Afgørelse

Indsigelse mod sparekassens realisation af pant i en ulykkesforsikring

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser mod sparekassens realisation af pant i en ulykkesforsikring, som var tegnet via sparekassen.

Sagens omstændigheder

Klageren, M, har siden november 2007 været kunde i Sparekassen Hobro, hvor han havde en "Garantpluskonto" (-599) og sammen med sin daværende ægtefælle, K, en boliglånskonto (-917).

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt var M til møde i sparekassen i forbindelse med oprettelse af et boliglån og billån. M har oplyst, at lånene var fælles lån som de skulle hæfte for. Sparekasserådgiveren anbefalede dem samtidig en livsforsikring og en ulykkesforsikring.

M har anført, at sparekasserådgiveren informerede ham blandt andet om, at ulykkesforsikringssummen ved invaliditet over 25 % ville tilfalde ham. Sparekassen bestrider dette.

Den 12. november 2007 underskrev M en forsikringsbegæring, hvoraf fremgår:

"…

Jeg ønsker følgende forsikringer:

[Afkrydset] Kundeforholdsforsikring Nytegning

…

Pantsætningserklæring

Kundeforholdsforsikringen – bestående af gruppelivsforsikring og gruppeulykkesforsikring – pantsætter jeg til Sparekassen, som er anført på denne begæring. Pantsætningen sker som sikkerhed for mine lånekonti i Sparekassen …

…"

Af en fremlagt blank og uunderskrevet ligelydende forsikringsbegæring fremgår på side 2 en passus, der ikke fremgår af det underskrevne eksempar:

"…

Undertegnede ønsker herved optagelse i den eller de afkrydsede gruppeforsikringsordninger på de betingelser, der er aftalt mellem [Pensionsselskabet, P] og Sparekassen.

…"

Sparekassen har oplyst, at den efterfølgende sendte forsikringsbegæringen til P.

I maj 2008 antog P forsikringsaftalen, der trådte i kraft pr. 1. december 2007.

Den 11. juni 2008 modtog sparekassen den originale forsikringsmeddelelse fra et forsikringsadministrationsfirma. Sparekassen har oplyst, at den videresendte meddelelsen til M den 11. juni 2008. Af forsikringsmeddelelsen fremgår:

"…

Forsikringssum (år 2008): Kr. 415.000,00

…

Der er til gruppelivsforsikringen tilknyttet en ulykkesforsikring, hvor forsikringssummen kommer til udbetaling ved erstatningsberettigede ulykkestilfælde, der medfører en méngrad (invaliditetsgrad) på mindst 25% jf. forsikringsbetingelserne.

Rådighedsforhold:

Forsikringen er pantsat til Sparekassen til sikkerhed for eventuelle kreditengagementer med Sparekassen.

…"

Den 22. august 2008 kom M ud for en arbejdsulykke, hvorved han pådrog sig et varigt mén på 35 % og et erhvervsevnetab.

Sparekassen har oplyst, at M efterfølgende oplyste om ulykken til sparekasserådgiveren. Rådgiveren anmodede M om at anmelde forholdet til P, der anerkendte ulykken som dækningsberettiget.

Den 16. juli 2009 blev M og K separeret.

Den 16. marts 2010 meddelte sparekassen P, at den havde pant i M’s kundeforholdsforsikring, og at erstatningsbeløbet skulle indsættes på boliglånskontoen (-917).

Af posteringsoversigt fremgår den 18. marts 2010 en overførsel fra P på 415.000 kr. til boliglånskontoen (-917).

Samme dato blev der overført 66.500 kr. fra boliglånskontoen (-917) til M’s GarantPluskonto (-599), hvorved en debetsaldo på 63.008,37 kr. blev indfriet.

M har oplyst, at boliggælden stod for at blive indfriet, da M og H’s bolig netop var blevet solgt for 1.450.000 kr.

