Begrænset kaution. Underretning om restancer.
| Sagsnummer: | 88 /1996 |
| Dato: | 16-09-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Kaution - underretning i henhold til BSL § 41
|
| Ledetekst: | Begrænset kaution. Underretning om restancer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev af 1. februar 1995 ydede indklagede en debitor en forhøjelse på 1.100 kr. på et tidligere ydet lån, for hvilket klageren havde påtaget sig kaution. Lånet, hvis hovedstol herefter var 40.624,56 kr., skulle afvikles med 1.200 kr. pr. måned, første gang den 1. februar 1995. Ved underskrift på gældsbrevet den 31. januar 1995 samt ved en særskilt erklæring af samme dato om begrænsning af kautionsforpligtelsen til 30.000 kr. vedstod klageren kautionsforpligtelsen.
Af et fremlagt kontoblad fremgår det, at lånet er afviklet således:
den 08.02.1995 | 1.200 kr. |
den 07.03.1995 | 1.200 kr. |
den 27.04.1995 | 2.400 kr. |
den 17.07.1995 | 1.500 kr. |
den 26.10.1995 | 4.200 kr. |
den 08.12.1995 | 400 kr. |
den 23.02.1996 | 2.500 kr. |
Indklagede har om sagsforløbet oplyst følgende:
Efter at ydelsen pr. 1. juli 1995 ikke var betalt rettidigt, fremsendte man en rykkerskrivelse til debitor. Debitor indbetalte herefter den 17. juli 1995 1.500 kr.
Den 17. oktober 1995 fremsendte man en rykkerskrivelse til debitor; restancen udgjorde 3.400 kr. Den 26. oktober 1995 indbetalte debitor 4.200 kr., og restgælden udgjorde herefter 34.225,80 kr.; maksimum efter afviklingsaftalen var 35.025,80 kr.
Den 6. december 1995 fremsendte man en rykkerskrivelse til debitor; restancen udgjorde restydelse 400 kr. samt ydelse pr. 1. december 1995 1.200 kr. Den 8. december 1995 indbetalte debitor restydelsen på 400 kr., men ikke ydelsen på 1.200 kr.
Den 10. januar 1996 fremsendte man en rykkerskrivelse til debitor. Ved skrivelse af 18. s.m. meddelte man debitor, at lånet var i restance med 1.325 kr., som man anmodede debitor om at indbetale inden 10 dage.
Ved skrivelse af 22. februar 1996 meddelte man debitor, at lånet var i restance med 2.524 kr., som man anmodede om indbetaling af inden 10 dage, idet det oplystes, at engagementet i modsat fald ville blive betragtet som forfaldent til indfrielse i sin helhed. Ved skrivelse af samme dag blev klageren orienteret om restancen og anmodet om at foranledige denne indbetalt inden 10 dage. Den 23. s.m. indbetalte debitor 2.500 kr. Pr. ultimo marts 1996 udgjorde restancen 2.299,01 kr.
Klageren har ved klageskema af 3. februar 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frigøre ham for kautionsforpligtelsen eller nedsætte kautionsbeløbet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at der op til flere gange har været misligholdelse fra indklagedes side. Indklagede har ikke orienteret ham om restancer.
Indklagede har anført, at lånet med indbetalingen den 8. december 1995 var à jour pr. ultimo november 1995. Da debitor reagerede på rykkerskrivelser, var det korrekt først at rykke debitor på ny den 10. og 18. januar 1996, inden underretning blev givet til klageren. Klageren er orienteret inden for 6-måneders fristen i bank- og sparekasselovens § 41. Der er ikke grundlag for at fritage klageren for kautionsforpligtelsen eller at nedsætte kautionsbeløbet.
Ankenævnets bemærkninger:
Lånet kom i restance ved manglende betaling af ydelsen pr. 1. juni 1995, og det har siden været i restance. Ankenævnet finder, at bank- og sparekasselovens § 41 må forstås således, at indklagede herefter skulle give klageren underretning om restancen senest den 1. december 1995, selv om debitor indbetalte ydelser på lånet, således at restancen ikke på noget tidspunkt oversteg 6 måneders ydelser.
Klageren fik den 22. februar 1996 underretning om, at lånet var i restance. Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke sandsynliggjort, at den konstaterede - relativt kortvarige - overskridelse af underretningsfristen efter bank- og sparekasselovens § 41 har forringet klagerens muligheder for at gøre regres mod debitor.
Som følge heraf