Spørgsmål om erstatningsansvar ved manglende kurssikring.
| Sagsnummer: | 497/1999 |
| Dato: | 24-05-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lars Christensen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar ved manglende kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne i forbindelse med manglende kurssikring af et realkreditlån optaget ved klagernes køb af en fast ejendom.
Sagens omstændigheder.
Den 25. april 1999 underskrev klagerne købsaftale vedrørende køb af en fast ejendom med overtagelse den 1. august 1999. Af købesummen på 1.320.000 kr. skulle 1.039.000 kr. berigtiges ved optagelse af et kontantlån i Realkredit Danmark på basis af 5% obligationer. Af købsaftalen fremgik yderligere:
"Køber er berettiget til at finansiere købet på anden måde, såfremt dette kan ske uden tab eller væsentlig ulempe for sælger. Køber forestår selv finansieringen, såfremt køber efterfølgende vælger anden finansiering i et andet kreditinstitut end anført på side 2c-1 [Realkredit Danmark].
......
Hvis køber efterfølgende ændrer den valgte finansiering til at være et obligationslån, skal køber omgående foretage kurssikring eller stille bankgaranti for lånets provenu.
Køber og sælger er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring til fastlåsning af ydelse/nettoprovenu."
Endvidere fremgik, at ejerskiftelånet skulle optages i sælgers navn og hjemtages af sælgers pengeinstitut. Provenuet af det forudsatte lån i Realkredit Danmark var - efter fradrag af hjemtagelsesomkostninger - anført med 1.022.288,50 kr.
Den 28. april 1999 modtog indklagede fra klagerne købsaftalen, idet klagerne forespurgte, om indklagede kunne tilbyde et bedre kreditforeningslån end det i handlen foreslåede.
Indklagede har anført, at det ved en telefonisk drøftelse med klagerne aftaltes, at indklagede skulle indhente et tilbud på et 6% obligationslån.
Af sagen fremgår, at klagerne endvidere rettede henvendelse til et revisionsfirma, som anbefalede klagerne at lade ejerskiftelånet optage som et 6% obligationslån.
Den 18. maj 1999 tilbød Totalkredit et 30-årigt 6% obligationslån på 1.063.000 kr. Dagskursen på obligationerne var 97,80. Indklagede, der på vegne Totalkredit havde udfærdiget tilbuddet, fremsendte dette til den ved handlen medvirkende ejendomsmægler.
Ved skrivelse af 25. maj 1999 fremsendte ejendomsmægleren kopi af lånetilbud samt pantebrev til klagerne. Af skrivelsen fremgår:
"Lånetilbuddet, som er på et obligationslån, er fremsendt efter Deres ønske, og vi gør i den forbindelse opmærksom på, at De, i.h.t. købsaftalen, er berettiget til at finansiere købet på anden måde, end den i købsaftalen foreslåede, såfremt dette kan ske uden tab eller væsentlig ulempe for sælger.
Da De har valgt et obligationslån i stedet for, (som anført i købsaftalen), et kontantlån, beder vi Dem drage omsorg for, at der - jf. købsaftalens bestemmelse herom - hurtigst muligt foretages kurssikring af, eller stiller bankgaranti for lånets provenu.
De originale lånedokumenter er d.d. fremsendt til sælgers pengeinstitut, .........,
Vi gør venligst opmærksom på, at De, såfremt De ønsker, at kurssikre ejerskiftelånet, bedes kontakte [sælgers pengeinstitut]. Vi opfordrer Dem i den forbindelse til at tage kontakt til Deres pengeinstitut for rådgivning herom."
Indklagede har anført, at klagerne den 28. maj 1999 henvendte sig for at drøfte kurssikring af realkreditlånet. Man anbefalede under hensyn til den sene overtagelsesdato en strakshjemtagelse af lånet på garanti. Klagerne blev endvidere anmodet om at kontakte sælgers pengeinstitut herom. Klagerne ønskede at afvente kursudviklingen. Klagerne bestrider, at de blev henvist til at kontakte sælgers pengeinstitut, og at de har fremsat ønske om at afvente kursudviklingen.
Ved fondsafregning af 2. august 1999 afregnede Totalkredit salget af 1.063.000 kr. obligationer til kurs 92,85.
Indklagede har anført, at realkreditlånet blev hjemtaget af sælgers pengeinstitut. Som følge af, at lånet var et Totalkreditlån, blev lånet teknisk hjemtaget via indklagede, men således at provenuet fremsendtes til sælgers pengeinstitut.
Af refusionsopgørelse udarbejdet af klagernes revisionsfirma fremgår, at klagerne skulle refundere sælgerne 51.704,49 kr. vedrørende ejerskiftelånet som følge af, at lånets provenu var mindre end det oprindeligt foreslåede kontantlån.
Parternes påstande.
Klagerne har den 25. november 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klagerne deres kurstab.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at det af købsaftalen fremgår, at de som følge af valget af et obligationslån havde pligt til omgående at kurssikre eller stille bankgaranti for lånets provenu.
Deres revisionsfirma anbefalede dem at foretage kurssikring gennem deres pengeinstitut, indklagede.
Det opståede kurstab skyldes indklagedes manglende eller forkerte rådgivning, og at indklagede ikke fulgte op på sagen. Indklagede måtte være opmærksom på, at kursrisikoen påhvilede dem.
De bestrider, at de blev henvist til sælgers pengeinstitut, og at de har givet udtryk for, at de ville afvente kursudviklingen.
Indklagede har anført, at ved klagernes henvendelse ultimo maj 1999 efter fremkomsten af lånetilbuddet anbefalede indklagede strakshjemtagelse på garanti i stedet for kurssikring, idet kursfradraget ved kurssikring ville være forholdsmæssigt stort under hensyn til den sene overtagelsesdato.
Indklagede anbefalede derfor klagerne at kontakte sælgers pengeinstitut for at drøfte disse forhold. Men klagerne gav udtryk for, at de ønskede at afvente kursudviklingen.
Indklagede har ydet klagerne en god og saglig rådgivning, herunder rådgivning vedrørende kursrisiko samt om følgerne ved valg af anden finansiering og risikoen herved.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det fremgik af købsaftalen, at ejerskiftelånet - selv om klagerne valgte en anden finansiering end den i købsaftalen forudsatte - skulle optages i sælgers navn og hjemtages gennem sælgers pengeinstitut. I overensstemmelse hermed fremgik det af ejendomsmæglerens skrivelse af 25. maj 1999 til klagerne, at disse skulle kontakte sælgers pengeinstitut, hvis de ønskede at kurssikre ejerskiftelånet. Der er enighed om, at indklagedes medarbejder under mødet den 28. maj 1999 med klagerne anbefalede en strakshjemtagelse af ejerskiftelånet i stedet for kurssikring, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at forkaste medarbejderens forklaring om, at klagerne - i overensstemmelse med indholdet af købsaftalen og ejendomsmæglerens skrivelse af 25. maj 1999 - blev anmodet om at rette henvendelse til sælgers pengeinstitut herom. Det er herefter ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder har begået ansvarspådragende fejl.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.