Afgørelse

Indfrielsesgebyrer.

Klagerne havde i deres ejendom et lån til det indklagede realkreditinstitut. Af det for lånet udstedte pantebrev fremgik det, at instituttet i forbindelse med en indfrielse foretog en beregning af indfrielsesbeløbet, samt at beregningen blev foretaget mod betaling af gebyr. Pantebrevet var oprettet på Justitsministeriets pantebrevsformular B, som blandt andet indeholdt en bestemmelse om, at debitor kunne nedbringe eller indfri gælden kontant eller med obligationer efter reglerne i vedtægterne. Af instituttets vedtægter fremgik det, at bestyrelsen fastsatte de nærmere vilkår og retningslinier for selskabets udlån, derunder om låntagernes pligt til betaling af bidrag eller andre gebyrer. Af instituttets ”Långuiden” fra maj 2006 fremgik det, at instituttet ved modtagelse af indfrielsesanmodning udarbejdede et indfrielsestilbud, som var pålagt et gebyr, samt at gebyrernes størrelse fremgik af instituttets prisblad. Af instituttets prisblad fra 1. februar 2007 fremgik det, at der blev opkrævet et gebyr på 200 kr. for indfrielsestilbud og et gebyr på 750 kr. for indfrielsen. Klagerne opsagde den 8. marts 2007 lånet til kontantindfrielse pr. 1. juli 2007. Instituttet fremsendte den 2. april 2007 en bekræftelse af opsigelsen af lånet, hvoraf det fremgik, at der for bekræftelsen skulle betales 200 kr., samt at der var pålagt et indfrielsesgebyr på 750 kr. Klagerne protesterede den 8. maj 2007 over gebyrerne, idet klagerne ikke mente, at instituttet var berettiget til at opkræve gebyrerne. Instituttet meddelte den 11. maj 2007 klagerne, at instituttet ikke havde opkrævet gebyrer, som ikke var gjort klagerne bekendt ved instituttets prisblad, samt at der var hjemmel i aftalegrundlaget til at opkræve gebyrerne.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke var berettiget til at kræve indfrielsesgebyrer som sket. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt det ikke i sig urimeligt, at der i kreditaftaler på realkreditområdet, der typisk indgås for en længere årrække og er uopsigelige fra kreditors side, tages forbehold om efter omstændighederne at kunne indføre eller ændre gebyrer. På baggrund af pantebrevets bestemmelser om beregning af indfrielsesbeløbet mod gebyr og henvisningen i LånGuiden til instituttets prisblad fandt Nævnet, at instituttet havde den fornødne hjemmel til at indføre og opkræve gebyrer. Nævnet fandt det betænkeligt at fastslå, at gebyrerne, der er almindelige i realkreditbranchen, ikke stod i et rimeligt forhold til ekspeditionernes art og omfang, og derfor burde nedsættes som urimelige. Som følge af det anførte blev instituttet frifundet.