Spærring.
| Sagsnummer: | 339/1990 |
| Dato: | 16-11-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Bog - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spærring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
På klagerens konto hos indklagedes Næstved afdeling noteredes på kontoens journalkort den 6. april 1988 "kun udbetaling, hvis der er accept fra [klagerens mor]."
Den 21. juli 1988 henvendte klageren sig i afdelingen og hævede på kontoen 10.650 kr. Klageren anvendte beløbet til en inter-rail tur til Marokko.
I skrivelse af 25. august 1988 til klagerens advokat meddelte afdelingen bl.a.:
"Det er korrekt, at kontoen er belagt med en spærring, således at formalia ved udtræk på kontoen alene skulle kunne finde sted med underskrift af [klageren og klagerens mor] i forening.
Ved en fejl fra [indklagedes] side er disse formalia ikke overholdt i forbindelse med udbetalingen af
kr. 10.650,
den 21.7.1988, idet dette beløb er udbetalt alene mod [klagerens] underskrift, hvilket vi naturligvis beklager."
Ved stævning af 16. januar 1990 sagsøgte klageren indklagede til betaling af det hævede beløb. på klagerens begæring traf civilretten i Næstved den 9. august 1990 beslutning om at oversende sagen til Ankenævnet.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale klageren det indbetalte beløb 10.650 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun lider af en mindre psykose, der giver sig udslag i, at hun i perioder har befundet sig i en manisk tilstand. På baggrund heraf rettede hun og hendes mor i 1988 henvendelse til indklagedes Næstved afdeling med henblik på at opnå en ordning, således at uoverlagte træk på klagerens konto kunne forhindres. Der aftaltes herefter en ordning, hvorefter kontoen påførtes en kode, som betød "kig i journal". Forinden udbetaling kunne finde sted fra kontoen, skulle indklagedes medarbejder herefter efterse journalen, hvoraf fremgik, at klagerens mor skulle tiltræde udtræk. Formalet med spærringen var at skabe et værn for klageren svarende til det, der gælder for umyndige. Såfremt indklagede var af den opfattelse, at klageren egenhændigt til enhver tid kunne ophæve spærringen og hæve på kontoen, burde dette have været tilkendegivet overfor klageren og dennes mor ved oprettelsen af spærringen, idet spærringen ellers er ganske illusorisk. Ved henvendelsen den 21. juli 1988 anmodede klageren om udbetaling af det omhandlede beløb, hvorimod det bestrides, at klageren anmodede om, at den oprettede spærring skulle ophæves. Indklagede må således anses for at have pådraget sig et erstatningsansvar. En erstatningsopgørelse må skulle ske i overensstemmelse med princippet i myndighedslovens § 44, stk. 1, 2. pkt. og § 65, stk. 1, 2. pkt. Da beløbet ikke er kommet klageren til nytte, må indklagede herefter udbetale klageren beløbet påny. Klageren bestrider, at det alene var klagerens mor, som anmodede om, at kontoen blev spærret. Klageren har endelig henvist til afdelingens skrivelse af 25. august 1988, hvori det bekræftes, at der af afdelingen er begået en fejl ved udbetalingen.
Indklagede har anført, at efter at koden var noteret på kontoen, henvendte klagerens mor sig i afdelingen for at få oprettet en spærring på kontoen, hvorefter klageren ikke kunne disponere over den. Dette afviste afdelingen. Der er således ikke oprettet en uigenkaldelig spærring, hvorfor klageren på ethvert tidspunkt har været berettiget til at ophæve spærringen på kontoen. Indklagede har derfor været berettiget til at foretage udbetaling til klageren, idet der ellers ville være tale om en form for selvhåndlæggelse. Da klageren ved hævningen af det omstridte beløb ikke virkede sygdomspræget eller ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, bestrides det, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar, ligesom det bestrides, at klageren har lidt et tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved sagens afgørelse finder Ankenævnet at kunne lægge til grund, at klageren sammen med sin mor i foråret henvendte sig i indklagedes afdeling med henblik på at etablere en ordning, hvorefter klageren ikke uden moderens accept kunne hæve på kontoen, samt at indklagede indvilgede i etablering af en sådan ordning. Indklagede findes herefter ikke, som også erkendt i indklagedes skrivelse af 25. august 1988, at have været berettiget til at foretage den omstridte udbetaling til klageren. Det tiltrædes, at en opgørelse af klagerens erstatningskrav kan ske efter principperne i myndighedslovens § 44 stk. 1, 2. pkt. og § 65 stk. 1, 2. pkt., og da det hævede beløb ikke kan anses for at være kommet klageren til nytte, bør indklagede godtgøre klageren et beløb svarende til det hævede.
Som følge heraf