Krav om godtgørelse i forbindelse med politifremstilling i fo-gedretten. Krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
| Sagsnummer: | 405/2003 |
| Dato: | 26-02-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Emtoft, Rut Jørgensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Tavshedspligt - øvrige spørgsmål
Inkasso - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om godtgørelse i forbindelse med politifremstilling i fo-gedretten. Krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om godtgørelse i forbindelse med, at klageren blev politifremstillet i fogedretten, og klagerens krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Sagens omstændigheder.
Den 15. september 2001 underskrev klageren et frivilligt forlig med indklagede om afvikling af en gæld på 19.247,94 kr.
Ved skrivelse af 14. februar 2002 rykkede indklagede klageren for inddækning af et overtræk på 3.532,70 kr. på klagerens grundkonto, hvorfra der blev overført ydelser til afvikling af gælden i henhold til det frivillige forlig.
Ved skrivelse af 1. marts 2002 rykkede indklagede klageren for inddækning af et overtræk på nu 4.532 kr. på grundkontoen.
Ved skrivelse af 15. april 2002 rettede indklagede henvendelse til klageren om overtrækket på grundkontoen og om afvikling af gælden i henhold til forliget, som var misligholdt på grund af manglende dækning på grundkontoen. Af skrivelsen fremgår:
"Med henvisning til mit brev af 1. marts 2002, skal jeg herved igen anmode dig om at kontakte mig snarest og inden den 22. april 2002.
Har vi ikke inden ovennævnte periodes udløb indgået en aftale om en afvikling af gælden eller det videre forløb - vil sagen uden yderligere varsel bliver overdraget til fogedretten i Lyngby."
Da klageren ikke henvendte sig, indgav indklagede i maj 2002 begæring om udlæg til fogedretten i Lyngby.
Den 31. juli 2002 udeblev klageren fra et berammet møde i fogedretten. På baggrund af udeblivelsen begærede indklagede klageren politifremstillet.
Ved skrivelse af 3. september 2002 fik indklagede meddelelse om, at der af fogedretten var afsagt kendelse om politifremstilling af klageren.
Den 1. november 2002 inddækkede klageren overtrækket på grundkontoen og genoptog afviklingen af gælden i henhold til det frivillige forlig.
Indklagede har oplyst, at man herefter mundtligt tilbagekaldte sagen i fogedretten og anmodede om returnering af sagen.
Klageren har oplyst, at hun om morgenen den 29. januar 2003 blev politifremstillet i fogedretten i Lyngby. Hun meddelte fogedretten, at hun havde indgået en afviklingsaftale med indklagede. Fogedretten henviste hende til at rette henvendelse til indklagede, hvilket hun gjorde ved indklagedes åbningstid samme dag. Indklagede har oplyst, at man hverken blev indkaldt til eller var vidende om politifremstillingen. Efterfølgende blev sagen modtaget retur fra fogedretten. Det fremgik ikke af sagens akter, at klageren var blevet politifremstillet.
Indklagede fremsendte en redegørelse for forløbet til klageren og undskyldte den ulempe, som sagen havde forvoldt.
Ved skrivelse af 27. februar 2003 bevilgede indklagede efter anmodning fra klageren et overtræk på grundkontoen på 1.400 kr. til den 31. marts 2003.
Klageren oplyste, at hun pr. den 3. marts 2003 fik arbejde på virksomheden A, og at hun på den baggrund var i stand til at inddække overtrækket. Klageren fremviste en ikke-underskrevet skrivelse af 3. marts 2003, hvoraf det fremgår, at A efter afslutningen af afdelingslederens ferie den 11. marts 2003 ville udfærdige en ansættelseskontrakt til klageren.
Indklagede har anført, at det blev forsøgt at kontakte A med henblik på at få bekræftet klagerens ansættelse. Det lykkedes dog ikke ud fra klagerens oplysninger at finde frem til A. Klageren har anført, at hun som følge af en henvendelse fra indklagede til A mistede jobbet.
Parternes påstande.
Den 5. november 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en godtgørelse som følge af politifremstillingen og en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af henvendelsen til A.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede som følge af politifremstillingen, som beroede på en fejl, bør betale en godtgørelse for svie og smerte.
Hun blev hentet af uniformeret politi om morgenen, hvor alle kunne se det. Oplevelsen var en så stor belastning, at hun i længere tid ikke turde gå på gaden.
Indklagede ringede til A for at få oplyst, hvornår der gik penge ind. Da hun herefter mødte på arbejde, blev hun afvist med den begrundelse, at man ikke ville blandes ind i hendes private problemer. Indklagede var således årsag til, at hun mistede jobbet. Indklagede bør derfor betale en erstatning svarende til to måneders løn på ca. 12 - 16.000 kr. pr. måned.
Indklagede har anført, at der ikke er begået erstatningspådragende fejl eller forsømmelser i forhold til klageren i forbindelse med håndteringen af dennes engagement.
På baggrund af klagerens udeblivelse fra mødet i fogedretten den 31. juli 2002, var det berettiget at begære klageren politifremstillet, jf. retsplejelovens § 494, stk. 2.
I forbindelse med, at klageren i november 2002 inddækkede overtrækket på grundkontoen og genoptog afviklingen af gælden i henhold til forliget, blev sagen tilbagekaldt over for fogedretten. På trods af tilbagekaldelsen blev sagen først modtaget retur fra fogedretten efter politifremstillingen den 29. januar 2003.
Klagerens krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er udokumenteret, og kravet er ikke en adækvat følge af håndteringen af engagementet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens krav vedrørende politifremstillingen vedrører et krav om godtgørelse som følge af ikke-økonomisk skade. Da klagen således ikke angår en formueretlig tvist, falder den uden for Ankenævnets kompetence, hvorfor Ankenævnet afviser denne del af klagen.
Det kan efter det foreliggende ikke lægges til grund, at indklagede uretmæssigt rettede henvendelse til A med forespørgsel om klagerens ansættelsesforhold, eller at en sådan henvendelse i givet fald har medført et erstatningsberettiget tab for klageren. Klagerens påstand om erstatning tages derfor ikke til følge.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår det af klageren rejste krav om godtgørelse for politifremstilling i fogedretten.
Klagen vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på grund af uretmæssig henvendelse til arbejdsgiver tages ikke til følge.