Afgørelse

Krav om kompensation for omkostninger ved bilfinansiering via en kassekredit, der henstod uden afvikling.

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om kompensation for omkostninger ved bilfinansiering via en kassekredit, der henstod uden afvikling.

Sagens omstændigheder.

I begyndelsen af 2005 overførte klagerne, der er ægtefæller, deres engagement med pengeinstituttet P til BG Bank, nu Danske Bank.

Hos P havde klagerne et billån, der blev afviklet med en månedlig ydelse på 3.150 kr. Pr. den 3. februar 2005 var restgælden 311.569,35 kr. og rentesatsen var 6,75 % pr. år.

Overførslen fra P blev gennemført den 11. februar 2005 med valør den 3. februar 2005 via en lønkonto (nr. -579), som BG Bank oprettede til klagerne. På kontoen blev der indsat i alt 10.851,41 kr. fra P og hævet 311.569,35 kr. og 95.836,28 kr., i alt 407.405,63 kr. til P. Lønkontoen (-579) havde herefter en negativ saldo på 378.714,61 kr.

Ved kreditkontrakter af 2. marts 2005 ydede BG Bank klagerne en kredit med et maksimum på 50.000 kr. i tilknytning til lønkontoen (-579) og en kredit med et maksimum på 385.000 kr. i tilknytning til en nyoprettet budgetkonto (konto nr. -326). Kreditterne blev oprettet uden stiftelsesomkostninger. Rentesatsen var variabel 5,25 % pr. år. Til sikkerhed for kreditterne fik banken håndpant i et ejerpantebrev på 500.000 kr. med pant i klagernes faste ejendom.

Den 2. marts 2005 blev der overført 383.000 kr. fra budgetkontoen til lønkontoen. Herefter var der på budgetkontoen en negativ saldo på 383.000 kr. og på lønkontoen en positiv saldo på ca. 9.000 kr.

Om baggrunden for, at billånet hos P blev omlagt til en kredit, har banken anført, at klagerne, der flere gange årligt udskiftede deres bil, med kassekreditten fik den nødvendige fleksibilitet og opnåede, at der ikke skulle betales gebyr og stiftelsesprovi­sion ved bilskift.

Klagerne har anført, at det blev aftalt, at der månedligt skulle overføres 3.150 kr. fra lønkontoen til nedbringelse af gælden på budgetkreditten. Danske Bank har anført, at man ikke erindrer en sådan aftale.

Henholdsvis den 31. marts, 30. juni, 30. september og 3. oktober 2005 fik klagerne tilsendt en kontoudskrift for budgetkontoen, der henstod uden afvikling. Af udskriften pr. den 3. oktober 2005, hvor gælden var på ca. 395.000 kr., fremgår, at kontoen havde været i overtræk i over tre måneder, og at banken beregnede sig en forhøjet rente af overtrækket svarende til seks procentpoint. Banken beregnede sig et gebyr på 15 kr. for meddelelsen og informerede om, at et eventuelt rykkergebyr ville udgøre 100 kr.

Ifølge årsoversigten for 2005 havde klagerne bl.a. et byggelån med en restgæld på ca. 110.000 kr. Den 2. marts 2006 blev der etableret et boliglån på 140.000 kr. til indfrielse af byggelånet. Efter indfrielsen var der et overskydende provenu på 25.140,25 kr., som blev indsat på budgetkontoen. Gælden herpå blev derved nedbragt til ca. 375.000 kr.

I 2006 blev der udsendt kontoudskrifter for budgetkontoen henholdsvis den 31. marts, 30. juni, 29. september og 29. december. Omkring den 1. oktober 2006 var kreditten overtrukket med knap 7.000 kr., som blev inddækket ved en overførsel fra lønkontoen.

Den 31. oktober 2006 blev der overført 2.000 kr. fra lønkontoen til budgetkreditten og fra og med den 30. november 2006 blev der månedligt overført 3.000 kr.

