Bog, frigørende udbetaling. Samkøring af afdelingers systemer.
| Sagsnummer: | 336/1990 |
| Dato: | 05-12-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Fusion - øvrige spørgsmål
Bog - frigørende udbetaling |
| Ledetekst: | Bog, frigørende udbetaling. Samkøring af afdelingers systemer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Mandag den 9. juli 1990 kl. ca. 14.45 blev der fra klagerens lejlighed på et plejehjem stjålet kontant ca. 4.000 kr. samt to bankbøger til henholdsvis en anfordringskonto med et indeståendet på 38.679,78 kr., og en konto med 3 måneders opsigelse (opsparingskonto) med et indeståendet på 34.582,34 kr. Klageren blev opmærksom på tyveriet ca. kl. 16.00 samme dag, og personalet på plejehjemmet forsøgte herefter at kontakte den kontoførende afdeling, indklagedes Sorø afdeling (Privatbanken). Afdelingen blev underrettet om tyveriet den 10. juli 1990.
Den 9. juli om eftermiddagen havde gerningsmanden imidlertid fået følgende beløb udbetalt:
- kl. 15.01 i indklagedes Ringsted afdeling (SDS) 8.000 kr. på anfordringskontoen og 7.000 kr. på opsparingskontoen - kl. 15.10 i indklagedes Ringsted afdeling (Andelsbanken) 15.000 kr. på anfordringskontoen og 20.000 kr. på opsparingskontoen, - kl. 15.39 i indklagedes Køge afdeling (Andelsbanken) 10.000 kr. på anfordringskontoen, og - kl. 15.50 i indklagedes Køge afdeling (Privatbanken) 20.000 kr. på opsparingskontoen,
det vil sige i alt 33.000 kr. på anfordringskontoen og 47.000 kr. på opspringskontoen.
Umiddelbart forud for den sidste udbetaling havde gerningsmanden forsøgt at få udbetalt et beløb i indklagedes Køge afdeling (SDS). Ved denne lejlighed antog den pågældende kasserer fejlagtigt, at et tretal, der var en oplysning om opsigelsesvarslet på opsparingskontoen, var et mærke på kontoen og udbad sig oplysning herom. Da gerningsmanden ikke kunne opgive mærket, forlod han afdelingen, uden at udbetaling fandt sted. Episoden foranledigede kassereren til at aktivere afdelingens fotoanlæg, således at et billede blev optaget af gerningsmanden, en ung mand på 18-25 år.
Når den kontoførende afdeling er en tidligere Privatbank-afdeling bliver bøgerne kun ajourført ved afstempling i tidligere Privatbank-afdelinger. Ved udbetalinger i indklagedes øvrige afdelinger, det vil sige tidligere SDS- og Andelsbank-afdelinger, er afstempling af bogen indtil videre ikke teknisk mulig. Udbetaling registreres i stedet i indklagedes EDB-system i form af en såkaldt realtidsopdatering af kontoens indestående. Denne opdatering bevirker, at samtlige indklagedes afdelinger via skærmterminal kan få oplyst kontoens aktuelle saldo og foretage ekspeditioner på grundlag heraf.
Ved en fejl blev udbetalingen kl. 15.10 af 20.000 kr. kr. på opsparingskontoen ikke opdateret, hvorfor det var muligt for gerningsmanden senere at overtrække opsparingskontoen ved henvendelsen i indklagedes Køge afdeling (Privatbanken). Denne fejl blev først opdaget den efterfølgende dag ved samkørsel af indklagedes EDB-systemer. Overtrækket på 12.417,66 kr. er inddækket af indklagede.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at de foretagne udbetalinger ikke er sket med frigørende virkning for indklagede.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagedes medarbejdere ikke har udvist den agtpågivenhed, som må kræves, i forbindelse med udbetalingerne. Den manglende samkøring af indklagedes systemer burde have medført, at indklagede havde indskærpet øget agtpågivenhed ved hævning på bankbøger.