Af forsikringsbetingelser for "Gruppelivsforsikring med tilknyttet gruppeulykkesforsikring" fremgår:

"…

§ 1 FORSIKRINGEN

…

Stk. 2. Kundeforholdsforsikring består af en samlet forsikringsdækning ved død og ulykkestilfælde i [P] …

…

§7 PANTSÆTNING OG ANDEN OVERDRAGELSE

Stk. 1 Forsikrede har pantsat forsikringssum ved død og ulykkestilfælde til den kontoførende Sparekasse til sikkerhed for eventuelle kreditengagementer (lån og kautionsforpligtelser) med kontoførende Sparekasse.

…

§21 ULYKKESFORSIKRINGENS STØRRELSE

Stk. 1 … Ved et dækningsberettiget ulykkestilfælde udbetaler [P] hele summen, som var gældende ved ulykkestilfældets indtræden til kontoførende Sparekasse.

Stk. 2 Er forsikringssummen større end de af Sparekassen oplyste kreditengagementer, jf. § 7, udbetaler [P] det overskydende beløb til forsikrede.

…"

Af "Sparekassen Hobros almindelige betingelser for lån og kreditter – forbrugere [.] Særlige bestemmelser for lån og kreditter" fremgår:

"…

Sparekassen Hobros rettigheder over det pantsatte

Sparekassen Hobro kan udnytte alle pantsætters rettigheder over det pantsatte, herunder modtage og kvittere for ethvert beløb ifølge det pantsatte, opsige og inddrive, kvittere samt transportere pantsatte fordringer og pantebreve til sig selv eller andre.

…

Sparekassen Hobro har ingen pligt til forlods at søge dækning i det stillede pant, ligesom Sparekassen Hobro har valgfrihed med hensyn til anvendelsen i forhold til Deres samlede engagement.

…"

Parternes påstande

Den 5. marts 2011 har M indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Hobro skal anerkende, at pantsætningserklæringen af 12. november 2007 er ugyldig hvad angår gruppeulykkesforsikringen.

Sparekassen Hobro har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har til støtte for den principale påstand anført, at sparekassen ydede mangelfuld rådgivning om konsekvenserne af pantsætningen af ulykkesforsikringen. Rådgivningen gavnede alene sparekassen.

Under mødet med sparekassen i forbindelse med hans og K’s optagelse af et boliglån og et billån anbefalede sparekasserådgiveren ham at tegne blandt andet en ulykkesforsikring. Det bestrides, at ulykkesforsikringen var en del af oplægget fra sparekassen fra starten.

Han ville gerne tegne en ulykkesforsikring, da det var vanskeligt for ham at være tilstrækkeligt forsikret qua hans erhverv som falckredder. Sparekassen fortalte, at en eventuel erstatningssum fra ulykkesforsikringen ville tilfalde ham. Han modtog ikke forsikringsbetingelserne.

Han fik først årsoversigterne for 2008, 2009 og 2010 lang tid efter indgåelsen af pantsætningsaftalen. Vilkåret om pantsætningen fremgår med en lille skrifttype og " springer så at sige ikke i øjnene."

Konsekvensen af pantsætningserklæringen blev ikke særskilt fremhævet over for ham. Sparekassen kunne ikke gyldigt tage pant i gruppeulykkesforsikringen.

Sparekassen burde have oplyst, at man forlods ville kræve boliglånet og garantpluskontoen indfriet.

Sparekassen var bekendt med, at hans og K’s bolig var solgt, og at sparekassen havde udsigt til at få gælden indfriet.

På udbetalingstidspunktet var han separeret fra K. Sparekassen vidste, at de havde separat økonomi. Han fik ikke besked fra P, inden beløbet blev udbetalt. Sparekassen fratog ham muligheden for at indfri sin gæld på en anden vis med ikke-beskyttede midler.

Godtgørelsen for mén forfaldt, mens ægteskabet bestod. Da méngodtgørelsen blev indsat på en konto i sparekassen og sammenblandet med hans økonomi, var beskyttelsen som personlig rettighed, der kunne udtages forlods, som udgangspunkt ophørt.

