Afgørelse

Rådgivning ved finansiering af ferieboligprojekt i Tyrkiet i 2005.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Ringkjøbing Bank, nu Vestjysk Bank, ydede mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagernes køb i 2005 af en projekteret ferielejlighed i Tyrkiet.

Sagens omstændigheder.

Klagerne, der er ægtefæller, tog i sommeren 2005 kontakt til Ringkjøbing Bank, nu Vestjysk Bank, med henblik på finansiering af en ferielejlighed i Tyrkiet. Klagerne var ikke i forvejen kunder i banken.

Lejlighedsprojektet blev i Danmark formidlet af et dansk-tyrkisk firma, A.

Vestjysk Bank har anført, at A uden tilladelse fra Ringkjøbing Bank i en kort periode brugte bankens logo på sit markedsføringsmateriale og i annoncer.

I 2005 blev der i bankens egne brochurer oplyst om bankens "BoligKoncept" til finansiering af feriebolig i Tyrkiet. Banken anførte, at man havde "specialiseret sig i at finansiere køb af ferieboliger/ferielejligheder i Tyrkiet" og opfordrede til at kontakte én af bankens "Tyrkiet-eksperter". Bankens hjemmeside indeholdt lignende oplysninger.

Ved e-mail af 14. juli 2005 bevilgede banken klagerne et lån på 550.000 kr. til køb af feriebolig i Tyrkiet.

Ved brev af 8. august 2005 ønskede banken klagerne "endnu engang tillykke med jeres køb af lejlighed i Tyrkiet" og vedlagde dokumenterne til brug for oprettelse af lånet og et ejerpantebrev på 275.000 kr. med pant i klagernes faste ejendom i Danmark, der skulle ligge til sikkerhed for lånet. Klagerne blev anmodet om at returnere dokumenterne i underskrevet stand sammen med en kopi af "købskontrakten når den er underskrevet".

Ved e-mail af 10. august 2005 til banken anførte klagerne bl.a.:

"Vi har fået garantien fra [A], men det er jo et nystartet salgskontor, så jeg ved ikke hvor meget hold vi har i garantien, hvis firmaet mislykkedes med dette projekt.

Hvordan forholder Ringkjøbing Bank sig til projektet, og det midlertidige stop for udstedelse af skøder til udlænding?"

I sin besvarelse samme dag anførte banken bl.a.:

"Vi har kun positivt kendskab til [A] og er selvfølgelig bekendt skødestoppet. Jeg/vi kan ikke vurdere forholdene, men ifølge vore kilder i Tyrkiet, er der blot tale om et midlertidigt stop."

Ved e-mail af 11. august 2005 til A anførte klagerne bl.a.:

"Så har vi underskrevet dokumenterne fra Ringkjøbing Bank, de har også tillid til jer og projektet, så vi krydser fingre for at det hele falder på plads snarest.

…

Jeres firma [A] er jo nystartet, så hvis projektet ikke bliver til noget og hvis I har overført løbende til Tyrkiet, så har garantien vel ikke så meget værdi, hvis det selskab så går konkurs?

Ja, jeg kan godt lide at gå med både livrem og seler."

A besvarede e-mailen samme dag med bl.a. følgende:

"De penge I har indbetalt indtil nu 3000 € er på vores konto i DK og bliver fratrukket de første 25 % der skal indbetales. De næste 25 % bliver deponeret på en konto og udbetalt løbende til byggefirmaet i takt med at byggeriet skrider frem. Denne konto er under vores styring.

Det næste der skal ske er at I skal underskrive købskontrakten hvorefter den bliver sendt til Holland til underskrivelse fra vores firma. Når den er tilbage i Danmark og ratificeret skal I indbetale 25 % af købsbeløbet.

Ved brev af 30. september 2005 sendte A købekontrakten til klagernes underskrift. Samtidig blev klagerne anmodet om at betale 13.625 EUR, svarende til 25 % af købesummen med fradrag af et reservationsgebyr på 3.000 EUR. A anførte et kontonummer på en konto i et dansk pengeinstitut, P, hvorpå beløbet skulle indbetales inden fem hverdage.

Den 9. oktober 2005 underskrev klagerne handelsdokumenterne.

