Indsigelse mod bankens tiltag for at finde identifikationsoplysninger på klagerne før bankens underretning af Skattestyrelsen om klagernes konti som uidentificerede.
| Sagsnummer: | 378/2022 |
| Dato: | 31-05-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Konto - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod bankens tiltag for at finde identifikationsoplysninger på klagerne før bankens underretning af Skattestyrelsen om klagernes konti som uidentificerede. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen handler om klagernes indsigelse mod bankens tiltag for at finde identifikationsoplysninger på dem før bankens underretning af Skattestyrelsen om deres konti som uidentificerede.
Sagens omstændigheder
Klagerne i sagen er forældrene M og H, der klager på vegne af deres to mindreårige børn B1 og B2, samt klagerne K1 og K2, der er M og H’s to myndige børn. Klagerne er repræsenteret ved advokat. B1, B2, K1 og K2 benævnes i det følgende som klagerne.
Banken har oplyst, at H fik oprettet netbank i banken i 2009.
For mere end ti år siden fik klagerne oprettet en konto hver i banken, hvor der blev indsat en arv på 223.700,11 kr. Arven blev fordelt mellem dem med 59.094,32 kr. på konto -640 tilhørende K1, 57.972,53 kr. på konto -153 tilhørende K2, 53.316,63 kr. på konto -194 tilhørende B1 og 53.316,63 kr. på konto -480 tilhørende B2.
Klagerne har oplyst, at K1 og K2 også var mindreårige på tidspunktet for kontooprettelserne, hvorfor kontiene blev derfor oprettet med deres onkels danske adresse som c/o-adresse, og at kommunikationen med banken om kontiene foregik med onklen som mellemmand.
Klagerne har endvidere oplyst, at banken ved kontooprettelserne blev gjort opmærksom på, at de var bosiddende i USA. Banken har oplyst, at den ikke blev underrettet om, hvornår klagerne flyttede til USA.
Den 6. september 2013 oplyste banken til Skattestyrelsen, at den ikke havde sikker viden om klagernes identitet. Klagerne har oplyst, at banken samme dag spærrede deres konti.
Banken har oplyst, at den i 2013 og 2014 iværksatte en intern undersøgelse af kundeengagementer, hvor banken manglede oplysninger på kundernes identitet. Banken foretog en manuel behandling af hver enkelt kundeforhold for at finde frem til kundens identitet. SKAT bad banken om oplysninger på de kunder, hvor der manglede dansk CPR-nummer til indberetning. Banken forsøgte at få kontakt til alle berørte kunder, men det lykkes ikke med alle, herunder klagerne.
I perioden 1. oktober 2016 til 30. september 2017 varslede Skattestyrelsen via Statstidende, at uidentificerede konti, herunder konto -153, konto -640, konto -194 og konto -480, ville blive inddraget til fordel for staten.
Den 7. november 2017 inddrog Skattestyrelsen midlerne på klagernes konti, jf. dagældende skattekontrollov § 8 J, stk. 5.
I 2021 blev klagerne opmærksomme på Skattestyrelsens inddragelse af midlerne, hvorefter en længere korrespondance mellem M og H og banken pågik i H’s netbank.
Den 30. januar 2021 sendte banken en besked til M og H i H’s netbank med information om de oplysninger, som banken skulle have om sine kunder, herunder også information om børnenes primære konto, hvis pengene skulle sendes til USA.
Banken modtog ikke oplysningerne, og den 11. februar 2021 sendte den derfor endnu en besked til M og H om opdatering af kundeoplysningerne. Banken vedhæftede sit standard ”know your customer”-brev.
Den 15. marts 2021 skrev H til banken, at hun havde indsamlet legitimation om K2, men at hun ikke var i stand til at levere dokumenter for de yngre børn, K1, B1 og B2, da de ikke var gamle nok til den form for legitimation.
Den 24. marts 2021 sendte banken en oversigt over de oplysninger, den skulle bruge for at kunne søge børnenes penge tilbage fra Skattestyrelsen, herunder blandt andet verificerede pas, myndighedsudstedt dokument med bekræftelse af adresse mv.
Den 1. april 2021 sendte H verificeret legitimation for K2.
Den 15. april 2021 rykkede banken H for opdatering af hendes oplysninger.
Den 22. april 2021 igangsatte banken en tilbagesøgning af midlerne hos Skattestyrelsen på vegne af klagerne.
Den 12. maj 2021 skrev H til banken, at hun og M ikke kunne fremskaffe den påkrævede legitimation for børnene K1, B1 og B2, da de var mindreårige.