EAL § 18 finder analog anvendelse på ulykkesforsikringer, når pantsætning sker på et tidspunkt, hvor forsikringsbegivenheden ikke er indtrådt.

Formålet med en ulykkesforsikring er at erstatte de gener skadelidte har i sit private liv som følge af ulykken.

Der henvises til utrykt afgørelse af 26. november 1999 fra Vestre landsret, 5. afdeling, nr. B-167-98.

Sparekassen burde forud for hans tiltrædelse af pantet have informeret ham om, at man forlangte boliggælden samt gælden vedrørende konto (-599) indfriet. Ved at tiltræde pantet fratog sparekassen ham mulighed for at indfri med ikke-beskyttede midler.

Han kunne ikke opnå kreditorbeskyttelse, jf. RpL § 513 på grund af midlernes sammenblanding med øvrig økonomi. RpL § 513 vedrører relationen mellem debitor og kreditor og ikke formueordningen mellem ægtefæller. Personskadeerstatning indgår i formuefællesskabet, hvis der er foretaget sammenblanding med øvrig økonomi.

Hvis Pengeinstitutankenævnet ikke finder, at pantsætningen af gruppeulykkesforsikringen må anses for at være ugyldig, bør pantsætningen tilsidesættes, jf. Aftl § 36. Aftalen er åbenlyst urimelig, da han ønskede at sikre sig, at han havde en ulykkesforsikring, der dækkede i tilfælde af tilskadekomst, da han havde et risikofyldt arbejde.

Sparekassen Hobro har anført, at sparekassen gyldigt kan stifte pant i en ulykkesforsikring og var berettiget til at nedbringe M’s gæld med ulykkesforsikringssummen.

M havde ved sparekassens overtagelse af engagementet "en negativ formue samt en høj gældsfaktor." Sparekassen betingede derfor overtagelsen af, at han tegnede en "kundeforholdsforsikring" som sikkerhed for engagementet.

M blev rådgivet tilstrækkeligt, herunder behørigt vejledt og oplyst om konsekvenserne af forsikringstegningen. Kundeforholdsforsikringen er ét samlet produkt. Det er ikke muligt at tegne gruppelivsdækningen og ulykkesdækningen særskilt.

Formålet med tegning af kundeforholdsforsikringen var at sikre sparekassens tilgodehavende. Hvis M ønskede yderligere sikring, burde han have tegnet andre ulykkesforsikringer.

Rådgiveren udleverede forsikringsbetingelserne for ulykkesforsikringen til M. Sparekassen medsendte efter fast procedure forsikringsbetingelserne ved fremsendelse af forsikringsmeddelelsen, der blev sendt til M samme dag som sparekassen modtog dem. Af forsikringsmeddelelsen fremgår, at forsikringen er pantsat til sparekassen til sikkerhed for kreditengagementer.

Da forsikringsmeddelelserne indeholder oplysninger om vilkår, der allerede er antaget ved tegning af forsikringen, kan der ikke stilles krav om særlig fremhævning af vilkårene. Konsekvensen af pantet var særligt fremhævet i forsikringsbegæringen.

Sparekassens almindelige betingelser for lån og kreditter udleveres altid i forbindelse med etablering af et kundeforhold, ligesom det fremgår af sparekassens hjemmeside. Betingelserne gælder for låneforholdet.

M har modtaget årsoversigter for 2008, 2009 og 2010, hvoraf fremgår, at ulykkesforsikringen er pantsat til sparekassen.

Pantsætning af ulykkesforsikringer er et nødvendigt kreditinstrument, da en ulykke, der medfører en høj méngrad, typisk betyder et fremtidigt indtægtstab, således at den forsikredes betalingsevne forringes.

Erstatningsansvarsloven § 18, stk. 1 finder ikke anvendelse på forsikringssikringssummer fra en ulykkesforsikring. Der er ikke behov for samme beskyttelse, når man kan tegne flere ulykkesforsikringer.

