Afgørelse

Bidragsforhøjelse. Rådgivning.

21603048
Bidragsforhøjelse. Rådgivning.
Klagerne optog i 2012 et F3-lån med indledende afdragsfrihed hos det indklagede realkreditinstitut. Ifølge lånetilbuddet udgjorde bidragssatsen pr. år 0,5592 pct., og det fremgik, at denne sats ville være gældende i perioden med afdragsfrihed, hvorefter satsen ville blive nedsat med 0,05 procentpoint. Af låne- og pantsætningsaftalen fremgik det, at de af instituttets bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen var gældende, og at bidraget og beregningsprincipperne herfor kunne ændres af instituttet. Det tilsvarende fremgår af instituttets Långuide, hvoraf det tillige fremgik, at bidraget blev fastsat ved ydelsen af lånet, og at bidragsindplaceringen efter lånets udbetaling alene kunne fastlægges på ny ved en omlægning af lånet, gældovertagelse eller relaksation. I forbindelse med lånets refinansiering i 2015 var der en dialog mellem parterne, som førte til, at klagerne valgte at bibeholde deres F3-lån. I februar 2016 varslede instituttet pr. 1. juli 2016 forhøjelse af bidragssatsen til 0,85 pct. p.a., hvilket klagerne protesterede imod.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at bidragsforhøjelsen skulle annulleres. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnte bemærkede for en god ordens skyld til klagernes angivelse af, at de ikke i sommeren 2015 blev informeret om, at bidraget ville stige, at låneaftalen var indgået i 2012, og at der i 2015 alene blev foretaget en refinansiering af lånet i overensstemmelse med det af klagerne tiltrådte aftalegrundlag, som ligeledes indeholdt en klar hjemmel til bidragsforhøjelser. Selv om der gik meget kort tid imellem klagernes beslutning om refinansiering og varslingen af bidragsforhøjelsen, fandt Nævnet, at der ikke kunne rejses kritik af instituttets fremgangsmåde, idet der af såvel konkurrence- som fondsbørsmæssige årsager måtte være meget kort tid imellem et instituts beslutning om prisændringer og kommunikationen heraf. Dertil kom, at tidspunktet for offentliggørelse og gennemførelse af en prisændring altid vil være ”forkert” i forhold til nogle kunder, uanset hvornår den gennemføres. Nævnet fandt endvidere, at bidragsforhøjelsen, der var foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kunne anses for vilkårlig, og at der uanset bidragsforhøjelsens forholdsvis høje stigningstakt ikke var grundlag for at anse denne for åbenbart urimelig. Til klagernes indvendinger mod, at bidragsbetalingerne på deres lån tilfaldt instituttet ubeskåret, selv om instituttet ikke længere samarbejdede med deres bank, bemærkede Nævnet, at bidraget i henhold til aftalegrundlaget tilfaldt instituttet, og at det ikke var reguleret i aftalen, hvordan instituttet kunne indgå og honorere samarbejdsaftaler. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.

K E N D E L S E

afsagt den 8. august 2016


JOURNAL NR.: 2016-01-03-048-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse. Rådgivning.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 29. juni 2016


SAGSBEHANDLER: Cand.jur. Keld Overvad Steffensen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Anna Marie Ringive
Jacob Elverum
Per Englyst




SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren optog i slutningen af 2012 et F3-lån på 3.445.000 kr. hos det indklagede realkreditinstitut. Lånet blev ydet med indledende afdragsfrihed. Lånet var baseret på et lånetilbud af 14. november 2012 fra indklagede, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”Bidragssats i procent pr. år 0,5592
…

Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i Långuiden. Den anførte bidragssats gælder, så længe der er afdragsfrihed på lånet. Når den aftalte afdragsfrihed udløber, vil lånets bidragssats blive nedsat med 0,0500 procentpoint.”

Den for lånet udstedte låne- og pantsætningsaftale indeholder i de særlige bestemmelser følgende:

”Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen. Henvisningen til vedtægterne i Justitsministeriets almindelige betingelser AB skal forstås som en henvisning til bestemmelser fastsat af …(indklagedes)… bestyrelse med hjemmel i …(indklagedes)… vedtægter.