Ved telefax af 10. oktober 2005 til banken sendte klagerne "kopi af kontrakten vedrørende bolig i Tyrkiet" samt betalingsoversigt fra [A] med anmodning om at "sørge for diverse overførsler".

Samme dag gennemførte banken to betalinger på henholdsvis 101.911,45 kr. og 14.882,50 kr.

Klagerne har oplyst, at lejlighedsprojektet skulle stå færdigt senest i maj 2007. I december 2008, hvor byggeriet end ikke var begyndt, ophævede de købsaftalen på grund af misligholdelse. De har forgæves forsøgt at få deres betaling tilbageført fra sælger.

I april 2009 afslog banken et krav fra klagerne om erstatning.

Den 9. juli 2009 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.

Klagerne har under sagen opgjort deres krav således:

Parternes påstande.

Klagerne har nedlagt påstand om, at Vestjysk Bank skal betale 188.911,45 kr. med tillæg af bankens variable udlånsrente af 101.811,45 kr. i perioden 10. oktober 2005 til betaling sker.

Vestjysk Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning har pådraget sig et erstatningsansvar for deres tab i forbindelse med købet af ferielejligheden.

Banken forsømte at rådgive om de risici, der er forbundet med betalinger til et ejendomsprojekt i Tyrkiet, og har derved påført dem et tab.

Banken burde have sikret sig, at den konto, som pengene for lejligheden blev overført til, var en deponeringskonto.

Banken burde i hvert fald have opfordret dem til at undersøge, om overførslen skete til en deponeringskonto og i benægtende fald om risikoen herved.

Banken havde i kraft af sin profilering som Tyrkiet-ekspert en rådgivningsforpligtelse, der rakte ud over almindelig økonomisk rådgivning.

Da de den 10. august 2005 gav udtryk for utryghed, blev de beroliget af banken hvilket de klart opfattede som en tillidserklæring til A og projektet som sådant. De anså det derfor heller ikke nødvendigt at søge juridisk bistand.

Der foreligger ikke egen skyld fra deres side. Ophævelsen af købsaftalen havde en tabsbegrænsende effekt.

Vestjysk Bank har anført, at banken alene ydede økonomisk rådgivning til klagerne vedrørende finansiering af ferielejligheden. Banken havde ikke nærmere kendskab til det konkrete ferieboligprojekt, der blev formidlet af A, og har derfor heller ikke rådgivet herom.

Banken har ikke på noget tidspunkt indestået for hverken projektet eller A. Oplysningen om, at man alene havde positivt kendskab til A, kunne ikke forstås som en garanti.

Banken har ikke givet udtryk for at have kendt projektet eller ydet rådgivning i forbindelse hertil.

Banken vurderede klagernes kreditværdighed og sikkerheden for den ønskede finansiering. Bankens bevilling og behandling tog udgangspunkt i klagernes økonomiske forhold uden relation til ejendomskøbet.

Betalingerne i sagen skete efter instruks fra klagerne, jf. faxen af 10. oktober 2005.

Banken er ikke ansvarlig for, hvilken konto købesummen blev overført til, idet banken handlede efter kundens anvisninger.

Det påhvilede heller ikke banken at undersøge kontoen nærmere.

Klagernes erstatningsopgørelse bestrides.

Klagerne var ifølge købsaftalen forpligtet til at indsætte købesummen på den omtvistede konto. Klagerne har udvist egen skyld i tabet ved selv at have ophævet købsaftalen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet bemærker, at det efter markedsføringen havde været ønskeligt, at Ringkjøbing Bank, nu Vestjysk Bank, i sin svarmail af 10. august 2005 udtrykkeligt præciserede bankens rolle med finansiering og i øvrigt havde henvist klagerne til at søge juridisk rådgivning om ferieboligprojektet i Tyrkiet før klagerne underskrev handelsdokumenterne.

De omtvistede betalinger den 10. oktober 2005 skete i henhold til klagernes klare instruks ved telefaxen af samme dato og blev understøttet af de dokumenter vedrørende købet af projektlejligheden, som klagerne havde underskrevet dagen forinden. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at banken ikke havde pligt til af egen drift at undersøge A’s forhold som betalingsmodtager eller at rådgive klagerne om eventuelle risici ved at gennemføre rate-betalingerne til A og i øvrigt overlade A at styre de løbende udbetalinger til byggefirmaet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.