en kundeoprettelsesformular. Af formularen fremgår følgende:
"…
Afsnit 2 | INVESTERINGSERFARING | ||||
A | | Hvordan er Deres erfaring som investor | B | | Deres risikoprofil | |
[ ] | Professionel | [ ] | Risikovillig | |
[X] | Erfaren | [X] | Risikoneutral | |
[ ] | Uerfaren | [ ] | Risikoavers | |
C | | De områder, De tidligere har investeret indenfor | |||
[ ] | Futures/terminsforretninger | [ ] | CFD’er(differencekontrakter)/ak- tier på margin | |
[X] | Optioner | [ ] | Obligationer | |
[ ] | Valuta | [ ] | Fast ejendom | |
[x] | Aktier | [ ] | Andet: _______________ | |
D | | Målsætning med investeringer | |||
[x] | Forsøge at opnå spekulativ gevinst | |||
[ ] | Afdække eksisterende investeringer | |||
[ ] | Afdække forretningsmæssig risiko | |||
E | | Følgende produkter hos Saxo Bank A/S har Deres interesse | |||
[ ] | Valuta | [ ] | Obligationer | |
[X] | Optioner | [ ] | Futures/terminsforretninger | |
[X] | CDF’ere/aktier på margin | [X] | Aktier | |
[X] | CDF exchange direct market access | [ ] | Forvaltede fonde | |
…
| ||||
Jeg/vi bekræfter med min/vores underskrift(er): | ||||
· | At have læst, forstået og accepteret de Almindelige Forretningsbetingelser (herunder Erklæring om risiko) og deres samlede indhold; | |||
· | At forstå og acceptere at de Almindelige Forretningsbetingelser og andre relevante betingelser og vilkår, som disse måtte ændres fra tid til anden, gælder for mit/vores kundeforhold medSaxoBank; | |||
· | At have modtaget, læst og forstået materiale med produktoplysninger vedrørende relevante produkter; | |||
· | At have modtaget yderligere dybdegående mundtlige oplysninger omkring produkterne, samt de tilknyttede muligheder og risici, hvis jeg/vi har bedt om det; | |||
· | At have modtaget tilfredsstillende svar på alle spørgsmål vedrørende betingelser, vilkår og andre forhold i forbindelse med de relevante produkter. | |||
Jeg/vi bekræfter endvidere: | ||||
· | At de oplysninger jeg/vi har givet i denne formular er korrekte; | |||
· | At investeringsbeløbet er valgt af mig/os under hensyntagen til min/vores samlede finansielle situation, samt at jeg/vi finder dette beløb fornuftigt i forhold til denne situation; | |||
· | At jeg/vi anerkender atSaxoBank kun er i stand til at yde rådgivning i så henseende, hvis jeg/vi har givetSaxoBank korrekte og fyldestgørende oplysninger i denne formular eller hvisSaxoBank på anden måde har bedt om det; | |||
· | AtSaxoBank er berettiget til at sende nyhedsbreve og andet investeringsmateriale til mig/os via e-mail, sms eller andre former for elektronisk post, som at jeg/vi skal informereSaxoBank skriftligt eller på anden vis, hvis jeg/vi ikke ønsker at modtage sådant materiale. Dato: 20/6 - 05 | |||
Underskrift: [Klageren] | ||||
Af bankens almindelige forretningsbetingelser fremgår:
…
| ||
2.1. | Kunden anerkender, accepterer og forstår, at handel og investering i såvel værdipapirer som gearede og ikke-gearede derivater, er: | |
i | yderst spekulativ; | |
ii | kan indbefatte en særdeles høj grand af risiko og | |
iii | kun er egnet for personer, der, såfremt de deltager i marginalhandel, er i stand til at påtage sig tabsrisiko ud over den foretagne marginbetaling. | |
2.2. | Kunden anerkender, accepterer og forstår, at: | |
i | på grund af den normalt lave margin, der stilles krav om Marginhandel, kan prisændringer for de underliggende aktiver resultere i betydelige tab, som væsentligt kan overstige Kundens investering og marginindbetaling; | |
ii | når Kunden instruerer Saxo Bank om at indgå en transaktion, er ethvert udbytte eller tab som følge af et aktivs eller et underliggende aktivs svingninger udelukkende Kundens ansvar og risiko; | |
