Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Anpartsselskab, terminsforretning.

Sagsnummer: 407/1990
Dato: 16-11-1990
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne: Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst: Anpartsselskab, terminsforretning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved skrivelse af 27. september 1990 indbragte klageren, der er et anpartsselskab, en klage vedrørende en terminsforretning indgået mellem klageren og indklagede.

Sekretariatet afviste ved skrivelse af 1. oktober 1990 klagen under henvisning til, at klageren var erhvervsdrivende, og at klagen angik virksomheden samt adskilte sig klart fra klager vedrørende privatkundeforhold, hvorfor klagen efter sekretariatets opfattelse falder udenfor Ankenævnets kompetence.

Klageren har begæret sekretariatets afvisning forelagt Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger:

Det tiltrædes af de af sekretariatet anførte grunde, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.