Forhøjelse af rente på studielån.
| Sagsnummer: | 190/1990 |
| Dato: | 16-11-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Forhøjelse af rente på studielån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved skrivelse af 17. november 1989 meddelte indklagedes København afdeling klageren, at klagerens engagement med indklagede opsagdes til fuld og endelig indfrielse pr. 31. december 1989. Klagerens engagement med indklagede omfattede bl.a. en erhvervskassekredit, et gældsbrev samt et statsgaranteret studielån. I samme skrivelse meddeltes, at debetrenten på de tre lånekonti var sat op med 3% p.a. med øjeblikkelig virkning.
Efter at have korresponderet med indklagede har klageren ved klageskema af 21. maj 1990 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale for meget betalt rente.
Efter at have forelagt sagen for indklagede afviste Ankenævnets sekretariat ved skrivelse af 11. juni 1990 klagen for så vidt angik erhvervskreditten og gældsbrevet med henvisning til, at klagen vedrørende disse forhold på grund af dens erhvervsmæssige karakter faldt udenfor Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.
Klageren meddelte herefter, at han accepterede afvisningen vedrørende erhvervskassekreditten, hvorimod han ønskede sekretariatets afvisning med hensyn til gældsbrevet indbragt for Ankenævnet.
Indklagede har under sagen nedlagt påstand om frifindelse.
Det fremgår af sagen, at det omhandlede gældsbrev er oprettet den 19. juni 1989. Lånebeløbet udgjorde 94.703,04 kr. og var et fra Jyske Bank overført omlægningslån. For så vidt angår det statsgaranterede studielån fremgår det af en aftale om tilbagebetaling af dette lån, at gældens størrelse var i alt 250.611,77 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.500 kr. første gang 1. januar 1989. Afviklingsaftalen er af 8. december 1988.
Klageren har om gældsbrevet oplyst, at dette afløste en privat kassekredit oprindelig optaget i Jyske Bank, medens indklagede har oplyst, at gældsbrevet er medgået til køb af 5 erhvervslejligheder til udlejning samt istandsættelse heraf.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at også gældsbrevet er af privat karakter, hvilket støttes af, at kontoen blev omlagt til et fast lån i forbindelse med renteafgiftsloven. Dette taler for, at der er tale om et privat forbrugslån, idet erhvervslån ikke omfattedes af renteafgiftsloven. For så vidt angår indklagedes oplysninger om baggrunden for forhøjelsen af renten med 3% p.a. har klageren imødegået indklagedes fremstilling af sagen. Med hensyn til indklagedes vilkårlige renteforhøjelse på det statsgaranterede studielån strider denne mod god pengeinstitutskik, idet klageren ikke har været i restance vedrørende dette lån. Hertil kommer, at lånet er risikofrit for indklagede, ligesom den varslede forhøjelse af renten i sidste ende vil kunne belaste det offentliges forpligtelser, såfremt klageren måtte misligholde afviklingsaftalen.
Indklagede har anført, at indklagedes medarbejder, som har behandlet overførslen af omlægningslånet fra Jyske Bank er samme person, som i sin tid etablerede den pågældende kredit i Jyske Bank, hvor låneformålet var istandsættelse af nogle af klageren tilhørende udlejningslejligheder. For så vidt angår baggrunden for opsigelsen af engagementet samt forhøjelsen af den årlige rente har indklagede anført, at klageren har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med lånenes etablering samt urigtige oplysninger om restancer på kreditforeningslån samt et byggeregnskab. Indklagede har anerkendt, at studielånet er et privat engagement uden risiko samt anerkendt det rimelige i at undlade en renteforhøjelse på studielånet og i stedet forøge renten yderligere på det øvrige engagement, hvilket dog ville være uden betydning for klageren. Når studielånet ikke har været i restance, skyldes det, at indklagede har undladt at tilbageføre ydelserne til klagerens kassekredit, der var i overtræk. Indklagede har endelig henvist til indklagedes almindelige forretningsbetingelser, hvorefter indklagede til enhver tid fastsætter de betingelser og satser, der gælder vedrørende renter m.v.
Ankenævnets bemærkninger:
Det tiltrædes, at klagen for så vidt angår gældsbrevet er afvist af sekretariatet i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2 stk. 2 og 3, idet klagen vedrørende dette lån er af erhvervsmæssig karakter.
For så vidt angår studielånet har indklagede tiltrådt, at det ville være rimeligt ikke at forhøje renten på dette, og idet der ikke kan tages hensyn til, hvorvidt renten på det øvrige erhvervsmæssige engagement eventuelt kunne være forhøjet yderligere, findes klagen, så vidt den foreligger til påkendelse i realiteten, at burde tages til følge.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende gældsbrevet af 19. juni 1989. Indklagede bør inden 4 uger med virkning fra 17. november 1989 nedsætte renten med 3% p.a. på klagerens studielån hos indklagede. Klagegebyret tilbagebetales klageren.