iii | Kunden garanterer, at Kunden er villig og i stand til, økonomisk og på anden måde, at påtage sig risikoen ved handel med spekulative investeringer; | |
iv | Kunden fraskriver sig at gøre Saxo Bank ansvarlig for tab, der opstår som følge af, at Saxo Bank fører Kundens konto og Kundens efterkommelse af Saxo Banks eller dennes medarbejderes, forretningspartneres eller repræsentanters anbefalinger og forslag; | |
v | Kunden accepterer, at garantier i henseende til opnåelse af fortjeneste eller sikkerhed for undgåelse af mulige tab er umulige inden for investeringshandel; | |
vi | Kunden accepterer, at Kunden ikke har modtaget sådanne garantier eller tilsvarende indeståelser eller oplysninger fra Saxo Bank eller dets kollegaer eller repræsentanter eller nogen anden enhed, hvor Kunden har en Saxo Bank-konto, respektive at Kunden ikke har accepteret Betingelserne eller i fremtiden vil handle ud fra eller i tillid til sådanne garantier eller tilsvarende indeståelser eller oplysninger. | |
…"
I perioden 2006 - 2008 foretog klageren investeringer i råoliefutures via bankens handelsplatform.
Klageren brugte ofte bankens chat-funktion. I forbindelse med brugen blev klageren mødt med følgende advarsel/disclaimer:
"SAXOTRADER CHAT DISCLAIMER
This chat is produced for informational purposes only and Saxo Bank A/S and tits owners, subsidiaries and affiliates whether acting directly or through branch offices ("Saxo Bank") make no representation or warranty, and assume no liability, for the accuracy or completeness of the information provided herein. In providing this material Saco Bank has not taken into account any particular recipient’s investment objectives, special investment goals, financial situation, and specific needs and demands and nothing herein is intended as a recommendation for any recipient to invest org divest in a particular manner and Saxo Bank assumes no liability for any recipient sustaining a loss from trading in accordance with a perceived recommendation. Any expression of opinion may be personal to the author and may not reflect the opinion of Saxo Bank and all expressions of opinion are subject to change without notice (neither prior nor subsequent)."
Banken har fremlagt udskrift af dialogen mellem klageren og banken via bankens chat-funktion for 2006. Af udskriften følger bl.a. en række generelle handelsanbefalinger, herunder:
"4. januar 2006 kl. 19.31:
System user, futures trade strategy. Sell February brent crude (LCOG6) at 61.80 stop above 62.50 target 60.20.
24. januar 2006 17.14:
Sell march brent (LCOH6) at 65.96 stop above 66.55 target 63.86.
26. januar 2006 10.14:
Sell brent crude (LCOM6) at 64.64 stop above 65.20 target 62.96.
7. februar 2006 10.26:
Sell march brent (LCOH6) at 63.18 stop above 63.40 target 62.15 og 61.25."
Desuden brugte klageren chatten til at stille spørgsmål og til dialog med bankens medarbejdere, eksempelvis den 19. januar 2006:
"[klageren]: jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal .. kan jo ikke blive ved med at tabe penge..
[medarbejder]: nej, enig. Det skulle gerne gå den anden vej….
[klageren]: rigtig mange af dem på jeres anbefalinger…
[medarbejder]: hm.
[medarbejder]: du plejer da ellers at tjene fint på dine egne ideer
[klageren] ja det er rigtig træls
[medarbejder]: dem skal du da holde dig til, så
[klageren]: ja men jeg så kommer i tvivl og følger jeres anbefalinger fordi jeg mener at i må være klogere så går det galt
[medarbejder]: følg dit hunch, det plejer ikke at være helt tosset…
[klageren]: jamen nu er det hele jo ikke kun jeres skyld så jeg har også selv lavet mange fejl.. så jeg kunne godt bruge lidt hjælp fra en expert til at komme ovenpå igen
[medarbejder]: vi må se hvad vi kan gøre…..
