Spørgsmål om, hvorvidt pantsætning var sket til yderligere sikkerhed for kautionssikret lån eller som sikkerhed for kassekredit.
| Sagsnummer: | 414/1997 |
| Dato: | 14-04-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - stiftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om, hvorvidt pantsætning var sket til yderligere sikkerhed for kautionssikret lån eller som sikkerhed for kassekredit. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev af 27. juni 1990 ydede indklagede klagerens datter, D, der drev en butik, et erhvervslån på 290.000 kr. (konto nr. -95-7), som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.500 kr. Lånets løbetid var beregnet til 7 år og 5 måneder. Ved kassekreditkontrakt af samme dato fik D endvidere en kassekredit på 250.000 kr. hos indklagede (konto nr. -26-1). Lånet og kreditten blev etableret i forbindelse med, at D overførte sit engagement med et andet pengeinstitut på i alt ca. 490.000 kr. til indklagede.
Klageren og dennes ægtefælle underskrev den 27. juni 1990 hver en kautionserklæring, hvorefter de påtog sig selvskyldnerkaution for, hvad D måtte være eller blive indklagede skyldig "i henhold til konto nr. -95-7 stort kr. 290.000,00 .... Kontoen afvikles med en fast månedlig ydelse kr. 5.500,00, første gang den 1.8.90."
Ved håndpantsætningserklæring af samme dato gav klageren endvidere indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i en af ham ejet skovparcel. Ifølge pantsætningserklæringen skulle pantsætningen tjene til sikkerhed for D's konto nr. -26-1.
Kassekreditkontrakten blev løbende forlænget. Endvidere blev der mellem D og indklagede indgået aftale om yderligere trækningsret på kassekreditten. Lånet blev afviklet som forudsat ved træk på kreditten.
Den 18. april 1997 blev trækningsretten forhøjet fra 350.000 kr. til 530.000 kr. Saldoen var da ca. 523.000 kr. (negativ). Kassekredittens saldo var den 1. juli 1997 643.149,10 kr. (negativ).
Den 16. oktober 1997 standsede D sine betalinger, og indklagede rejste krav mod klageren i henhold til pantsætningen af ejerpantebrevet. Lånet på oprindelig 290.000 kr. var på dette tidspunkt afviklet.
Den 17. november 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde at gøre krav gældende i henhold til pantsætningen af ejerpantebrevet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han og ægtefællen havde kautioneret for 150.000 kr. over for D's tidligere pengeinstitut. Det var deres opfattelse, at der ved overførslen af engagementet til indklagede skulle stilles sikkerhed for i alt 290.000 kr. Dokumenterne blev underskrevet under et kortvarigt møde hos indklagede. De havde ikke fået materialet tilsendt på forhånd. Han accepterede indklagedes krav om supplerende sikkerhed i form af pantsætning af ejerpantebrevet, hvilket ifølge indklagede var begrundet i, at "banken jo ikke kender jer". Han var ikke bekendt med, at hæftelsen blev udvidet ved pantsætningen af ejerpantebrevet, men troede, at han og ægtefællen tilsammen havde kautioneret for et lån på 290.000 kr., som løbende blev nedbragt, og at han til yderligere sikkerhed for samme lån havde indlagt ejerpantebrevet på 250.000 kr. Han var ikke opmærksom på, at der var anført forskellige kontonumre på henholdsvis kautionserklæringerne og pantsætningserklæringen. Han har ikke haft løbende kendskab til D's økonomi, og han er uforstående over for, at han ikke før medio 1997 fik meddelelse om den forøgelse af engagementet, som havde fundet sted. På grund af manglende tydelighed i dokumenterne og mangelfuld oplysning i forbindelse med dokumenternes underskrift bør indklagede ikke kunne gøre kravet i henhold til pantsætningen gældende.
Indklagede har anført, at aftalen om sikkerhedsstillelsen kom i stand via D. Da der var opnået enighed om betingelserne for overtagelsen af engagementet, blev dokumenterne fremsendt i kopi til D, der på daværende tidspunkt boede hos forældrene. Dokumenterne blev gennemgået nøje i forbindelse med underskrivelsen, herunder de to forskellige kontonumre. Det var klart for klageren, at kautionen vedrørte lånet, mens ejerpantebrevet blev lagt til sikkerhed for kassekreditten. På grund af den løbende afvikling af lånet er klagerens hæftelse blevet nedbragt fra oprindeligt i alt 540.000 kr. til nu 250.000 kr. Det forhold at indklagede har bevilget D yderligere trækningsret på kassekreditten har ikke medført øget hæftelse for klageren, idet sikkerheden for kassekreditten er begrænset til ejerpantebrevets pålydende.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren underskrev såvel kautionserklæringen som håndpantsætningserklæringen den 27. juni 1990, og efter indholdet af erklæringerne, herunder navnlig den tydelige henvisning til forskellige kontonumre, og det i øvrigt foreliggende finder Ankenævnet at måtte lægge til grund, at klageren var eller burde have været klar over, at kautionen blev stillet til sikkerhed for datterens erhvervslån på 290.000 kr., medens håndpantsætningen af ejerpantebrevet på 250.000 kr. skete til sikkerhed for hendes kassekredit på samme beløb.
Klagerens hæftelse som pantsætter var og er begrænset til 250.000 kr. svarende til kassekredittens oprindelige maksimum og til ejerpantebrevets pålydende, og det forhold, at indklagede efterfølgende ydede datteren yderligere trækningsret kan ikke bevirke, at klageren er frigjort for sin forpligtelse som pantsætter.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.