Der henvises til utrykt afgørelse af 26. november 1999 fra Vestre Landsret, 5. afdeling, nr. B-167-98, hvoraf fremgår, at der kan ske pantsætning af ulykkesforsikringer.

Sparekassen var ikke forpligtet til at varsle M herom inden anvendelsen af forsikringssummen.

Sparekassen var berettiget til at få udbetalt forsikringssummen uden forinden at have opsagt M’s engagement, jf. forsikringsbetingelserne § 21, stk. 1.

Klageren har ikke lidt et tab.

Det var ikke en del af aftalen, jf. forsikringsbetingelserne, at M kunne vælge at indfri med andre midler ved et erstatningsberettiget ulykkestilfælde. M havde selv søgt om udbetaling af forsikringssummen. Han vidste derfor, at pengene ville tilfalde sparekassen. M kunne have indfriet lån, kreditter og kautioner, før forsikringssummen blev udbetalt, hvis han ønskede, at de ikke skulle indgå på kontoen for hans og K’s fælles lån.

Aftalen kan ikke tilsidesættes, jf. Aftl § 36. Aftalen er ikke urimelig, da formålet med at oprette forsikringen var en sikring af sparekassens tilgodehavende.

Indsættelsen af forsikringssummen skete som følge af, at forsikringsbegivenheden indtrådte, og pantet gik til grunde. Den omstændighed at M havde solgt sin ejendom er irrelevant, da det alene ville give et overskud til M, når forsikringssummen var anvendt.

Pantsætningen var særligt fremhævet.

Ankenævnets bemærkninger

I tilknytning til et boliglån (-917) hos Sparekassen Hobro underskrev klageren den 12. november 2007 en forsikringsbegæring vedrørende en "kundeforholdsforsikring", der blandt andet består af en gruppeulykkesforsikring. Af begæringen fremgår, at klageren pantsatte forsikringen til sparekassen til sikkerhed for lånekonti i sparekassen.

Klageren har anført, at sparekasserådgiveren informerede ham om, at ulykkesforsikringen ved en invaliditetsgrad over 25 % ville tilfalde ham. Sparekassen bestrider dette.

Den 22. august 2008 kom klageren ud for en arbejdsulykke, hvorved han pådrog sig et varigt mén på 35 % og et erhvervsevnetab, som efterfølgende blev anerkendt som dækningsberettiget under ulykkesforsikringen.

I juli 2009 blev klageren separeret fra sin ægtefælle. I marts 2010 overførte forsikringsselskabet 415.000 kr. til klagerens og den tidligere ægtefælles boliglånskonto (-917) efter anmodning fra sparekassen. Sparekassen overførte efterfølgende det overskydende beløb på 66.500 kr. efter indfrielsen til garantpluskontoen (-599).

Det fremgår af forsikringsbegæringen, som klageren underskrev, at "Kundeforholdsforsikringen – bestående af … og gruppeulykkesforsikring – pantsætter jeg til Sparekassen, som er anført på denne begæring ...". Ankenævnet finder ikke grundlag for helt eller delvis at tilsidesætte pantsætningsaftalen, jf. aftalelovens § 36.

Erstatningsansvarsloven fastlægger i første række omfanget af erstatningspligten for den, der er erstatningsansvarlig for personskade, og erstatningsansvarslovens § 18 finder ikke anvendes analogt på gruppeulykkesforsikringen.

Sparekassen har derfor været berettiget til at overføre forsikringssummen til boliglånskontoen.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at sparekassen havde stillet klageren i udsigt, at forsikringssummen i henhold til ulykkesforsikringen ville tilfalde ham ved en invaliditetsgrad over 25 %.

Der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at sparekassen ydede mangelfuld rådgivning af klageren i forbindelse med pantsætningen af en ulykkesforsikring til sikkerhed for lånekonti i sparekassen.

Den omstændighed, at sparekassen ikke informerede klageren om tidspunktet for udbetalingen af forsikringssummen, kan ikke føre til et andet resultat.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.