[medarbejder]: prøv at kigge på vores ugentlige portefølje, den er ikke helt skæv…"
Den 1. november 2007 trådte nye investorbeskyttelsesregler i kraft i form af de såkaldte MiFID-regler. I den forbindelse foretog banken nogle ændringer i sine forretningsgange, og indførte risikoadvarsler ved kunders log-in på handelsplatformen.
Banken har under sagen fremlagt udskrift af en risikoadvarsel gældende for klagerens konto. Advarslen fremkom i perioden fra den 1. november 2007, når klageren loggede på handelsplatformen. Skærmbilledet skulle lukkes, før han fik adgang til handel.
Af advarslen fremgår:
"Risikoadvarsel
Kære kunde,
Du skal være opmærksom på, at handel med finansielle instrumenter ifølge lovgivningen er underkastet en specifik beskyttelse af investorer[ ].
Som følge heraf er vi forpligtede til at advare dig om de potentielle risici, der er forbundet med handel med disse produkter.
Du er aktuelt klassificeret som detailkunde for følgende instrumenter:
- Forex Forwards
- Forex Options
- Futures
- CFDs
- CFD Commodities
Denne klassifikation er baseret på:
- de oplysninger, du har afgivet med hensyn til viden om og erfaring med handel, ELLER
- i mangel af en fuldstændig handelsprofil en indledende klassifikation foretaget af os.
Som detailkunde har du muligvis ikke den handelserfaring, der kræves for at handle de anførte instrumenter og kan udsætte dig selv for risici, der overstiger din viden og erfaring.
Hvis du imidlertid mener, at den aktuelle klassifikation er forkert, bedes du give os yderligere oplysninger med hensyn til din viden om og erfaring med handel, så vi kan genvurdere hensigtsmæssigheden af de pågældende instrumenter og om nødvendigt omklassificere dig.
Når detail kunder handler komplekse produkter, skal Saxo Bank vurdere, om de pågældende transaktioner er hensigtsmæssige for den pågældende kunde. Du kan få foretaget en hensigtsmæssighedstest under Konto – Kundeprofil. Hvis du ikke gennemfører hensigtsmæssighedstesten, kan Saxo Bank ikke vurdere, om transaktionen er hensigtsmæssig for dig. Du kan stadig gennemføre transaktioner, selvom Saxo Bank betragter disse som uhensigtsmæssige for dig, eller Saxo Bank er ude af stand til [at] vurdere hensigtsmæssigheden, (f.eks. fordi du vælger ikke at tage testen). Du skal dog være opmærksom på, at sådanne transaktioner kan være forbundet med høj risiko."
Klageren fik ikke foretaget en hensigtsmæssighedstest.
Klageren har oplyst, at hans tab ved handel med råoliefutures udgør 628.104,69 kr. Hans samlede tab på handel med alle former for futures (inkl. råoliefutures) udgør 776.408,01 kr. Banken har opgjort klagerens samlede tab på handel med futures til 759.768,64 kr.
Den 24. august juli 2010 rettede klageren henvendelse til banken og bad banken dække hans tab.
Den 11. oktober 2010 afviste banken klagerens krav
Parternes påstande
Den 6. august 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Saxo Bank skal erstatte hans tab på investeringer via banken i 2006, 2007 og 2008.
Saxo Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han ikke fik nogen information eller rådgivning om investeringer, herunder råoliefutures, da han påbegyndte investeringerne hos Saxo Bank. Han havde ikke viden om råoliefutures, og da han ved kontooprettelsen satte kryds i, at han havde viden om/kendskab til derivater, tænkte han på aktieoptioner og ikke futures og slet ikke råoliefutures.
Efterfølgende gav banken ham investeringsrådgivning i form af anbefalinger omkring diverse investeringer, som han skulle foretage i råvarefutures. I et halvt til et helt år fra han oprettede kontoen i banken, blev han ofte ringet op med diverse anbefalinger.
Der kom også konstant handelsforslag i chatten fra Saxo Bank. Chatten blev også brugt til kommunikation med banken. Chataktiviteten må betegnes som værende investeringsrådgivning og således købsanbefalinger.
