Afgørelse

Indsigelse om vildledende angivelse af vejledende afregningsbeløb i ordrebekræftelse i forbindelse køb af tegningsretter ved en kommissionshandel.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om, at angivelsen af det vejledende afregningsbeløb i ordrebekræftelsen i forbindelse med hans køb af tegningsretter ved en kommissionshandel, var vildledende.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor han har et værdipapirdepot.

Den 11. marts 2000 indgik klageren en Online aftale med banken om blandt andet tilslutning til bankens Online Investering efter bankens regler herom.

Af bankens Regler for online værdipapirhandel i Nordea – privat, der var gældende fra marts 2015 fremgik blandt andet:

”…
2 Vilkår for online værdipapirhandel
Disse regler er gældende, når du handler værdipapirer online via Online Investering eller Nordea Investor som er bankens elektroniske handelsplatforme.

Når du handler Værdipapirer via Nordeas elektroniske handelsplatforme gælder følgende regler i øvrigt:

De seneste versioner af reglerne kan du til enhver tid finde på nordea.dk/mifid.
…”

Af Værdipapirhandel i Nordea – Detailkunder, der var gældende fra 1. oktober 2013, fremgik blandt andet:

”…
Børshandel
…

Ved børshandel skal handlen limiteres, dvs. at kunden skal angive en limiteringskurs og en periode, hvori limiteringskursen skal gælde. ... Handlen afregnes til den kurs, kunden selv har fastsat, når en handelsmodpart accepterer kundens ordre.

…

Strakshandel
Vælges strakshandel, skal kunden give udtrykkeligt samtykke hertil, inden banken må udføre ordren.

…
Ved strakshandel handler kunden mod bankens handelsbeholdning til kurser, der afspejler gældende markedsvilkår.

…
Hvis banken ikke kan tilbyde en strakshandel, kan ordren tages i kommission. Ordren ekspederes da efter bankens valg som en børshandel, en strakshandel eller en gennemsnitshandel.

…

Kommissionshandel
Har kunden ikke mulighed for at handle en obligation, aktie eller investeringsforeningsandel, der er noteret på OMX København, som strakshandel eller gennemsnitshandel, og ønsker kunden ikke at handle som børshandel, kan ordren handles som en kommissionshandel.
…
Når en ordre tages i kommission, kan den handles som en børshandel, en strakshandel, en gennemsnitshandel eller en handel via en værdipapirhandler efter bankens bedste skøn.

…
Når en ordre, der er taget i kommission, afregnes som en strakshandel, afspejler kursen gældende markedsvilkår.

…”

Den 12. august 2015 ønskede klageren via Online Investering at købe 500.000 stk. tegningsretter i Stylepit A/S.

Klageren har oplyst, at han ønskede at lægge ordren som en limiteret børshandel, hvilket systemet imidlertid afviste. Han afgav derfor i stedet en ordre om kommissionshandel. Muligheden for en strakshandel var heller ikke til stede, men han var ikke interesseret i en sådan. Banken har oplyst, at det fremgår af bankens systemer, at klageren har anmodet om en strakshandel, som banken ikke har kunnet tilbyde. Som alternativ blev klageren tilbudt børshandel og kommissionshandel, hvorefter klageren valgte at anlægge sin ordre som kommissionsordre.

Klageren godkendte kl. 9.44 følgende ordrebekræftelse:

”Ja, jeg vil købe 500.000 stk. STYLEPIT A/S T-ret, fondskode DK0060649226,

Jeg er bekendt med, at banken tager ordren i kommission, hvilket betyder, at ordren kan blive afregnet til strakspris eller handlet via børsen.

Afregningsbeløbet hæves på DKK [kontonr.], og værdipapirerne lægges ind i [depotnr.]. Værdipapirerne navnenoteres.

Vejledende afregningsbeløb excl. handelsomkostninger: ca. 5.500 DKK.

Ordren varetages af Nordea.

