Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med indsættelse af check på konto tilhørende tredjemand, der gik konkurs.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med, at hun indsatte en check i Sparekassen Kronjylland på en konto, der tilhørte hendes søn, som efterfølgende gik konkurs.

Sagens omstændigheder.

Den 30. juni 2006 (fredag) henvendte klageren sig til Sparekassen Kronjylland, sammen med sin søn, S, der var kunde i sparekassen.

Klageren anmodede sparekassen om at indløse en check på 460.000 kr., som var udstedt til klageren af dennes svigerinde.

Sparekassen meddelte, at man på grund af knaphed i kontantbeholdningen ikke kunne indløse checken. Checken blev herefter indsat på S’ konto i sparekassen.

Den 3. juli 2006 (mandag) henvendte klageren og S sig på ny i sparekassen og hævede checkbeløbet, som blev fordelt med 300.000 kr. til klageren og 160.000 kr. til S.

S, der var selvstændig erhvervsdrivende, gik konkurs den 6. juli 2006. Efter det oplyste var klageren bestyrelsesmedlem i et selskab, som S ejede.

I en retssag om omstødelse anlagt af konkursboet blev klageren ved dom afsagt af retten i Viborg den 22. april 2008, stadfæstet af Vestre Landsret ved dom af 16. december 2008, dømt til at betale 300.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 27. september 2007.

I begyndelsen af 2009 afviste sparekassen et krav fra klageren om dækning for hendes tab på 300.000 kr. med tillæg af renter og omkostninger.

Parternes påstande.

Den 13. juli 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal betale 300.000 kr. med tillæg af renter og omkostninger.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at checken efter forslag fra sparekassen blev "parkeret" på S’ konto, idet sparekassen først om mandagen – den efterfølgende ekspeditionsdag – ville have tilstrækkelige midler til at indløse checken.

Det var ikke muligt at nå i hendes eget eller et andet pengeinstitut for at indløse checken der.

Ved at følge sparekassens forslag blev hun påført et tab 300.000 kr. med tillæg af renter og omkostninger.

Sparekassen burde have foreslået midlertidig opbevaring af den fysiske check enten hos sparekassen eller hos hende selv, eller at checken blev indsat på en nyoprettet konto med hende som kontohaver.

Hun har ikke haft anledning til at rette et krav mod sparekassen før den af konkursboet anlagte sag var endeligt afgjort. Hun har således ikke udvist passivitet.

Sparekassen Kronjylland har anført, at klageren selv valgte at indsætte checkbeløbet på S’ konto i stedet for at tage checken med sig og indløse den i sit eget pengeinstitut. Klageren bærer selv risikoen for placeringen.

Klageren var ikke kunde i sparekassen.

Klageren blev ikke rådgivet af sparekassen i forbindelse med indsættelsen af checken, hvilket sparekassen heller ikke var forpligtet til.

Klageren vidste, at S havde økonomiske problemer.

Klageren har på grund af passivitet mistet retten til at gøre et eventuelt krav gældende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at det forhold at der på tidspunktet for indløsningen af den omhandlede check ikke bestod et egentligt kundeforhold mellem klageren og Sparekassen Kronjylland ikke i sig selv kan medføre, at sparekassen ikke var forpligtet til at rådgive klageren om checken.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Sparekassen Kronjylland havde anledning til at rådgive om eventuelle risici i tilknytning til konkurs og omstødelse.

Det bemærkes herved, at det er uoplyst, om Sparekassen Kronjylland den 30. juni 2006, hvor checken blev indsat på klagerens søns konto, vidste eller burde have vidst, at der bestod en nærliggende risiko for, at S gik konkurs, og at der herved ville kunne opstå spørgsmål om omstødelse i tilknytning til den omhandlede check.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.