Først i oktober/november 2007 fik han risikoadvarsler fra banken vedrørende råvarefutures. Han har ikke specifikt fået advarsler om handel med råoliefutures, men har derimod flere gange dagligt via chatten modtaget anbefalinger til handler med råoliefutures. Han modtog flere gange gaver fra banken, når der var flest handler, samt når tabet var størst. Begrundelsen var, at han handlede råoliefutures.
Det fremgår nu af bankens advarsler, at der er meget stor risiko forbundet med at handle med futures, og at det kræver særlig viden, før man skal handle med sådanne produkter, idet man ellers udsætter sig selv for en betydelig risiko for økonomisk tab.
Banken burde løbende have orienteret ham om risikoen i forbindelse med råvarefutures.
Saxo Bank har anført, at klageren har bekræftet at være en erfaren investor og at have erfaringer med optioner samt aktier. Han ønskede at opnå spekulative gevinster. Han var indforstået med risikoen for tab.
Han har ligeledes bekræftet at have læst, forstået og accepteret bankens almindelige forretningsbetingelser. Derved accepterede han, at handel og investeringer i såvel værdipapirer som gearede og ikke-gearede derivater er yderst spekulativ og risikofyldt.
Klageren blev i forbindelse med kundeoprettelsen gjort opmærksom på risikoen ved handel i derivater, herunder råoliefutures.
I perioden frem til den 1. november 2007 fandtes der ikke et lovkrav, der forpligtede udbydere af derivater til at give kunder en særlig specifik risikoadvarsel på de enkelte handelsplatforme i forbindelse med kunders handler i disse produkter.
Efter den 1. november 2007 modtog klageren en specifik risikoadvarsel hver gang, han loggede ind på sin konto i banken. Han har således set risikoadvarslen mere end 2.200 gange. På trods heraf valgte klageren at handle råoliefutures. Han søgte ikke rådgivning hos banken, han har ikke modtaget nogen rådgivning hos banken, men derimod selv forestået alle handler.
Den løbende information, som klageren har modtaget fra banken, bestod af generelle markedsnyheder og analyser, som alle kunder i banken har modtaget. Informationen er således ikke udtryk for personlige anbefalinger om foretagelse af specifikke handler i futures. Det accepterede klageren også, da han opsatte chatfunktionen. Hvis klageren ikke mente, at denne generelle rådgivning var relevant, burde klageren ikke have ageret på baggrund af den. Denne adfærd må anses som udtryk for accept af risiko.
Klagerens gevinster skal modregnes i det opgjorte tab.
Finanstilsynet foretog i december 2007 en inspektion af banken og fandt, at banken levede op til de nye investorbeskyttelsesregler.
Banken har aldrig ydet tilgift eller andre former for gaver i forbindelse med handler på handelsplatformen.
Ankenævnets bemærkninger
å grundlag af det foreliggende kontraktmateriale finder Ankenævnet, at klageren måtte indse, at der bestod en væsentlig risiko for tab på de finansielle instrumenter, som han foretog investering i via Saxo Bank.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken burde have frarådet klageren at indgå aftalen om adgang til handel eller at have begrænset klagerens adgang til at handle med henblik på at formindske risikoen for at lide tab.
Klageren måtte indse, at bankens generelle handelsanbefalinger på chatten beroede på forventninger til den fremtidige markedsudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren selv måtte træffe beslutning om, hvorvidt han ville handle på baggrund af de generelle anbefalinger og bære risikoen herfor.
Ankenævnet finder ikke, at bankens "chat disclaimer" generelt fratager banken for ansvar for de udsagn, som bankens medarbejdere kommer med på chatten. I det omfang sådanne udsagn har karakter af specifikke investeringsanbefalinger til en konkret kunde, vil banken efter omstændighederne kunne ifalde et rådgivningsansvar. Klageren har ikke under sagen godtgjort, at banken har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med bankens dialog med klageren på chatten. Det bemærkes herved, at Ankenævnet ikke påtager sig at gennemgå den omfattende udskrift af parternes dialog på chatten med henblik på at konstatere konkrete investeringsanbefalinger eller anden rådgivning rettet mod klageren, som måtte være erstatningspådragende for banken.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.