Boligsparekontrakt i bindingsperioden, overførsel, modregning.
| Sagsnummer: | 221 /1992 |
| Dato: | 18-11-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Modregning - boligsparekontrakt
Overførsel - øvrige spørgsmål Boligsparekontrakt - modregning |
| Ledetekst: | Boligsparekontrakt i bindingsperioden, overførsel, modregning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 20. marts 1989 oprettede klageren en boligsparekontrakt hos Den Danske Bank. Kontrakten er senere overflyttet til indklagede.
I efteråret 1991 anmodede klageren igennem Unibank om, at boligsparekontrakten overførtes til Unibank. Ifølge en skrivelse af 22. oktober 1991 fra Unibank til klageren så Unibank sig efter aftale med indklagede ikke i stand til at overføre boligopsparingen. Klageren protesterede her imod og i en skrivelse af 27. november 1991 til klageren oplyste Unibank, at det var indklagede, som ikke ønskede at overføre ordningen. Klageren opfordredes til i stedet at rette henvendelse til indklagede.
Ved skrivelse af 6. januar 1992 oplyste indklagede som svar på en skrivelse af 12. december 1991 fra klageren, at man ikke havde modtaget nogen henvendelse fra Unibank om overførsel af kontoen. Klageren blev samtidig gjort opmærksom på, at indklagede forbeholdt sig modregningsret for et tilgodehavende hos klageren, og indklagede meddelte, at boligsparekontrakten var spærret og ville blive opgjort, når den havde løbet i 3 år.
Klageren lejede pr. 1. februar 1992 en lejlighed og betalte i denne forbindelse 12.494 kr. i indskud. Indklagede har afvist at udbetale beløb fra boligsparekontrakten i denne forbindelse.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale 12.494 kr. fra boligsparekontrakten.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det med indklagede er aftalt månedligt at overføre 200 kr. fra hans lønkonto til boligsparekontrakten. Det må således bero på indklagedes forhold, at boligsparekontraktens minimumsbetaling ikke er opfyldt. Klageren finder, at indklagedes modregning er uberettiget, idet der ikke kan modregnes i beløbet de første 3 måneder efter bindingsperiodens udløb.
Indklagede har anført, at der ikke med klageren har været indgået aftale om automatisk overførsel af 200 kr. månedligt til boligsparekontrakten. Hertil kommer, at en overførsel af dette beløb ville forudsætte, at der var dækning for beløbet på lønkontoen. Det forekommer endvidere mærkeligt, at klageren først nu gør indsigelse vedrørende en sådan manglende overførsel. Da kontoen har været uopfyldt, idet der fra den 27. februar 1991 til bindingsperiodens udløb den 31. marts 1992 ikke er indbetalt på kontoen - bortset fra renter - har indklagede været berettiget til som sket ved bindingsperiodens udløb at foretage modregning med boligsparekontraktens indestående i forfalden gæld til indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Indeståendet på en boligsparekonto kan i et tidsrum af 3 år regnet fra den første indbetaling ikke gøres til genstand for udlæg, udpantning eller arrest, jfr. § 7, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 145 af 20. marts 1987 om boligsparekontrakter, og dette gælder, selv om kravet om en årlig mindsteindbetaling på 1.200 kr. ikke er opfyldt, og kontrakten derfor anses for bortfaldet. Det følger heraf, at et pengeinstitut ikke i bindingsperioden kan foretage modregning i indeståendet på en boligsparekonto, selv om kontrakten er misligholdt. Ankenævnet finder, at dette tillige må indebære, at et pengeinstitut ikke kan afvise at overføre kontoen til et andet pengeinstitut med den begrundelse, at man har en fordring mod kontohaveren, for hvilken man har til hensigt at foretage modregning ved bindingsperiodens udløb, idet dette reelt har karakter af anteciperet modregning.
I den foreliggende sag må det lægges til grund, at indklagede i efteråret 1991 og senest ved skrivelse af 6. januar 1992 har afvist at efterkomme klagerens anmodning om overførsel af indeståendet på hans boligsparekonto til et andet pengeinstitut. Da bindingsperioden først udløb den 31. marts 1992, var dette efter det anførte uberettiget. Som konsekvens heraf må indklagede være forpligtet til at udbetale kontoens indestående til klageren, idet indklagede under disse omstændigheder ikke kan støtte ret på den modregning, der er foretaget efter bindingsperiodens udløb.
Som følge heraf