Afgørelse

Personlig fordring. Forældelse.

Klageren ejede en ejerlejlighed, hvori blandt andet indestod to lån til det indklagede realkreditinstitut. En efterstående panthaver overtog i februar 1993 ejerlejligheden på tvangsauktion for et bud på 179.000 kr. Instituttet gjorde umiddelbart efter tvangsauktionen såvel som i april 1994 en personlig fordring på 164.329 kr. gældende over for klageren, hvortil skulle tillægges en årlig rente på 17,28 pct. fra auktionsdagen. Parterne havde i årene herefter en del korrespondance, hvorunder der blev fremsat forskellige akkordforslag vedrørende såvel gælden til instituttet som gælden til to andre kreditorer. Ingen af akkordforslagene blev tiltrådt.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne gøre et krav af den omhandlede størrelse gældende mod ham. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke, at instituttet havde tilsidesat nogen forpligtelser over for klageren ved at foreslå en samlet betalingsløsning for klagerens kreditorer i anledning af tvangsauktionen, eller at instituttet ikke på nuværende tidspunkt var bundet af sine forslag til akkordering. Der var ikke grundlag for at kritisere instituttets opgørelse af den personlige fordring mod klageren. Under hensyn til, at klageren løbende havde erklæret at ville vedstå sin gæld til instituttet, kunne ingen del af beløbet på 164.329 kr. anses for forældet, og Nævnet frifandt derfor instituttet, som havde krav på forrentning af fordringen med den krævede rentesats fra 5 år tilbage fra sagens indbringelse for Nævnet, og indtil betaling sker.