Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendt hævning i hæveautomat. Bortkommet kort.

Sagsnummer:	12 /2018
Dato:	18-10-2018
Ankenævn:	Eva Hammerum, Michael Reved, Karin Sønderbæk, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:	Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:	Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendt hævning i hæveautomat. Bortkommet kort.
Indklagede:	Nordea
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for en ikke-vedkendt hævning på 14.000 kr. med klagerens betalingskort i hæveautomat.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Danmark, hvor han har et betalingskort.

Den 7. december 2017 blev klagerens kort anvendt/søgt anvendt til følgende transaktioner:

Klokkeslet	Forretningsnavn	Beløb, kr.	Præsentation	Afvist
09:48	Hæveautomat, Nordea	100	Chip og pin
12:37	Forretning F1	2	Kontaktløs
16:17	Forretning F2	39	Kontaktløs
16:26	Hæveautomat, Nordea	15.000	Chip og pin	Afvist, da beløbsgrænse var overskredet
16:32	Hæveautomat, Nordea	-	Chip og pin	Søgt på saldo
16:33	Hæveautomat, Nordea	15.000	Chip og pin	Afvist, da beløbsgrænse var overskredet
16:34	Hæveautomat, Nordea	14.000	Chip og pin	Ikke vedkendt
16:37	Hæveautomat, anden bank	2.000	Chip og pin	Afvist, da beløbsgrænse var overskredet

Banken har oplyst, at korrekt pinkode blev anvendt i første forsøg ved de afviste transaktioner og den ikke vedkendte transaktion.

Den 8. december 2017 indgav klageren en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring til banken, idet klageren gjorde indsigelse mod hævningen på 14.000 kr. og anførte:

”Hvornår opdagede du, at kortet var mistet? 7/12-2017 ca. kl. 21.30 …

Jeg kunne ikke finde min pung og ringede derfor til nordea/politi for at spærre/afmelde mit kort. Medarbejderen fra nordea spurgte mig om det var mig der havde hævet 14000 kroner på min konto, hvilket det ikke var og derfor denne indsigelse.”

Af blanketten fremgik, at klageren spærrede kortet telefonisk den 7. december 2017 kl. 21.30, at han opbevarede kortet i en pung i sin baglomme, at han huskede koden udenad og ikke havde den nedskrevet, at andre ikke havde haft adgang til kort og pinkode, og at han havde indgivet anmeldelse til politiet.

I sagen er fremlagt et overførselsbilag, hvoraf fremgår, at klageren den 6. december 2017 fik overført et beløb på 10.000 kr. fra F1.

Banken har oplyst, at hævningerne den 7. december 2017 kl. 09:48 og kl. 16.34 skete fra den samme hæveautomat, og at banken er i besiddelse af videoovervågning af hævningen kl. 16.34, men at det ikke har været muligt for banken at identificere personen på videoen.

Parternes påstande

Den 8. januar 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale hævningen, som han ikke kan vedkende sig.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om principalt afvisning subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hans kort er blevet misbrugt. Banken meddelte, at det ikke var sandsynligt, at der var sket et misbrug, og at han skulle bevise, hvem der havde hævet beløbet. Det er umuligt for ham at bevise dette. Det eneste, han kan foreslå, at banken fremviser billeder fra videoovervågningen. Han ønsker den skyldige fundet og dømt.

Overførslen af de 10.000 kr. fra F1 er ikke relevant. Han havde vundet beløbet på odds. F1 havde ikke beløbet i kontanter, hvorfor F1 til alt uheld overførte beløbet.

Det er ubehageligt, at banken beskylder ham for at begå noget kriminelt. Han ønsker ikke længere at være kunde hos banken.

Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for i Ankenævnet, men som i givet fald bør finde sted ved domstolene. Sagen bør afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter, da der foreligger usikkerhed om de fremkomne faktiske oplysninger.

Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det er uvist under hvilke omstændigheder, kortet skulle være blevet stjålet og pinkoden afluret. Klageren har oplyst, at han alene havde kendskab til koden, og at koden ikke har været skrevet ned. En tredjemand kan derfor alene være kommet i besiddelse af koden ved afluring. Klageren anvendte sidst kortet med kode kl. 9.48. Dette var således det seneste tidspunkt, hvor tredjemand kunne have haft mulighed for at aflure koden. Den ikke vedkendte transaktion fandt først sted ca. 6½ time senere. Det har formodningen imod sig, at en person aflurede klagerens kode senest kl. 9.48, derefter fulgte klageren først 6,2 km fra hæveautomaten til F1, derefter 5,9 km fra F1 til F2 for derefter i perioden fra kl. 16.17 til kl. 16.26 at stjæle kortet og dernæst uberettiget hæve på kortet.

Banken er i besiddelse af videoovervågning af hævningen. Videoen viser en hætteklædt person, som det er ikke muligt for banken at identificere. Banken har ikke mulighed for ifølge persondatalovens regler at lade klageren gennemse videoovervågningen. Selvom det kunne konstateres, at det ikke var klageren på videoen, ændrer det ikke på bankens opfattelse af, at det ikke kan bevises, at hævningen ikke er foretaget efter aftale med klageren.

Nets har bekræftet, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Den omtvistede transaktion blev gennemført ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode.

Det er ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de ikke vedkendte transaktioner skyldtes tredjemands misbrug.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at den ikke vedkendte transaktion er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1 (nu lov om betalinger § 98). Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf.  § 59 (nu lov om betalinger § 93).

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at den ikke vedkendte transaktion blev foretaget ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode i første forsøg.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionen er foretaget med klagerens samtykke.

Under hensyn til de foreliggende omstændigheder finder Ankenævnet, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.

Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.