Jeg har valgt ikke at få tilsendt handelsbekræftelse med posten.”

Banken har oplyst, at det vejledende afregningsbeløb, som banken oplyser ved anlæg af kommissionsordrer, beregnes på baggrund af den kurs, det pågældende værdipapir senest er handlet til, inden kommissionsordren er anlagt.

Ved nota af 12. august 2015 afregnede banken klagerens køb af tegningsretterne samme dag kl. 9.52 til kurs 0,02, svarende til en kursværdi på 10.000 kr. Ifølge notaen var den aktuelle kurs på handelstidspunktet på 0,012 (bud)/0,020 (udbud).

Klageren gjorde indsigelse imod handlen og anmodede banken om at betale 4.500 kr., svarende til forskellen mellem kursværdien til kurs 0,011 (5.500 kr.) og kursværdien til kurs 0,02 (10.000 kr.), hvilket banken afviste.

Banken har fremlagt en oversigt over gennemførte handler med Stylepit A/S tegningsretter den 12. august 2015. Heraf fremgår bl.a. fire handler kl. 9.23 til kurs 0,011. I umiddelbar forlængelse af klagerens køb kl. 9.52 til kurs 0,02 blev der gennemført to yderligere handler til samme kurs. Efterfølgende blev der henholdsvis kl. 10.32 og kl. 10.34 gennemført to handler til kurs 0,019. De følgende seks handler blev gennemført til kurs 0,014. Resten af dagen blev der gennemført i alt 33 handler, heraf én handel kl. 11.07 til kurs 0,02 og resten til en kurs i intervallet 0,014 - 0,019.

Parternes påstande

Den 23. december 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale 4.500 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende vedrørende formuleringen af ordrebekræftelsen.

Han ville have gennemført handlen som en børshandel, hvis det havde været muligt. På ordretidspunktet var kommissionshandel imidlertid den eneste mulighed. Han var fortrolig med handelssystemet, som han havde anvendt i mange år.

Kommissionshandlen kunne gennemføres til strakspris eller ved børshandel. Ved godkendelsen af ordrebekræftelsen var det hans klare opfattelse, at banken ville lægge en budpris ind på 0,011 kr. pr. tegningsret, hvilket stemte med den aktuelle budkurs på ordretidspunktet og det af banken anførte vejledende afregningsbeløb. Hvis banken havde til hensigt at afregne til strakspris burde det vejledende afregningsbeløb have været 10.000 kr. Han godkendte således ordrebekræftelsen i tillid til, at ordren ville blive forsøgt gennemført som en børshandel med et bud på 0,011, svarende til den aktuelle budkurs.

Banken burde i hvert fald have anført et vejledende afregningsbeløb for begge scenarier i ordrebekræftelsen.

Han ville under ingen omstændigheder have valgt at købe tegningsretterne til kurs 0,02. Hvis banken i ordrebekræftelsen havde anført et vejledende afregningsbeløb på 10.000 kr., svarende til den aktuelle udbudspris, ville han således ikke have godkendt ordrebekræftelsen.

Som anført af banken indeholdt ordrebekræftelsen ikke oplysninger om, at kommissionshandlen ville være limiteret. Den indeholdt imidlertid heller ikke oplysning om, at handlen ikke ville være limiteret. På baggrund af det vejledende afregningsbeløb måtte han berettiget forvente, at banken ville forsøge at købe til budprisen på 0,011 og dermed limitere ordren på hans vegne.

Det er uforståeligt, at banken blot gennemførte handlen til udbudsprisen, når ordrebekræftelsen helt tydeligt indikerede, at der ville blive forsøgt købt til budprisen.

Banken bør bære risikoen for, at ordrebekræftelsen ved kommissionshandel er fyldestgørende, så der ikke stilles noget i udsigt, som ikke holder.

Nordea Bankhar anført, at den loyalt har udført klagerens kommissionsordre, og at den ikke har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse hermed.