Danske Bank har anført, at man pr. kulance accepterede, at godtgøre klagerne 800 kr. svarende til den merrenteudgift, som klagerne var blevet påført som følge af, at der ikke var blevet etableret automatiske overførsler fra lønkontoen til budgetkreditten fra engagementets start. Som alternativ tilbød man at nedsætte udlånsrenten på begge kreditter med 0,50 procentpoint, hvilket klagerne accepterede. Klagerne opnåede herved en rentebesparelse i 2007 og 2008 på i alt ca. 3.270 kr.

I begyndelsen af 2007 var rentesatsen på kreditterne 6,25 % pr. år.

Den 28. november 2008 blev der indsat 224.000 kr. på budgetkreditten, hvorved saldoen blev nedbragt til 98.336,87 kr. (negativ).

I årene 2005-2008 var klagernes udgift til renter på budgetkreditten henholdsvis ca. 18.000 kr., 21.000 kr., 24.000 kr. og 22.500 kr.

Ved årsskiftet 2008/2009 henvendte klagerne sig til banken, idet de var utilfredse med forløbet af kundeforholdet. Klagerne fremhævede bl.a., at de havde betalt "ekstremt høje renter" på bilfinansieringen, og at de som følge af manglende overførsler i de første 20 måneder af kredittens løbetid ikke havde fået afdraget på bilgælden som forudsat. Klagerne gjorde endvidere gældende, at der manglede 71.430,65 kr., idet banken havde overført 383.000 kr. til indfrielse af billånet hos P, hvorpå restgælden var kun 311.569,35 kr. Klagerne gjorde bl.a. også indsigelse mod overførslen den 2. marts 2006 på 25.140,25 kr. fra lønkontoen til budgetkreditten.

Ved brev af 5. januar 2009 besvarede Danske Bank klagen. Banken anførte bl.a., at klagernes nettogæld til P på overførselstidspunktet udgjorde 396.554 kr., hvoraf 383.000 kr. blev dækket via budgetkreditten. Banken fremhævede endvidere bl.a., at rentevilkårene fremgik af kontoudtogene, dagspressen og netbanken, at kreditterne var etableret med en variabel rente på 5,25 %, som efter ca. et år steg til 5,75 %. Til sammenligning var klagernes lån i P etableret med variabel rente 6,75 %. I september 2006 havde klagerne på et møde fået forklaret, at renteudgiften på en kassekredit, der henstod uden afvikling, ikke kunne sammenlignes med renteudgiften på et billån med afvikling over seks år.

Klagerne fastholdt deres indsigelser.

Den 26. januar 2009 indgav klagerne en klage over Danske Bank til Ankenævnet.

Det fremgår, at klagerne med henblik på at få frigivet ejerpantebrevet har indfriet deres restgæld til banken med forbehold om tilbagesøgning.

Klagerne har under sagen fremlagt en beregning udarbejdet af et finansieringsselskab, F.

Parternes påstande.

Klagerne har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning har påført dem betydelige unødige omkostninger.

I de fire år, hvor de var kunder i banken, indbetalte de i alt 205.480 kr. For dette beløb har de ikke modtaget nogen form for råd eller vejledning. Renter og gebyrer i perioden beløb sig til i alt 136.148,67 kr. Uden bilfinansiering steg restgælden på budgetkreditten med ca. 70.000 kr. fra ca. 29.000 kr. til 98.336,87 kr., svarende til en stigning på 69.336,87 kr.

Beløbene stemmer overens med såvel F’s, som bankens egen udregning af merudgifter ved den etablerede kredit i forhold til et billån med afvikling.

Baggrunden for etableringen af kundeforholdet var, at de ikke havde tid og ressourcer til at kontrollere deres bank, og at BG Bank kunne tilbyde en samlet pakke. Banken tilbød sparring og kommunikation, som de efterspurgte, og de indgik i samarbejdet med stor tillid til banken.

Banken fik udleveret deres aftaler med P, som skulle videreføres. Banken overtalte dem til at etablere bilfinansieringen i banken, selv om de havde yderst favorable muligheder for selv at finansiere gennem finansieringsselskabet F. Det blev aftalt, at de som hidtil skulle afdrage et fast månedligt beløb på bilfinansieringen, således at de på et tidspunkt ville have en betalt bil. De automatiske overførsler til bilfinansiering blev ikke etableret, og banken undlod at kontakte dem om den manglende afvikling og om overtræk som følge af rentetilskrivninger.

