Hævninger på 30.000 kr., 27.000 kr. og 30.000 kr. foretaget i løbet af 3 dage.
| Sagsnummer: | 163 /1996 |
| Dato: | 16-09-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Bog - frigørende udbetaling
|
| Ledetekst: | Hævninger på 30.000 kr., 27.000 kr. og 30.000 kr. foretaget i løbet af 3 dage. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren i denne sag er boet efter en kontohaver hos indklagede. Kontohaveren døde den 31. juli 1994.
Ved afskrivning i afdødes sparekassebog, der førtes i indklagedes Nygade afdeling, Nakskov, udbetalte indklagedes Birkevænget afdeling, Nakskov, den 2., 3. og 4. august 1994 henholdsvis 30.000 kr., 27.000 kr. og 30.000 kr., mod kvittering på udbetalingsbilag fra den person, der foreviste sparekassebogen.
Indklagede har anført, at kontohaverens navn blev oplyst ved udbetalingerne. Til kontrol heraf blev der foretaget afstempling af navnet på udbetalingsbilagene.
Skifteretten i Nakskov indgav politianmeldelse om forholdet, hvilket førte til, at der den 2. maj 1995 blev afsagt straffedom over en person, som erkendte at have foretaget de to hævninger à 30.000 kr. den 2. og 4. august 1994. Af domfældtes forklaring i retten fremgår bl.a., at han først forgæves forsøgte at hæve 100.000 kr., hvorpå han ved henvendelse til en anden afdeling fik udbetalt 30.000 kr. to gange. Han havde fået sparekassebogen udleveret af en anden person og kendte ikke noget til hævningen af de 27.000 kr. Ved begge hævninger på 30.000 kr. underskrev han hævebilaget med sit eget navn. Af retsbogsudskriften fremgår i øvrigt bl.a.:
"Sigtede blev imidlertid afvist i Sparekassen, uden at han idag kan huske hvorfor. Det var i det hele taget en tåbelig ting at gøre, for alle i Sparekassen kendte sigtede.
...
Sigtede tilføjer vedrørende forhold 2, at han også kendte sparekassedamen i den afdeling, hvor han hævede de 30.000 kr.
...
På forsvarerens forespørgsel tilføjede sigtede, at han var spirituspåvirket, begge gange han hævede på sparekassebogen. Han havde formentlig drukket 20 - 30 pilsnere.
...
Sigtede forklarede om sine personlige forhold, at han for tiden er arbejdsløs og modtager bistandshjælp. Han er ikke i A-kasse. Han er uddannet, men kan ikke arbejde indenfor sit fag, fordi han er alkoholiker. Pengene fra forholdet er også drukket op. Han er ugift og enlig. Han bor til leje."
Domfældte erkendte et erstatningsansvar over for dødsboet på 60.000 kr. med tillæg af rente fra den 9. februar 1995. Boet har oplyst, at domfældte har afgivet insolvenserklæring over for fogedretten i Nakskov, hvorfor kravet må anses for uerholdeligt. Fra afdødes familieforsikring er der indgået 15.000 kr. i forsikringsudbetaling.
Af afdødes sparekassebog fremgår bl.a.:
"Beløb, der indestår på sparekassebog, udbetales til enhver, der møder med bogen og opgiver det navn, eventuelt tillige det mærke, hvorpå kontoen lyder. Dersom særlige omstændigheder opfordrer hertil, skal der afkræves den mødende bevis for retten til at hæve på bogen."
Boet har den 22. april 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 72.000 kr. med tillæg af rente fra den 4. august 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at der enten umiddelbart før eller umiddelbart efter dødsfaldet blev begået indbrud i afdødes lejlighed, i hvilken forbindelse bogen blev stjålet. Indklagede burde, således som det rent faktisk skete i indklagedes Nygade afdeling, have afkrævet den mødende bevis for hans ret til at hæve på kontoen. Det burde have skærpet indklagedes opmærksomhed, at der blev hævet store beløb inden for et kort tidsrum og af en anden person end kontohaveren. For så vidt angår de to hævninger à 30.000 kr., var den mødende kraftigt beruset. Den pågældendes første henvendelse til indklagede burde have givet anledning til spærring af kontoen, hvorved de uberettigede hævninger kunne have været forhindret.
Indklagede har anført, at man først blev bekendt med kontohavers død den 8. august 1994. Bogen, der ikke var forsynet med mærke, blev forevist ved hver udbetaling, ligesom kontohavers navn blev oplyst. Det bestrides, at der forelå særlige omstændigheder, hvorfor den mødende ikke blev afkrævet bevis for retten til at hæve på bogen. Den mødende forekom ikke beruset, ligesom påklædning og opførsel virkede normal. Der var ikke begrænsninger i udbetalingsvilkårene for kontoen, hvorfor der ikke var noget påfaldende i, at der blev hævet på bogen tre dage i træk. Det er ikke almindeligt, at der foretages granskning af datoer for tidligere ekspeditioner. Mødende var ikke kendt af indklagede. En medarbejder havde set domfældte i byens gader, men var ikke bekendt med hans identitet. Det skønnedes ikke nødvendigt at spærre kontoen på baggrund af domfældtes henvendelse i Nygade afdelingen den 2. august 1994. Domfældte ønskede at hæve 100.000 kr. og foreviste en fuldmagt. Medarbejderen tilbød at udstede en krydset check til kontohaveren, hvilket domfældte ikke ønskede. Medarbejkomme, hvortil domfældte svarede, at det kunne kontohaveren da godt, hvorefter han gik.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger efter det foreliggende - og i øvrigt som ubestridt - til grund, at den mødende ved alle tre hævninger oplyste kontohaverens navn, jf. herved gældsbrevslovens § 33, stk. 2, 1. pkt., men finder dog anledning til at bemærke, at indklagedes egen afstempling af udbetalingsbilaget med navnet ikke i sig selv udgør tilstrækkeligt bevis herfor.
Der findes ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med domfældtes henvendelse i Nygade afdelingen den 2. august 1984 burde have spærret kontoen.
Der var ved alle tre hævninger tale om store beløb. Hævningerne blev foretaget i en anden afdeling end den kontoførende, og det fremgik umiddelbart af de udbetalingsbilag, der blev underskrevet af den mødende, at denne ikke selv var kontohaver. Allerede disse omstændigheder taler i ikke ringe grad for, at den ekspederende medarbejder burde have afkrævet den mødende bevis for hans ret til at hæve på kontoen, jf. gældsbrevslovens § 33, stk. 2, 2. pkt. Ankenævnet finder dog ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der ved den første udbetaling er udvist en sådan uagtsomhed, at indklagede ikke er frigjort ved udbetalingen.
Ved de efterfølgende udbetalinger i samme afdeling burde den ekspederende medarbejder, hvis opmærksomhed burde have været skærpet som følge af de foran nævnte omstændigheder, tillige have konstateret, at der den foregående dag, henholdsvis de to foregående dage, var hævet et beløb af nogenlunde samme størrelse. På denne baggrund burde medarbejderen have afkrævet den mødende bevis for hans ret til at hæve på kontoen. Ankenævnet finder herefter, at indklagede ikke er frigjort ved udbetalingerne den 3. og 4. august 1994 på henholdsvis 27.000 kr. og 30.000 kr. Klagerens påstand tages således til følge med 57.000 kr., hvilket beløb findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger til klageren betale 57.000 kr. med tillæg af rente svarende til renten på afdødes konto fra den 4. august 1994 til den 21. april 1996 og med rente efter renteloven fra den 22. april 1996. Klagegebyret tilbagebetales klageren.