Indklagede har anført, at ingen af bøgerne var påført mærke, og at der ved udbetalingerne blev opgivet det navn, hvorpå kontoen lød. De omhandlede bankbøger indeholdt klausul om, at udbetaling sker til ihændehaveren af bankbogen, når kontoens navn og eventuelle mærke oplyses. Indklagedes berørte afdelinger har endvidere udvist den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med ekspeditionerne, idet hverken beløbenes størrelse, forhold omkring den mødendes person eller andre omstændigheder ved udbetalingerne har givet anledning til at afkræve den mødende dokumentation for dennes ret til at disponere over de to konti.
Manglen på fælles ekspeditionssystemer afdelingerne imellem kan ikke antages at have øget mulighederne for misbrug, idet de undersøgelser, der foretages af den ekspederende medarbejder i forbindelse med udbetaling, i første række retter sig mod det på udbetalingsbilaget anførte navn, kontonummer sammenholdt med kontonummer påtrykt bangbogen og skærmterminalens oplysninger. Derimod vil de i bankbogen afstemplede oplysninger om transaktionstidspunkt og saldo kun sjældent blive underkastet en nærmere kontrol. Oplysningerne har således ikke nogen væsentlig betydning for en udbetalingsekspedition, hvilket skyldes det for bogen gældende aftalevilkår om, at dennes pålydende ikke er et bevis for kontohaveres mellemværende med banken.
Heller ikke den manglende opdatering ved den næstsidste udbetaling på opsparingskontoen kan antages at have haft betydning i relation til den sidste udbetaling på bogen, idet delvis manglende dækning ikke i sig selv er et forhold af mistænkelig karakter.
Ankenævnets bemærkninger:
Selv om forskellige forhold kunne give anledning til en vis skærpet opmærksomhed, findes der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder ved den første hævning på de to bankbøger kl. 15.01 i indklagedes Ringsted afdeling (SDS) burde have afkrævet den mødende bevis for hans ret til at hæve på bøgerne. Indklagede må derfor anses for frigjort ved disse udbetalinger, jf. gældsbrevslovens § 33, stk. 2.
Klageren findes at have haft ret til at forudsætte, at en person, der uberettiget var kommet i besiddelse af bankbøgerne, ikke ville kunne opnå udbetaling på disse, uden at der samtidig skete afstempling af udbetalingerne i bøgerne. Den efterfølgende hævning på bøgerne kl. 15.10 i indklagedes Ringsted afdeling (Andelsbanken) - og de herefter følgende yderligere hævninger - findes derfor at måtte vurderes ud fra en situation, hvor der på sædvanlig måde var sket afstempling i bøgerne ved den første hævning.
Også bortset fra spørgsmålet om afstempling forelå der ved hævningen kl. 15.10 i indklagedes Ringsted afdeling (Andelsbanken) nogle omstændigheder, som i nogen grad burde skærpe kassererens opmærksomhed, herunder at der var tale om samtidig hævning på to bankbøger. På denne baggrund findes muligheden for, at kassereren, såfremt afstempling havde fundet sted, ville have bemærket, at der tidligere samme dag i en anden afdeling var foretaget hævning af betydelige beløb på begge bøger, i hvert fald ikke at kunne anses for fjerntliggende. Kassereren ville - eller burde i hvert fald - i så fald have afkrævet den mødende bevis for hans ret til at hæve på bøgerne. Det må lægges til grund, at ikke alene hævningen i indklagedes Ringsted afdeling (Andelsbanken), men også de efterfølgende hævninger ville være blevet forhindret, hvis dette var sket.
Det kan heller ikke udelukkes, at sædvanlig afstempling af bøgerne ved den første hævning ville have bevirket, at gerningsmanden - netop af frygt for, at gentagne hævninger ville vække mistanke - selv ville have afholdt sig fra at forsøge yderligere hævninger samme dag.
Den manglende afstempling af bankbøgerne ved den første hævning må således antages på disse måder at have forøget risikoen for yderligere misbrug i et ikke uvæsentligt omfang, og indklagede findes derfor at burde bære tabet ved de efterfølgende hævninger.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger med valør den 9. juli 1990 indsætte 25.000 kr. på klagerens anfordringskonto og 27.582,34 kr. på klagerens opsparingskonto. Klagegebyret tilbagebetales klageren.