Afgørelse

Indsigelse imod gæld på Totalkonto.

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes indsigelser imod opgørelsen af en Totalkonto med tilknyttet kredit.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.

I henhold til kreditaftale indgået den 25. august 2002 blev der den 2. september 2002 knyttet en kredit (låneret) på 20.000 kr. til klagernes Totalkonto hos indklagede.

Indklagede har oplyst, at en Totalkonto er en konto, hvor kontohaveren kan samle løn, budget og opsparing i én konto. Hvert emne får sin egen saldo, således at kontohaveren kan se, hvad der er reserveret til budget/opsparing, og hvor meget kontohaveren har tilbage til sig selv (disponibel saldo). Da kontohaveren kun skal holde øje med én konto, fås et samlet overblik. Går den disponible saldo i minus, er det fordi, der er brugt for meget.

Indklagede har om baggrunden for etableringen af kreditten anført, at der på grund af likviditetsforskydninger ofte opstod overtræk med deraf følgende beregning af overtræksrente på klagernes Totalkonto. M fik løn hver 14. dag, mens H på daværende tidspunkt var på dagpenge og påtænkte at tage en efteruddannelse. Klagerne blev foreslået kreditten med henblik på at opnå en rentebesparelse.

Den 25. november 2003 overførte klagerne via indklagedes netbank 20.000 kr. fra Totalkontoen til pengeinstituttet P. Totalkontoen udviste herefter en disponibel saldo på 3.526,39 kr. og en totalsaldo på 16.473,61 (negativ).

De 3.526,39 kr. blev hævet ved 12 transaktioner i perioden 25. november - 2. december 2003.

Ved skrivelser af 28. november 2003 anmodede P om overførsel af klagernes engagement. Indklagede modtog overførselsanmodningerne den 1. december 2003.

Engagementet blev overført den 10. december 2003, hvor indklagede til indfrielse af Totalkontoen fik overført 20.164,34 kr., hvoraf 164,34 kr. var tilskrevne renter, fra P.

Ved skrivelse af 19. december 2003 klagede klagerne blandt andet over indklagedes rådgivning i forbindelse med indgåelsen af kreditaftalen i august 2002. Klagerne anførte blandt andet, at de på grundlag af indklagedes rådgivning havde været af den opfattelse, at de havde fået en kassekredit, men at de efterfølgende havde konstateret, at Totalkontoen konstant stod i minus med 20.000 kr. Indklagede havde ikke orienteret dem om, at de i "samme øjeblik vi havde skrevet under, skyldte banken kr. 20.000". Indklagede havde således reelt krævet dem for et lån, som de aldrig havde brugt eller haft glæde af.

Ved skrivelse af 8. januar 2004 anførte indklagede, at kassekreditten alene havde givet klagerne mulighed for at hæve op til at aftale beløb, og at der på kontoen kun var trukket de beløb, som klagerne havde hævet.

Parternes påstande.

Den 17. februar 2004 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 20.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede i stedet for at oprette en kassekredit etablerede et lån på 20.000 kr., som påvirkede Totalkontoen negativt.

De blev således narret til at indgå en aftale, der medførte en forværring af deres i forvejen anstrengte økonomi.

Såfremt Ankenævnet vurderer, at der ikke var tale om en kassekredit men i stedet et lån, der påvirkede kontoen negativt, bør indklagede tilpligtes at betale 20.000 kr.

Indklagede har anført, at klagen er grundløs, idet der efter aftale med klagerne blev etableret en kredit, som klagerne har udnyttet, og som naturligvis skal tilbagebetales.

Det bestrides, at man skulle have narret klagerne til at indgå en aftale, hvis økonomiske betydning klagerne ikke kunne overskue.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at indklagede ved kreditaftalen af august 2002 ydede klagerne en kredit på 20.000 kr. i tilknytning til deres Totalkonto. Det må endvidere lægges til grund, at klagerne ved transaktionerne i perioden 25. november - 2. december 2003 hævede hele det aktuelle indestående på Totalkontoen og udnyttede kreditten på 20.000 kr. fuldt ud. Indklagede var derfor berettiget til at forlange kreditten på 20.000 kr. med tillæg af påløbne renter på 164,34 kr. inddækket i forbindelse med den efterfølgende overførsel af engagementet til klagernes nye pengeinstitut.

Der er ikke grundlag for at antage, at indklagede løbende har beregnet sig renter af beløb, der oversteg den aktuelle udnyttelse af kreditten.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.