Den 19. maj 2021 skrev banken til M og H i H’s netbank og gentog heri den legitimation, som banken skulle have for K1, B1 og B2 for at kunne søge deres penge tilbage fra Skattestyrelsen, herunder blandt andet verificerede pas, myndighedsudstedt dokument med bekræftelse af adresse mv.
Den 20. maj 2021 opsagde banken H’s kundeforhold i banken på grund af manglende legitimationsoplysninger.
Parterne korresponderede herefter videre.
Den 14. juli 2021 oplyste banken til klagerne, at tilbagesøgningen af de inddragede midler var blevet afvist af Skattestyrelsen. Banken henviste klagerne til at kontakte Skattestyrelsen via en mailadresse.
Samme dag svarede M og H og ønskede blandt andet svar på, hvorfor banken ikke havde kontaktet dem/børnene via børnenes onkel, hvis adresse var opgivet som c/o-adresse.
Den 20. juli 2021 svarede banken blandt andet, at det ikke var muligt at sende besked til den oplyste c/o-adresse, da den ikke var blevet automatisk opdateret, og derfor med stor sandsynlighed ikke var korrekt, og at reglerne om GDPR derfor forhindrede banken i at sende personfølsomme oplysninger til adressen.
Ved e-mail af 23. september 2021 klagede M og H til bankens klageansvarlige. Banken afviste klagen.
Ved afgørelser af 31. maj 2022 til B1, B2, K1 og K2 afviste Skattestyrelsen at udbetale godtgørelse med henvisning til forældelse.
Ved e-mail af 17. august 2022 henvendte klagernes advokat sig til banken og klagede over forløbet. Banken fastholdt sin afvisning af klagen ved e-mail af 8. september 2022.
Parternes påstande
Den 20. september 2022 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale 223.700,11 kr. til dem med tillæg af procesrente fra den 7. november 2017 til betaling sker.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne v/advokaten har blandt andet anført, at banken har handlet ansvarspådragende og i strid med god bankskik ved intet adækvat at have foretaget sig for at sikre klagernes identitet, hvilket kunne være sket ved et brev til den oplyste kontaktadresse hos børnenes onkel.
Banken er bl.a. efter reglerne om god skik underlagt skærpede forbrugerbeskyttende forpligtelser for at udfolde størst mulig bestræbelse på at sikre kundens identitet, uanset hvor vanskeligt det kan forekomme. På intet tidspunkt i perioden 2013 til 2017 orienterede banken klagerne, eller forsøgte banken at etablere kontakt til den oplyste c/o-adresse eller til M og H, som banken havde kontaktoplysninger på. Banken gjorde intet for at sikre sig tilstrækkelige identitetsoplysninger på klagerne.
Banken har ikke dokumenteret nødvendigheden af et fuldmagtsforhold mellem klagerne og onklen, eller at persondataloven var til hinder for henvendelse til onklen. Det havde ikke været i strid med persondataloven eller anden lov, hvis banken havde sendt et generisk brev til c/o-adressen med information om, at den manglede oplysninger om kontoindehaverne, og at kontiene risikerede at blive inddraget af staten.
Banken fremsendte en lykønskning til én af klagerne på dennes 18-års fødselsdag, hvilket undergraver bankens argument om, at den ikke har kunnet fremsende oplysninger til c/o-adressen.
Banken har ikke løftet sin bevisbyrde for, at den afsøgte samtlige muligheder for at indhente identitetsoplysningerne på klagerne. Den har ikke dokumenteret et eneste forsøg på at rette henvendelse. Tværtimod erkender banken, at den ikke har gjort det - blandt andet med begrundelse i, at der ikke var registreret et fuldmagtsforhold. En fuldmagt er i dette tilfælde uden betydning, fordi det er c/o-adressatens ansvar at sende oplysninger fra banken videre til kontoindehaverne.
Banken anfører, at den ikke modtog indsigelse i den periode, hvor kontiene var spærret. Bankkunder er ikke underlagt en forpligtelse til have jævnlig aktivitet på deres konti, og manglende disponering over en konto i en periode er ikke i sig selv et bevis for, at banken foretog sig noget aktivt for at sikre sig identitetsoplysningerne.
En kontohaver må kunne indrette sig på, at banken opbevarer pengene, og hvis manglende aktivitet har eller kan få en konsekvens, at banken i det mindste retter henvendelse til kontohaveren. Det skete ikke. Banken har ikke dokumenteret, at det fremgår af kontovilkårene, at manglende aktivitet kan komme kontohaveren til skade.
Indestående på bankkonti er underlagt 20 års forældelse, jf. forældelseslovens § 7.