Overtrækkene blev uden forudgående kontakt til dem inddækket ved overførsler fra lønkontoen og ved låneforhøjelser. De blev således bl.a. ikke kontaktet om det overskydende lånebeløb på 25.140,25 kr., som af banken blev overført til budgetkreditten til inddækning af overtræk. De har aldrig accepteret, at deres konti skulle "køre" sådan.

De blev heller ikke kontaktet om budgetkredittens størrelse, som de ønskede ikke skulle overstige værdien af deres bil. På tidspunktet for bankskiftet havde de en bil til 354.000 kr.

I hele perioden betalte de renter af det absolutte maksimumbeløb.

Hver gang der var kontakt mellem dem og banken, var det på deres eget initiativ.

Banken behandlede dem uetisk og uprofessionelt og tænkte kun på at "tjene kassen" på kunder, der var et alt for sikkert papir.

Banken valgte bevidst at lægge forrentning af det fulde maxbeløb oven på kassekreditten uden at indbetale det aftalte faste månedlige beløb for at holde kreditten på "status quo". Gælden på kassekreditten således bare steg og steg. Bankens formål var at tjene så meget som overhovedet muligt.

Ifølge kreditkontrakten måtte gælden "ikke være større end det aktuelle maksimum". Allerede den 30. juni 2005 – tre måneder efter etableringen – oversteg kassekreditten sit maksimum, uden at banken foretog sig noget. Rentereguleringen i begyndelsen af 2007 viser, at banken var klar over fejlen. To uger før tilbuddet var rentesatsen steget med netop 0,5 % procentpoint.

Ifølge aftale med P blev de kontaktet telefonisk ved rentestigninger. Det blev aftalt, at denne ordning skulle videreføres hos BG Bank.

Der måtte ikke bruges penge fra byggekontoen til andet formål end vedrørende byggeriet.

Danske Bank har anført, at klagernes gæld til P blev samlet på de to kreditter (-579 og -326). Fordelingen af gælden på de to kreditter skete efter aftale med klagerne.

Klagerne valgte at indrette deres økonomi således, at budgetkreditten kunne bruges i forbindelse med deres hyppige bilhandler. Dette gav øget fleksibilitet og sparede klagerne for diverse omkostninger.

Engagementet var ikke betinget af, at klagerne samlede alle deres bankforretninger. Klagerne kunne til enhver tid optage lån andetsteds, hvis de ønskede dette.

Banken erindrer ikke, at klagerne ved kundeforholdets etablering anmodede om oprettelse af månedlige overførsler fra lønkontoen til budgetkreditten. Det fremgik af de kontoudtog, som klagerne fik tilsendt, at der ikke var en månedlig overførsel til nedbringelse af budgetkreditten. Dette kunne også ses i netbank. Da klagerne i efteråret 2006 henvendte sig, blev de pr. kulance stillet, som om en fast månedlig overførsel var blevet etableret fra starten af kundeforholdet.

Det bestrides, at det blev aftalt, at klagerne skulle kontaktes telefonisk ved eventuelle rentestigninger, idet banken ikke indgår sådanne aftaler. Bankens kunder oplyses om, at renteændringer annonceres i dagspressen eller pr. brev, ligesom ændringer fremgår af kontoudskrifter og eventuelle netbankoversigter. Klagerne og banken har løbende været i dialog siden etableringen af kundeforholdet.

Overførslen på 25.140,25 kr. til inddækning af overtræk på budgetkreditten skete efter udtrykkelig aftale med klagerne i forbindelse med, at de i begyndelsen af marts 2006 optog et boliglån. Overførslen på 6.900 kr. den 3. oktober 2006 skete med advis til klagerne.

Den variable rente på kreditterne har til stadighed fulgt den generelle renteudvikling i banken.

Klagernes opgørelser af renter og gebyrer bestrides. Klagerne har alene betalt de renter og gebyrer, der fremgår af årsoversigterne.

Banken har ikke påført klagerne noget tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at der ikke er godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Danske Bank har handlet ansvarspådragende over for klagerne. Som følge heraf er banken ikke forpligtet til at betale noget beløb til klagerne.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.