Pengeinstituttets betingelser for at indgå kurssikringsaftale.
| Sagsnummer: | 99/1995 |
| Dato: | 08-01-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Pengeinstituttets betingelser for at indgå kurssikringsaftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I sommeren 1993 rettede klageren henvendelse til indklagedes Viby afdeling med henblik på omprioritering af sin ejendom. Efter drøftelser indhentedes lånetilbud fra BRFkredit af 28. september 1993 på et kontantlån på 633.000 kr. til brug for indfrielse af fem eksisterende lån til samme realkreditinstitut med en samlet obligationsgæld på ca. 612.000 kr.
Af de fem lån til BRFkredit havde tre af lånene fem måneders opsigelsesfrist til en 1. april eller 1. oktober, medens de to øvrige havde to måneders opsigelse til indfrielse pr. den 1. i et kvartal.
I løbet af oktober og november måned 1993 havde afdelingen drøftelser med en efterstående panthaver med hensyn til panthaverens rykning for omprioriteringen. Afdelingen modtog den 18. november 1993 bekræftelse fra panthaveren på, at denne ville rykke i overensstemmelse med de af Finansrådet i september måned 1993 udsendte retningslinier.
Den 2. december 1993 underskrev klageren i afdelingen aftale om omprioritering. Af aftalen fremgår, at der ikke skulle ske kurssikring af det nye lån. På mødet drøftedes det, at en omprioritering foretaget ved straksindfrielse af de eksisterende lån ville medføre betaling af differencerenter på ca. 10.000 kr. Klageren havde hos indklagede en kassekredit med en overtræksret på 50.000 kr. gældende indtil 30. november 1993. På mødet anmodede klageren om en fast trækningsret på 50.000 kr. til dækning af et finansieringsbehov på mindst 40.000 kr. vedrørende efterbetalinger på anpartsprojekter samt 10.000 kr. til differencerenter. Indklagede meddelte, at man kunne yde trækningsretten på betingelse af, at der enten blev kautioneret for denne, eller at klageren fremkom med oversigt over sin deltagelse i anpartsprojekter, hvorefter man ville vurdere, om trækningsretten kunne etableres.
Ved skrivelse af 21. januar 1994 fremsendte klageren til afdelingen en opgørelse over sin deltagelse i anpartsprojekter. Af denne fremgik, at klageren var deltager i 16 anpartsprojekter med en samlet hæftelse på 800.000 kr., hvoraf resthæftelser udgjorde 468.400 kr. Efter modtagelsen heraf meddelte indklagede klageren, at den ønskede trækningsret ville være betinget af, at der blev stillet sikkerhed herfor. Dette skete ikke.
I foråret 1994 solgte klageren den faste ejendom. I denne forbindelse blev der den 31. maj 1994 hjemtaget ejerskiftelån på grundlag af kurs 78,95.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagedes Viby afdeling blev anmodet om at forestå låneomlægningen, men at ekspeditionen heraf ikke blev færdigbehandlet på grund af fejl og langsommelig sagsbehandling, ligesom afdelingen mente, at renten ville falde yderligere. Der forelå ikke forhold, som kunne begrunde, at omlægningen ikke blev gennemført. En erstatning bør fastsættes med udgangspunkt i gennemsnitskursen for perioden 21.-31. januar 1994, idet klageren med skrivelsen af 21. januar 1994 gav udtryk for, at omlægningen skulle gennemføres. Indklagede har sammenkædet omprioriteringssagen med hans øvrige økonomi. Sammenkædningen er alene et påskud for, at omprioriteringen ikke blev gennemført.
Indklagede har anført, at Viby afdeling ved mødet den 2. december 1993 opstillede sine betingelser for at medvirke ved omprioriteringen. Efter modtagelse af oplysninger om klagerens deltagelse i anpartsprojekter krævede afdelingen sikkerhed for det underskud, der ville opstå ved en omprioritering foretaget ved straksindfrielser. Klageren tilvejebragte ikke sikkerheden. Det bestrides, at omprioriteringens manglende gennemførelse skyldes fejl eller langsommelig sagsbehandling. Det er klagerens egne forhold, der begrundede, at omprioriteringen ikke blev gennemført. Det må i øvrigt antages, at der ved mødet den 2. december 1993 blev drøftet eventuel kurssikring henset til det i omprioriteringsaftalen anførte.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår ved individuel udfyldning af den aftale om omprioritering, som klageren underskrev den 2. december 1993, at klageren ikke ønskede kurssikring af det nye lån i BRFkredit, og klageren måtte indse, at risikoen for den fremtidige renteudvikling påhvilede ham. Omprioriteringen ville indebære, at klageren skulle betale et beløb, som i givet fald skulle finansieres af indklagede, og Ankenævnet kan ikke kritisere, at indklagede stillede betingelser for at yde klageren den nødvendige finansiering. Herefter, og da Ankenævnet ikke finder, at indklagede i øvrigt i forbindelse med sagen har begået fejl, som kan pådrage indklagede et ansvar over for klageren,
Klagen tages ikke til følge.