Hævet mens klageren var bortrejst.
| Sagsnummer: | 415/1992 |
| Dato: | 08-12-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - selvrisiko 1.200 kr./1.100 kr.
|
| Ledetekst: | Hævet mens klageren var bortrejst. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 6. maj 1992 rykkede indklagede klageren for indbetaling af et overtræk på 1.795,66 kr. på klagerens konto. Indklagede havde samtidig beregnet sig et rykkergebyr på 100 kr. Forud var fremsendt et kontoudtog, hvoraf fremgik, at der den 30. april 1992 var hævet 2.000 kr. ved anvendelse af klagerens dankort. Klageren var bortrejst i perioden fra 11. maj 1992 til 17. maj 1992, og efter sin hjemkomst rettede han henvendelse til indklagede og anførte, at han ikke havde hævet beløbet på 2.000 kr. Han klagede endvidere over, at såvel rykkerskrivelse dateret den 6. maj som kontoudtoget dateret den 1. maj tidligst var kommet frem til ham den 11. maj.
Ved skrivelse af 18. maj 1992 meddelte indklagede, at dankortet var indgået løst i posten og makuleret den 4. maj 1992, og at indklagede derfor med forbehold ville indsætte det misbrugte beløb på 2.000 kr., indtil sagen kunne afsluttes. Ved skrivelse af 20. maj 1992 godtgjorde indklagede klageren rykkergebyr 100 kr. samt hævegebyr 1 kr., ligesom man anmodede klageren om en redegørelse vedrørende kortets bortkomst. Klageren oplyste hertil, at han sjældent anvendte dankortet, som han havde opbevaret i sin pung sammen med et andet dankort og sine øvrige betalingskort. Klageren var af den opfattelse, at han havde tabt kortet uden at bemærke det i forbindelse med, at han havde anvendt et af sine øvrige kort. PIN-koden var ikke opbevaret sammen med kortet, men var opbevaret på klagerens bopæl. Indklagede meddelte herefter klageren ved skrivelse af 24. juni 1992, at der ved misbruget af dankortet var anvendt den til kortet hørende PIN-kode, hvorfor klageren i medfør af lov om betalingskort selv hæftede for 1.200 kr. Indklagede ville derfor erstatte klageren 800 kr. af det misbrugte beløb. Det resterende beløb ville blive debiteret klagerens konto den 3. juli 1992.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham hele det ved misbruget hævede beløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at PIN-koden ikke har befundet sig sammen med dankortet, hvorfor han har overholdt sin del af aftalen mellem pengeinstitut og dankortkunde. Klageren finder derfor ikke, at han skal hæfte for nogen del af det hævede beløb, da det i stedet må være indklagede, der skal bevise, at PIN-kodesystemet er sikkert.
Indklagede har anført, at det følger af betalingskortlovens § 21, stk. 1, at kortindehaveren hæfter for op til 1.200 kr. af tab ved andres uberettigede brug af kortet, når PIN-koden som i dette tilfælde har været anvendt. I så henseende er det uden betydning for klagerens selvrisiko, at PIN-koden ikke var opbevaret sammen med kortet. Den 4. maj 1992, da klagerens dankort indgik til indklagede løst i posten, var indklagede ikke bekendt med, at kortet var stjålet fra klageren, da klageren ikke selv havde spærret kortet. Indklagede fulgte sin normale procedure nemlig straks at makulere kortet af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket iøvrigt, som det senere viste sig, var i klagerens egen interesse.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at den til klagerens dankort hørende PIN-kode blev anvendt ved misbruget af kortet den 30. april 1992. Det følger herefter af betalingskortlovens § 21, stk. 1, at klageren selv hæfter for 1.200 kr. af tabet. Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at antage, at der skulle foreligge en fejlregistrering, og at det af klageren anførte om, at PIN-koden ikke blev opbevaret sammen med kortet, ikke kan medføre et andet resultat.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.