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.
…

Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

I forbindelse med lånets refinansiering i 2015 var der dialog mellem parterne, idet klageren efter det oplyste overvejede at omlægge sit lån. En af indklagedes rådgivere sendte i den forbindelse den 14. juli 2015 en e-mail til klageren, som var vedhæftet en beregning af en låneomlægning.

Rådgiveren sendte den 27. juli 2015 endnu en e-mail til klageren:

”Først og fremmest skal jeg beklage den skæve dialog, som aldrig har været min intention.

- Ydermere sender jeg hermed en undskyldning til …(klagerens meddebitor)…, hvis jeg fik endt samtalen upassende.

I forhold til lånet vedhæftes hermed beregningen og opsigelsesblanketten.”

Ved e-mail af 30. juli 2015 rykkede rådgiveren klageren for opsigelsen af lånet, herunder på om det fortsat var relevant at gå videre med låneomlægningen.

Klageren svarede ved e-mail af samme dag:

”Ja – den kommer! Men først i morgen – men det er vel også tids nok?

Spørgsmålet om stigende renter i kommende 3 år vil gøre dette lån dyrere end et F3?

(USA har proklameret stigende renter)”

Ligeledes ved e-mail af 30. juli 2015 svarede rådgiveren følgende:

”Hvis du tror, renten stiger, så vil jeg tage et F3, fordi så bliver den lille forskel hurtigt udlignet.

Samtidigt slipper du for at omlægge lånet, da du bare kan blive i eksisterende lån og skifte til F3.”

Efter at have meddelt rådgiveren, at han ville overveje spørgsmålet, vendte klageren den 31. juli 2015 tilbage til rådgiveren:

”Vi har nu efter mange overvejelser valgt at fortsætte i F3 – men med afdrag – altså optager vi ikke Fkort-lånet alligevel.

Det betyder vel, at vi ikke skal underskrive noget herfra?”

Rådgiveren svarede samme dag klageren som følger:

”Det kan jeg sagtens forstå.

I forhold til eksisterende lån, skal I ikke gøre noget, det får ny rente 01-10-2015, som vil gælde 3 år frem. Afdragene, altså nedbringelsen af selve lånet, starter 31-12-2015.

Sidste afdragsfri termin er derfor 30-09—2015.”

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.
…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring)
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidraget kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder lånspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
- øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
- ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
- øgede skatter eller afgifter,
- øgede distributionsomkostninger, eller
- generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente,
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)…, eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.
Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med tre måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

Ved brev af 4. februar 2016 varslede indklagede bidragsforhøjelse over for klageren:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån, vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… er med afdrag, men har ikke den samme rente i hele løbetiden. Hvis I vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder jeres bidragssats til den laveste i …(indklagede)…. Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variabel rente og lån uden afdrag.

Se, hvad forhøjelsen koster dig
Låntype Tilpasningslån (F3) variabel rente
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 3.355.677,97
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,5500
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 0,8500
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 2.516,76”


Efterfølgende indbragte klageren sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at den varslede bidragsforhøjelse skal annulleres.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han i sommeren 2015 stod overfor at skulle forny sit lån. Efter flere samtaler og mails, som udelukkende handlede om, hvorvidt han ville sikre sig mod uventede rentestigninger og lave fastforrentet lån, valgte han at fortsætte med det F3 lån, som han var begyndt med 3 år tidligere, da han købte huset. Dog nu med afdrag.

Rådgiveren gjorde ham på intet tidspunkt opmærksom på, at bidragssatserne kunne stige. Da han og hans meddebitor underskrev aftalen, gjorde rådgiveren kun opmærksom på, hvor de skulle sætte deres underskrift. Rådgiveren gjorde derimod ikke opmærksom på de særlige forhold om bidragssatserne, som indklagede åbenbart kan ændre fuldstændig efter, hvad indklagede finder nødvendigt.

Han har nu læst aftalen grundigt igennem og har her 6 måneder senere fundet, at det står nederst på side 3 i aftalen. Det fremstår ikke som noget, man skal være særlig opmærksom på, og derfor mener han ikke, at man kan ændre så voldsomt på bidragssatsen, som det her er tilfældet, nemlig fra 0,55 pct. til 85 pct. Altså en stigning på 53 pct. Det er en meget voldsom stigning blot 6 måneder efter, at aftalen er indgået, og uden nævneværdig forandring i det finansielle miljø i Danmark eller i verden. Han fik heller ikke en begrundelse for stigningen i det brev af 4. februar 2016, han modtog fra indklagede.