Nordea Danmark har anført, at den hverken har handlet i strid med reglerne om god skik eller i øvrigt har handlet ansvarspådragende over for klagerne.
Klagen vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende mellem banken og klagerne, jf. Ankenævnets vedtægter § 5 stk. 3, nr. 2.
På baggrund af Skattestyrelsens meddelelse af 6. oktober 2016 iværksatte banken internt forskellige tiltag for at finde identiteten på alle kontoforhold, som Skattestyrelsen havde meddelt at ville inddrage. Banken gennemgik klagernes kontoforhold manuelt, for at sikre, at der ikke lå identifikationspapirer og lignende i kundemapper, referater, gamle sagsakter, fuldmagtsforhold, opretterforhold mv. Det lykkedes imidlertid ikke banken at finde frem til klagernes personidentifikationer.
De pågældende konti var spærret i 30 måneder, og banken modtog ikke indsigelser i perioden. Spærringen af kontiene og meddelelsen om, at indeståendet på dem ville blive inddraget, blev offentligt varslet af Skattestyrelsen i Statstidende fra 1. oktober 2016 til 30. september 2017, jf. skatteindberetningslovens § 53.
Klagerne har pligt til at give oplysninger, der er nødvendige for at opfylde bankens forpligtelser over for myndighederne. Banken modtog ikke underretning om klagernes flytning til USA senest 1 måned efter, at ændringerne skete, jf. § 3, stk. 1 og stk. 5 i bekendtgørelse om skatteindberetning nr. 888 af 15/06/2020.
Der forelå ikke et fuldmagtsforhold mellem klagerne og tredjemand (børnenes onkel), hvorfor banken på grund af tavshedspligtsreglerne ikke var berettiget til at kontakte onklen om klagernes kontoforhold (uanset c/o-adresseregistrering hos ham). En c/o-adresse betyder, at man er tilmeldt og reelt bor på adressen, men at ens navn ikke står på postkassen. Klagerne havde bopæl i USA. En c/o-adresse har kun betydning for postlevering. Hvis banken uretmæssigt oplyser tredjemand om et kundeforhold og udleverer oplysninger om kunder, vil det være en overtrædelse af reglerne om bankhemmelighed, som i yderste konsekvens kan være strafbelagt efter de finske regler for bankhemmelighed, som banken er underlagt som filial af Nordea Bank Abp.
Ved at iværksætte forskellige tiltag forsøgte banken at indhente klagernes identitetsoplysninger. Den tilbød også at kontakte Skattestyrelsen for at bekræfte, at kontiene tilhørte klagerne.
Banken agerede i overensstemmelse med reglerne om statslig inddragelse af konti, jf. § 53 i skatteindberetningsloven samt FATCA – og CRS-bekendtgørelsen.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne er M og H, der klager på vegne af deres to mindreårige børn B1 og B2, samt klagerne K1 og K2, der er M og H’s to myndige børn.
For mere end ti år siden fik klagerne, der boede i USA, oprettet en konto hver i banken, hvor der blev indsat arv. Som adresse blev ved oprettelsen oplyst en c/o-adresse hos deres onkel i Danmark. Den 7. november 2017 inddrog Skattestyrelsen midlerne på deres konti, jf. dagældende skattekontrollov § 8 J, stk. 5.
Ankenævnet lægger til grund, at banken ikke benyttede sig af muligheden for at kontakte klagerne om identifikationsoplysningerne via deres mor, H, i netbank eller via den ved kontooprettelserne oplyste c/o-adresse, som banken efter det oplyste har benyttet til at sende anden post til klagerne. Banken har ikke dokumenteret eller oplyst, hvordan den på anden vis forsøgte at kontakte klagerne inden kontiene blev spærret og Skattestyrelsen underrettet den 6. september 2013.
På ovenstående grundlag finder Ankenævnet, at banken ikke har godtgjort, at den foretog tilstrækkelige bestræbelser for at indhente klagernes identifikationsoplysninger inden Skattestyrelsens inddragelse af indeståendet på klagernes konti.
Ankenævnet finder således, at banken handlede ansvarspådragende, da den på et utilstrækkeligt grundlag underrettede Skattestyrelsen om klagernes uidentificerede konti.
Ankenævnet finder herefter, at Nordea Danmark inden 30 dage skal betale 223.700,11 kr. til klagerne med procesrente fra sagens indbringelse for Ankenævnet den 20. september 2022.
Ankenævnets afgørelse
Nordea Danmark skal inden 30 dage betale 223.700,11 kr. til klagerne med procesrente fra sagens indbringelse for Ankenævnet den 20. september 2022.
Klagerne får klagegebyret tilbage.