Det er en betingelse for at opnå adgang til bankens online handelsplatform, at kunden har accepteret bankens gældende vilkår for værdipapirhandel.

Klagerens kommissionsordre blev effektueret af banken som en børshandel. Det er ikke muligt at limitere en kommissionsordre, selvom den handles via børsen. Limitering kan kun ske ved kundens valg af børshandel.

Der er intet i bankens vilkår eller øvrige oplysninger til klager, som har givet klageren anledning til at tro, at kommissionshandlen ville være limiteret. Det fremgår tværtimod tydeligt af reglerne for online værdipapirhandel, at man skal vælge børshandel, hvis man ønsker at limitere sin handel.

Det er ikke muligt at vælge kommissionshandel direkte som handelsform i Online Investering. I tilfælde, hvor en kunde ønsker en strakshandel eller en gennemsnitshandel, som banken ikke kan tilbyde, vil kunden blive tilbudt kommissionshandel. Klageren anmodede om en strakshandel, som banken ikke kunne tilbyde. Som alternativ blev klageren tilbudt børshandel og kommissionshandel, hvorefter klageren valgte at anlægge sin ordre som kommissionsordre. Klageren blev således oplyst om muligheden for at vælge børshandel før han valgte kommissionshandel.

Det af klageren anførte om, at han ikke havde andre muligheder end at indlægge ordren som en kommissionshandel, bestrides. Banken har ikke registreret systemmæssige uregelmæssigheder den pågældende handelsdag.

Klageren kunne eventuelt have kontaktet banken for at indlægge en limiteret børshandel.

Det er ikke unormalt, at der procentvis sker store udsving i værdien på papirer med lav kurs. Forskellen på laveste og højeste kurs på Stylepit tegningsretter på handelsdagen den 12. august 2015 var på kun 0,009 kurspoint, hvilket imidlertid svarede til en procentvis stigning på 81,8 %.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren, der var kunde i Nordea Bank og tilsluttet bankens handelsplatform Online Investering, afgav den 12. august 2015 kl. 9.44 ordre om køb af 500.000 stk. tegningsretter i Stylepit A/S.

Ifølge ordrebekræftelsen, som klageren godkendte, tog banken ordren i kommission, ”hvilket betyder, at ordren kan blive afregnet til strakspris eller handlet via børsen”. Endvidere fremgik et vejledende afregningsbeløb på 5.500 kr. eksklusive omkostninger. Beløbet var beregnet på baggrund af kurs 0,011, som tegningsretterne senest var blevet handlet til.

Handelen blev gennemført den 12. august 2015 kl. 9.52 til kurs 0,20, svarende til et afregningsbeløb på 10.000 kr. eksklusive omkostninger. Ifølge notaen for handlen var den aktuelle kurs på handelstidspunktet på 0,012 (bud)/0,020 (udbud).

Banken har oplyst, at det er ikke muligt at limitere en kommissionsordre, selvom den handles via børsen.

Ankenævnet finder, at klageren accepterede, at købet ikke skete til en forud aftalt kurs. Ankenævnet finder endvidere ikke, at klageren berettiget kunne forvente, at købet ville blive afregnet til den senest handlede kurs på 0,011, svarende til en kursværdi på 5.500 kr.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte afregningskursen på 0,02, der svarede til den aktuelle udbudskurs, eller for at pålægge banken at betale klageren noget beløb i forbindelse handlerne.

Det må lægges til grund, at salget er gennemført i overensstemmelse med bankens regler for værdipapirhandel.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg og Lani Bannach – udtaler herefter:

Vi finder dog anledning til at bemærke, at banken i en situation som den foreliggende, hvor banken vælger at oplyse et vejledende afregningsbeløb i ordrebekræftelsen, burde have oplyst, at det anførte vejledende afregningsbeløb på ca. 5.500 kr., var beregnet på baggrund af den senest handlede kurs, og at ordren ville blive afregnet til den aktuelle udbudskurs på handelstidspunktet, som kunne afvige væsentligt herfra.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.