Han ønsker hele stigningen opløst. Det er senere blevet gjort klart for ham, at halvdelen af stigningen tilfalder bankerne, som formidler lån for indklagede. Hans bank, som i sin tid formidlede lånet, har imidlertid fortalt ham, at det intet får retur fra indklagede. Det betyder altså, at hele stigningen lander hos indklagede. Det finder han fuldstændig ubegrundet.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 6. december 2012 på grundlag af lånetilbud af 14. november 2012 fik udbetalt et 30-årigt tilpasningslån (F3) på 3.445.000 kr. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 30. september 2015. Lånet refinansieres næste gang den 30. september 2018.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,55 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-55 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 6.250.000 kr.

Klagerens bidragssats er med virkning pr. den 1. juli 2016 forhøjet til 0,85 pct.

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016
Med virkning fra 1. juli 2016 forhøjer indklagede bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen.

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagede)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkredit-koncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidrager til at effektivisere koncernen.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af Låne- og pantsætningsaftalen fra 2012. Dette suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Såvel pantebrevet som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelse af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede.

Særlige forhold
Klageren anfører, at han ikke i forbindelse med refinansieringen i 2015 er blevet rådgivet om, at bidraget kunne ændres. Idet indklagedes mulighed for at ændre bidragssatsen på klagerens lån var den samme før og efter refinansieringen, mener indklagede ikke, at det i forbindelse med klagerens refinansiering var nødvendigt som et selvstændigt rådgivningstema at fremhæve indklagedes mulighed for at ændre bidragssatsen.

Klageren anfører, at han finder det ubegrundet, at hele bidragsstigningen tilfalder indklagede. Som det fremgår af Låne- og pantsætningsaftalen, er udgangspunktet, at bidragssatsen tilfalder indklagede. Indklagede har indgået samarbejdsaftaler vedrørende formidling af indklagedes lån, som indebærer, at indklagedes samarbejdspartnere modtager en andel af bidraget. Indklagede har ikke længere en samarbejdsaftale med klagerens pengeinstitut, som har formidlet lånet, hvorfor klagerens pengeinstitut ikke modtager en andel af klagerens bidragsbetaling.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalen til at forhøje bidragssatsen,

at den gennemførte bidragsforhøjelse er ensartet for alle kunder med samme låntyper,

at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik, og

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Klageren anfører, at han ikke i sommeren 2015 blev informeret om, at bidraget ville stige. For en god ordens skyld bemærker Nævnet, at låneaftalen er indgået i 2012, og at der i 2015 alene blev foretaget en refinansiering af lånet i overensstemmelse med det af klageren tiltrådte aftalegrundlag, som ligeledes indeholder en klar hjemmel til bidragsforhøjelser.

Selv om der går meget kort tid imellem klagerens beslutning om refinansiering og varslingen af bidragsforhøjelsen, finder Nævnet, at der ikke kan rejses kritik af indklagedes fremgangsmåde, idet der af såvel konkurrence- som fondsbørsmæssige årsager må være meget kort tid imellem et instituts beslutning om prisændringer og kommunikationen heraf. Dertil kommer, at tidspunktet for offentliggørelse og gennemførelse af en prisændring altid vil være ”forkert” i forhold til nogle kunder, uanset hvornår den gennemføres.

Nævnet finder endvidere, at bidragsforhøjelsen, der er foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kan anses for vilkårlig, og at der uanset bidragsforhøjelsens forholdsvis høje stigningstakt ikke er grundlag for at anse denne for åbenbart urimelig.

Klageren finder det ubegrundet, at bidragsbetalingerne på hans lån tilfalder indklagede ubeskåret, idet indklagede ikke længere samarbejder med klagerens pengeinstitut, som det var tilfældet ved lånets udbetaling. Hertil bemærker Nævnet, at bidraget i henhold til aftalegrundlaget tilfalder indklagede, og at det ikke er reguleret i aftalen, hvordan indklagede kan indgå og honorere samarbejdsaftaler.

Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.

Som følge af det anførte

b e s t e m m e s

Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen
Formand Sekretariatschef